Kristen?

Anonym skriver:

Hvorfor få sit barn døbt, hvis man ikke bekender den kristne tro?

Jeg dømmer ingen, men undrer mig blot over denne tendens.

Vi går ikke i kirke andet end til jul , dåb, bryllupper og begravelser. Vi er begge døbt og konfirmeret, vores døtre er begge døbt og vi er selv gift i kirkn . jeg har haft nogle svære perioder i mit liv, hvor jeg har været glad for at tænke på at der måske er noget deroppe, og at "det" kan hjælpe mig igennem. Jeg bliver meget bevæget og spirituel (mangel på andre ord) når der sker katastrofer, dødsfald, eller når et barn døbes eller et par bliver gift. Det var meget vigtigt for mig at blive gift i kirke, for på en eller anden måde føler jeg at det er sådan det er rigtigt. Jeg ville ikke føle mig gift på samme måde hvis vi havde sagt ja til hinanden på et rådhus. Jeg tror også idag det er vigtigt og have i mente at vi jo er blevet så meget klogere end for mange tusinde år siden da kristendommen kom til. Vi ved via forskning hvordan verden er blevet til og hvordan vi er endt som de mennesker vi ser idag. Og det er i min verden helt okay at viden går over tro. Fordi man ikke tror på at Gud har skabt jorden, fordi man måske ved bedre, så kan man sagtens tro der er noget , jeg personligt tror at Gud er = kærligheden, hvis jeg skal sætte ord på det, "ham". Man kan jo ikke undgå at vi bliver klogere , og herhjemme tager vi altså det vi kan bruge, og resten er bare nogen super gode og spændende historier som vi læser for vores børn nogen gange, (børnebibel historier vel og mærke) . Vi lever jo altså nu engang i år 2015 , så nej, jeg Tror altså det er de færreste kristne som lever 100% efter biblen og som tror 100% på det hele. Derfor kan man vel godt være kristen? Det ser vi os i hvert fald som, trods alt . 

Anonym skriver:

Hvorfor få sit barn døbt, hvis man ikke bekender den kristne tro?

Jeg dømmer ingen, men undrer mig blot over denne tendens.

Jeg lader mine børn døbe fordi jeg tror på Gud, men tror mange gør det af tradition og som er meget stærkt, ligesom mange holder jul men ikke tror på gud  

jeg synes omvendt det er noget underligt noget når folk laver navngivning ligesom dåben. En navngivningsfest er fint, men at det skal forgå ligesom i kirken, feks at der skal være en der holder barnet som kaldes en guld-mor, der laves en form for ritual/tale osv. 

Vil man ikke dåben bør man i min verden lave noget andet, synes feks heller ikke om nonfirmation. Helt ok at lave en fest for at markere fra barn til "voksen" men så burde det have et selvstændigt navn som intet har med konfirmationen at gøre  

Dem der siger at det er hyklerisk, at døbe sit barn, hvis ikke man er kristen? Holder i jul?

MommyK skriver:

Dem der siger at det er hyklerisk, at døbe sit barn, hvis ikke man er kristen? Holder i jul?

Nu er jul og en del af ritualerne omkring jul sådan set ikke særlig kristen  hverken julemanden (i Colas fortolkning), juletræet eller anden handler om Jesus. Men ja vi holder jul og jeg fortæller om, hvad juletraditionen handler om, dvs. Jeg fortæller om at nogen holder julen fordi de fejrer Jesus fødsel (og fortælle så også han slet ikke blev født den dag), vi tager ned til den katolske kirke og viser dem krybbespillet og forklarer de sætter Jesus barnet på ved en messe ved midnat. 

Og som skrevet tidligere er jeg vel også i en eller anden forstand troende, og jeg tror på Jesus fra Nazarath, og hans er fantastiske at forsøge at efterleve, men jeg tror ikke på Jesus Kristus og jeg tror slet ikke på at kirken som institution har fortolkningsretten og vil ikke stå i en kirke og sige ja til opdrage mit barn i den tro som kirken står for, men da gerne i en delvist kristen etik, kristen forstået som det grundlæggende i Jesus lære som den er gengivet i biblen og de tekster som ikke nåede til biblen (og den lære som forresten er meget i tråd med fx kongfuze, Buddha og....).

Så jo tænker sagtens jeg i mit eget hjem kan tage er juletræ ind og gennemføre traditioner, tale om hvorfor og hvad jeg tror uden jeg træder nogen over tæerne. Men mener ikke jeg kan gå ned i en kirke, sige ja til noget jeg ikke tror på uden at træde de der tror over tæerne

Må indrømme at jeg ikke er specielt kristen ( altså jeg går ikke så tit i kirke og den slags), men begge mine børn er både døbt og konfimeret,  da jeg synes at det er nogle rigtig smukke handlinger i kirken

lineog4 skriver:

Nu er jul og en del af ritualerne omkring jul sådan set ikke særlig kristen  hverken julemanden (i Colas fortolkning), juletræet eller anden handler om Jesus. Men ja vi holder jul og jeg fortæller om, hvad juletraditionen handler om, dvs. Jeg fortæller om at nogen holder julen fordi de fejrer Jesus fødsel (og fortælle så også han slet ikke blev født den dag), vi tager ned til den katolske kirke og viser dem krybbespillet og forklarer de sætter Jesus barnet på ved en messe ved midnat. 

Og som skrevet tidligere er jeg vel også i en eller anden forstand troende, og jeg tror på Jesus fra Nazarath, og hans er fantastiske at forsøge at efterleve, men jeg tror ikke på Jesus Kristus og jeg tror slet ikke på at kirken som institution har fortolkningsretten og vil ikke stå i en kirke og sige ja til opdrage mit barn i den tro som kirken står for, men da gerne i en delvist kristen etik, kristen forstået som det grundlæggende i Jesus lære som den er gengivet i biblen og de tekster som ikke nåede til biblen (og den lære som forresten er meget i tråd med fx kongfuze, Buddha og....).

Så jo tænker sagtens jeg i mit eget hjem kan tage er juletræ ind og gennemføre traditioner, tale om hvorfor og hvad jeg tror uden jeg træder nogen over tæerne. Men mener ikke jeg kan gå ned i en kirke, sige ja til noget jeg ikke tror på uden at træde de der tror over tæerne

Jeg er så enig med dig..

Der er stor forskel på at man står i en kirke og siger ja til man tror på kristendommen foran en præst og en masse folk end holde noget i eget hjem med sin familie.

Jeg kunne mærke på mig selv, at det ville være fuldstændigt forkert netop at gøre det, hvis min datter skulle døbes.. Jeg følte, at ville snyde nogle, hvis jeg gjorde det...

Min mand og jeg fik mange kommentarer om at det var synd for hende, fordi hun ville blive drillet, når hun nåede konfirmationsalderen. 

Jeg er så enig med dig..

Der er stor forskel på at man står i en kirke og siger ja til man tror på kristendommen foran en præst og en masse folk end holde noget i eget hjem med sin familie.

Jeg kunne mærke på mig selv, at det ville være fuldstændigt forkert netop at gøre det, hvis min datter skulle døbes.. Jeg følte, at ville snyde nogle, hvis jeg gjorde det...

Min mand og jeg fik mange kommentarer om at det var synd for hende, fordi hun ville blive drillet, når hun nåede konfirmationsalderen. 

Jeg er selv blevet døbt en måned før konfirmationen. Jeg blev hverken drillet, følte mig forkert eller noget som helst. Tværtimod syntes jeg da det var lidt fedt også at få dåbsgaver (ja ja var jo kun 13 år, men mente faktisk der at jeg var kristen).

Og er desværre bange for min datter følger i mine fodspor, men kan jo sådan set også kun takke mig selv, for jeg har læst børnebiblen for dem alle (og også de nordiske guder, græske guder, historien om Muhammed, Sokrates og lige pt Pythagoras), jeg trækker dem ind i den kirke efter den anden på vores ferie - de har blandt andet kravlet pilgrimsruten rundt om Marias hus i Italien (det var meget mystisk selv fløjet op fra Israel), og læg mærke til de har, for igen det ville jeg aldrig gøre når jeg ikke tror på det - men anerkender at mine børn åbenbart gør 

lineog4 skriver:

Jeg er selv blevet døbt en måned før konfirmationen. Jeg blev hverken drillet, følte mig forkert eller noget som helst. Tværtimod syntes jeg da det var lidt fedt også at få dåbsgaver (ja ja var jo kun 13 år, men mente faktisk der at jeg var kristen).

Og er desværre bange for min datter følger i mine fodspor, men kan jo sådan set også kun takke mig selv, for jeg har læst børnebiblen for dem alle (og også de nordiske guder, græske guder, historien om Muhammed, Sokrates og lige pt Pythagoras), jeg trækker dem ind i den kirke efter den anden på vores ferie - de har blandt andet kravlet pilgrimsruten rundt om Marias hus i Italien (det var meget mystisk selv fløjet op fra Israel), og læg mærke til de har, for igen det ville jeg aldrig gøre når jeg ikke tror på det - men anerkender at mine børn åbenbart gør 

 

Vi havde også en som skulle døbes inden vi skulle konfirmeres. Ikke en eneste drillede hende.  

så det er heller ikke min oplevelse, at man bliver det. 

Anonym skriver:

Hvorfor få sit barn døbt, hvis man ikke bekender den kristne tro?

Jeg dømmer ingen, men undrer mig blot over denne tendens.

Fordi mennesker er bedst til at gøre det vi altid har gjort. Nu handler det om traditionen frem for religionen.

jeg er døbt og det har jeg af gode grunde ikke haft noget at skulle have sagt i, men som 13 årig valgte jeg konfirmationen fra, selv om det skabte store problemer for mig, mine forældre var aktive i sognerådet og han var kirkegårdsleder, så lad os sige det mildt, jeg var ikke populær, men allerede dengang nægtede jeg pure at stå og direkte lyve i kirken bare for at få gaver og fest. (Hvor er det kristne i at lyve også lige?) Det fik jeg så heller ikke. Jeg er ikke religiøs og hvis jeg var, var jeg bestemt ikke kristen.

Min datter er ikke døbt, vi holdte en 'velkommen til verden fest' og når vi nvihår dertil vil hun selvfølgelig få lov at blive konfirmeret (og døbt) hvis hun vil det, men ellers holder vi en 'velkommen i de voksnes rækker'-fest , for det jo vel lige så meget det konfirmationen handler om Idag - altså at ungen er blevet stor og snart/næsten voksen. vi er ikke medlem af folkekirken og skal vi en dag giftes bliver det i haven med borgmesteren. 

Der er så mange muligheder for at fejre de ting man gerne vil fejre uden nødvendigvis at blande religion ind i det og det er der heldigvis flere og flere der har fået øjnene op for. 

Anonym skriver:

Jeg kan afsløre at det var super nedtur at være den eneste der ikke var døbt, da vi kom i konfirmationsalderen. Og der er nok flere nu der ikke bliver døbt, men vil alligevel mene det ikke er et overgreb at blive døbt, så den der "det må barnet selv bestemme" forstår jeg ikke helt. Her kan de så selv bestemme om de vil konfirmeres.

Jeg ville også gerne gøre noget som ville have gjort min oldemor glad (hun fungerede som mormor for mig, men var af gode grunde så gammel at hun døde før jeg fik børn). Og for mig er det mere en kulturel end kristen ting.

Så er der selvfølgelig Just in case scenariet. Og så synes jeg det er en meget smuk tradition, jeg synes teksterne er smukke selv om jeg ikke tror på dem ordret.

Nu er det jo heller ikke meningen at det skal være skide skægt at blive døbt. Men at man gør det fordi man netop tror på kristendommen og har lyst til at blive døbt ind i den tro. De burde være belønning nok i sig selv hvis man virkelig er troende. 

derudover undre det mig at du skriver du ikke forstår hvorfor børnene selv skal vælge det, men du forstår godt at de selv skal vælge konfirmationen til? Det kan da i min optik være det samme.

og så mht. "Just in case" -  scenariet. Så er det jo altså sådan at Gud og Jesus eftersigende skulle være nogen ret tilgivende størrelser, så synes ikke det lyder så sandsynligt at de kære små vil blive holdt uden for perleporten bare fordi deres forældre har valgt ikke at få dem døbt.