lineog4 skriver:
Men det er samtidig bare også godt at huske alle børn ikke er ens. Nogle børn hader viklet/bæreseler/slynger andre elsker det. Nogle børn nyder stilheden alene på et tæppe, andre skriger når de bliver lagt der, nogle børn finder ro ved støvsugerenslyd andre bliver direkte angste osv. Der findes ikke en måde at være familie på, og ja det kan endda være forskelligt i samme familie alt efter hvilket barn...
Efter at have haft 3 små babyer der var så forskellige, har jeg fundet ud af jeg ikke skal give for mange gode råd og sige, sådan kan man gørefor det er slet ikke sikkerheds er muligt.
Og når det så er sagt, så vil jeg sige jeg synes faktisk det er er stort krav at have ro børn, nattetjansen alene, aflevering og hentning, mad, indkøb og alt rengøring og på en måde så det endda kritiseres. Og jeg priser mig lykkelig for min mand de gange jeg har været på barsel også har undt mig at kunne slå benene op og have dage hvor en del sejlede - det sejlede jo aldrig at hente, aflevere, mad, de havde rent tøj på osv. Jeg husker stadig dagene med to børnsom: op om morgenen få 2 børn i tøjet, hygget, spist morgenmad, lege lid. Pakke dem sammen, lillebror i barnevogn før han blev for træt, trille i børnehave, god aflevering, trille 2-3 timer for han fik en god søvn, hjem og lave frokost til mig og ham (alt efter alderen), pusle, lige nå at sætte en vask over, hænge lidt tøj op, men også have den alene tid sammen med ham, for næste gang han er vågen er huset fyldt og storesøster skal tilgodeses. Timet næste lur så det passede med vi kunne hente storesøster med barnevognen, hente storesøster. Hjem med dem begge, en voksen i gang med mad og indkøb og måske lidt oprydning, en voksen med ungerne hvor der altid var en der havde brug for en voksen. Spise, ungerne i bad eller aftenhygge, den anden voksen i køkkenet for at ordne efter aftensmaden. Putte - endelig. Ja så burde man.... Men benene kunne ikke mere og vi endte sovende på sofaen, kravle ind i seng og klare 1-2 opvågninger inden lillebror vågnede ved 6 tiden.... Der var ikke tiden og overskuddet til det perfekte hjem og hvad så.... Der var tiden og overskuddet til at være lykkelige og nyde vores familie midt i fnullermændene
Jeg er enig med dig! Jeg har set børn, som faktisk skulle aktiveres hele tiden. Børn er ikke ens!
Jeg må have en doven holdning (ifølge nogen) for jeg vægtede mere, at være sammen med min datter, og hvis hun så var på aktivitetstæppet så kunne jeg lige sidde lidt selv. Rengøring var ikke første prioritet. Men det blev gjort. Nok ikke så meget som da jeg ikke havde børn.
Hvis min mand havde et problem med rengøring, så havde jeg bedt ham om at han selv måtte gøre det!
Jeg synes i hvert fald hvis en mand forventer at der er clean, og kvinden i forvejen laver det meste, så har han godt nok en nederen holdning. Hvis han så også brokker sig over rengøringsniveau, ja puha. Jeg var gået amok
