Kristen?

Vi er ikke kristne men begge vores børn er døbt. Jeg betaler glædelig min kirkeskat, så der er penge til, at bibeholde vores kirker. Det er for mig en tradition som jeg gerne vil videregive til mine børn

Anonym skriver:

Hvorfor få sit barn døbt, hvis man ikke bekender den kristne tro?

Jeg dømmer ingen, men undrer mig blot over denne tendens.

Ingen af mig eller mine søskende blev døbt som små. vi blev det lige for konfirmation(som jeg faktisk fortryder i dag), min børn skal heller ikke døbes, tror heller ikke min søsters skal, min nevø er ikke, fordi vi er bare ikke kristne, og går ikke op i det.. Jeg tror på engle, da jeg siden jeg var 11 har haft en skytsengel.

Jeg synes ikke det var forfærdeligt at blive døbt  som 12-13årig.

Skal heller ikke giftes i kirke, det skal være på en strand

Min datter er ikke døbt. Jeg havde det svært med at få hende døbt når vi ikke selv tror på noget. 

Jeg synes dog det er fint andre får deres døbt selvom de ikke tror på det. Men pga. Traditionen. 

Men jeg havde det svært ved det. Lidt ligesom at sige ja til noget der ikke som man faktisk ikke troede på eller alle andre gjorde. 

Hvorfor få sit barn døbt, hvis man ikke bekender den kristne tro?

Jeg dømmer ingen, men undrer mig blot over denne tendens.

Jeg er kristen og jeg bliver selvfølgelig glad, når et barn bliver døbt og på den måde bliver en del af menigheden. Men så stopper glæden også, for vi ser ikke barnet igen, hverken om søndagen eller til andre begivenheder i kirkeligt regi. Måske hvis det er helt ekstraordinært så til jul. 

Selvom alle har lov til at komme i kirken og få deres barn døbt, så føler jeg(og de andre i menigheden) os faktisk "overrendt". Ment på den måde, at der kommer disse personer+familie ind i kirken og faktisk ofte opfører sig upassende. De deltager ikke i salmesangen, de deltager ikke i nadver. De ved dårlig hvornår de skal svare præsten. Ofte brokker de sig over at man ikke må tage billeder/video under gudstjenesten, og nogen tager billeder alligevel. De skynder sig ud og væk fra kirken, som om den bare lige var startsskuddet til deres festlige dag, som vi andre så passende lige kunne være statister i.

Det er respektløst.

I går var der også dåb. De kunne ikke komme hurtigt nok ud af kirken(efter at have opført sig upssende derinde), de skulle skynde sig ud at ryge - lige uden for kirkedøren.

Vi kristne vil gerne kunne rumme alle, men nogen mennesker gør det altså bare svært for os. 

En sidste ting, det er ikke kun barnedåb, der kan virke grænseoverskridende. Til jul bliver vi virkelig belejret. Jeg tror mange børnefamilier kommer der for hyggens skyld. Men hyggen forsvinder for børnene kan ikke sidde stille, de snakker osv., og det er jo klart. -De er jo ikke vant til at være der, så hvordan skulle de kunne vide hvordan de skal opføre sig? Det resulterer i at forældrene skælder børnene ud, konstant tysser på dem, man kan se forældrenes anspændthed alt imens man smiler venligt. Er det hyggeligt? Og i så fald for hvem? I hvert fald ikke for os, der gerne vil høre præstens ord, for de drukner i uro og støj. Nu er der endda lavet speciel familiegudstjeneste tidligt på dagen for at prøve at løse dette, men i den tradition de ikke-kristne dyrker, skal man åbenbart også helst komme sidst på eftermiddagen.

Der er nu skilte med foto forbudt. Skal vi virkelig til at have skilte med "Vis hensyn" i kirken?

Katafalk skriver:

Nej, det kan man ikke.

Jo det kan man godt. Min datter er ikke døbt men er begravet fra en kirke - ingen problemer overhovedet 

Vi er ikke kristne som sådan . "Dyrker" det ikke osv men vi holder jul og vores børn er døbt,

Ikke fordi jeg egentlig tror på gud,men efter vi mistede en datter er en præst velsignelse vigtig for især mig.

Jeg tror på flere liv end dette og i min verden er det vigtigt at være velsignet for at sjælen kan komme videre. 

Går aldrig i kirke ,men har snakket med en præst ang nogle hændelser i mit liv som jeg havde brug for at en ude fra hørte om og gav sit besyv med. 

Jeg er fuldstændig ligeglad med hvad andre gør eller ikke gør - og hvad deres bevæggrunde er til deres valg.

Og synes nogen der er hyklerisk så fint med mig - jeg lever lykkeligt videre alligevel 

lineog4 skriver:

Jo det kan man godt. Min datter er ikke døbt men er begravet fra en kirke - ingen problemer overhovedet 

Vores var heller ikke nået at blive døbt ,men heller ikke noget prob. 

loop skriver:

Jeg er kristen og jeg bliver selvfølgelig glad, når et barn bliver døbt og på den måde bliver en del af menigheden. Men så stopper glæden også, for vi ser ikke barnet igen, hverken om søndagen eller til andre begivenheder i kirkeligt regi. Måske hvis det er helt ekstraordinært så til jul. 

Selvom alle har lov til at komme i kirken og få deres barn døbt, så føler jeg(og de andre i menigheden) os faktisk "overrendt". Ment på den måde, at der kommer disse personer+familie ind i kirken og faktisk ofte opfører sig upassende. De deltager ikke i salmesangen, de deltager ikke i nadver. De ved dårlig hvornår de skal svare præsten. Ofte brokker de sig over at man ikke må tage billeder/video under gudstjenesten, og nogen tager billeder alligevel. De skynder sig ud og væk fra kirken, som om den bare lige var startsskuddet til deres festlige dag, som vi andre så passende lige kunne være statister i.

Det er respektløst.

I går var der også dåb. De kunne ikke komme hurtigt nok ud af kirken(efter at have opført sig upssende derinde), de skulle skynde sig ud at ryge - lige uden for kirkedøren.

Vi kristne vil gerne kunne rumme alle, men nogen mennesker gør det altså bare svært for os. 

En sidste ting, det er ikke kun barnedåb, der kan virke grænseoverskridende. Til jul bliver vi virkelig belejret. Jeg tror mange børnefamilier kommer der for hyggens skyld. Men hyggen forsvinder for børnene kan ikke sidde stille, de snakker osv., og det er jo klart. -De er jo ikke vant til at være der, så hvordan skulle de kunne vide hvordan de skal opføre sig? Det resulterer i at forældrene skælder børnene ud, konstant tysser på dem, man kan se forældrenes anspændthed alt imens man smiler venligt. Er det hyggeligt? Og i så fald for hvem? I hvert fald ikke for os, der gerne vil høre præstens ord, for de drukner i uro og støj. Nu er der endda lavet speciel familiegudstjeneste tidligt på dagen for at prøve at løse dette, men i den tradition de ikke-kristne dyrker, skal man åbenbart også helst komme sidst på eftermiddagen.

Der er nu skilte med foto forbudt. Skal vi virkelig til at have skilte med "Vis hensyn" i kirken?

Tak for de ord. Jeg er ikke selv kristen eller jeg er i hvert fald ikke kristen på den måde kirken som institution fremlægger kristendommen - og nej er nok ikke kristen, da jeg tror Jesus ord er forbilledlige i forhold til at efterleve, men det er de også trods jeg ikke tror han er Guds søn.

Mine børn er ikke døbt - de havde faktisk meget svært ved at forstå da min datter døde, men mødte heldigvis en præst der forstod mig helt, da jeg sagde det kunne jeg ikke, jeg kunne ikke lyve mig til en tro plus skulle der være en Gud og jeg skulle tro på han, så ville han aldrig nægte paradis for nogle pga af menneskeskabte ritualer.

vi valgte dog at få hende begravet fra en kirke, fordi jeg havde brug for den støtte en præst kan give, fordi ingen andre kunne guide os igennem et farvel og fordi vi jo et lille sted inden i tror på en større mening med livet og den er jo nok i sin grundtone kristen (eller måske mere Astrid Lindgrensk). 

Jeg har rejst i fx Tibet og alle er enige om vi skal vise respekt for deres tro, vi skal ikke mase os på osv. Men når det så kommer til den lutheranske kristne tro som må vi godt smide respekten væk og stå og love at opfostre vores barn i den kristne tro selvom vi aldrig ville åbne en bibel, ikke selv vil modtage nadver osv. 

Kirken er en institution, en åben og rummelig institution, der kan meget, har meget at byde på. Og jeg nyder freden i en kirke, elsker salmesang, nyder fællesskabet ved allehelgen med andre der har mistet børn, jeg mærker roen når præsten tager styringen og ansvaret. Men jeg ville fx aldrig modtage nadver da det ville være hyklerisk og jeg ville hellere ikke stå og love det der loves ved en dåb. Netop fordi det et eller andet sted er at presse sig ind i det kristne fælleskab og på en måde tale ned til det nogle mennesker oprigtig tror på.

Carina:-) skriver:

Vi er ikke kristne som sådan . "Dyrker" det ikke osv men vi holder jul og vores børn er døbt,

Ikke fordi jeg egentlig tror på gud,men efter vi mistede en datter er en præst velsignelse vigtig for især mig.

Jeg tror på flere liv end dette og i min verden er det vigtigt at være velsignet for at sjælen kan komme videre. 

Går aldrig i kirke ,men har snakket med en præst ang nogle hændelser i mit liv som jeg havde brug for at en ude fra hørte om og gav sit besyv med. 

Jeg er fuldstændig ligeglad med hvad andre gør eller ikke gør - og hvad deres bevæggrunde er til deres valg.

Og synes nogen der er hyklerisk så fint med mig - jeg lever lykkeligt videre alligevel 

For mig tror du jo så også - du tror måske ikke som den dansk lutheranske folkekirke foreskriver det, men det er måske bare ikke en Carina kirke og så må du bruge det næstbedste.

Mine børn er ikke døbt eller velsignet, men det er fordi jeg ikke tror på menneskelige ritualer har noget som helst at gøre med meningen af livet. Vi lever videre på en eller anden i min verden, jeg kan slet ikke tanken om jeg ikke skal møde Lia igen, så sådan er det bare... Og det overordnede princip handler om noget med godhed/kærlighed hvad ved jeg, og der er der selvsagt plads også til de som ikke fik ord med sig på vejen, for der er der plads til alle... 

Derimod har det efter vi mistede Lia været utroligt vigtigt at vores børn blev navngivet hurtigt (før de døde)....

lineog4 skriver:

For mig tror du jo så også - du tror måske ikke som den dansk lutheranske folkekirke foreskriver det, men det er måske bare ikke en Carina kirke og så må du bruge det næstbedste.

Mine børn er ikke døbt eller velsignet, men det er fordi jeg ikke tror på menneskelige ritualer har noget som helst at gøre med meningen af livet. Vi lever videre på en eller anden i min verden, jeg kan slet ikke tanken om jeg ikke skal møde Lia igen, så sådan er det bare... Og det overordnede princip handler om noget med godhed/kærlighed hvad ved jeg, og der er der selvsagt plads også til de som ikke fik ord med sig på vejen, for der er der plads til alle... 

Derimod har det efter vi mistede Lia været utroligt vigtigt at vores børn blev navngivet hurtigt (før de døde)....

Jaa måske ...altså jeg tror ikke på gud for det stemmer ikke i mit hovede at man kan sige at han passer på de sårbare og uskyldige og så sker der så forfærdelige ting med børn rundt i verden.

Hvis han er som beskrevet så ville han aldrig vende det blinde øje til . Så nej tror ikke på gud men tror på flere liv.

Har haft nogle oplevelser både ved min datter og min mors død der bare har gjort at jeg simpelthen ikke kan tro andet. 

Men jeg tror heller ikke på straf og godhed osv - men at der er et liv til alle også herefter. 

Kan huske da jeg gik til konfirmand timer at jeg spurgte en præst om hvorfor gud tillod især små børn at dø osv og han sagde at det var fordi de fortjente det for noget de havde gjort i et tidligere liv- Der smækkede han og låste den dør der stod på klem og jeg mistede alt tro på en guddommelig kraft.

For kan man straffe små børn det hænger jo ikke sammen med at han er så god og barmhjertig og sådan en gud vil jeg ikke have ( Carina 5 år) 

Men ja velsignelse af en præst er vigtig for at sjælen kan finde fred og komme videre ( det tror jeg på ) og det med navn er også vigtigt men det behøver jo ikke at være en præst der gør de ting ligesom man heller ikke behøver at blive viet af en præst.