Kæresten vil ikke mere :(

Benjamins'mor skriver:

Han burde dælme have lov at lave alt i en uge alene, så kunne han prøve det på egen krop. 

Omvendt synes jeg det er en forkert holdning at du ikke kan ordne noget mens dit barn er vågen, så vender du barnet til at det skal have alt din opmærksomhed hele tiden. 

Da jeg var på barsel med nr. 2 kunne jeg ikke bare sidde og lege med hende hele tiden. Man kan da sagtens svinge støvsugeren, tømme opvaskeren, hænge tøj op osv selvom barnet er vågen. 

Du har nok ret, men jeg føler bare at jeg svigter ham så  Får så dårlig samvittighed og er bange for at han ikke bliver aktiveret nok 

Benjamins'mor skriver:

Han burde dælme have lov at lave alt i en uge alene, så kunne han prøve det på egen krop. 

Omvendt synes jeg det er en forkert holdning at du ikke kan ordne noget mens dit barn er vågen, så vender du barnet til at det skal have alt din opmærksomhed hele tiden. 

Da jeg var på barsel med nr. 2 kunne jeg ikke bare sidde og lege med hende hele tiden. Man kan da sagtens svinge støvsugeren, tømme opvaskeren, hænge tøj op osv selvom barnet er vågen. 

Jeg vil bare så gerne være en god mor  Ikke dermed sagt at fordi man gør rent mens barnet er vågent at så er man en dårlig mor. Men det føler jeg at jeg er hvis jeg ikke bruger al min tid og energi på ham...

sandramor skriver:

Super så er den ged barberet! Manden er en klaphat og børn tager ikke skade af at ligge og kigge ud i luften eller på en støvsuger 

Nemlig��

mrs.juli skriver:

ja det er jo en helt anden side af sagen... hvis man ikke kan stå op for sig selv og give partneren modstand, kan der hurtigt komme ubalance.. det kan jo også være, som jeg også sneg ind tidligere, at han bare er en klaphat der skal smides for døren. jeg synes bare folk var lidt hurtige til at råde hende til at gå, når hun tydeligvis gerne vil fortsætte...  ulykkelig situation anyways

Måske netop det at tage ham på ordet og sige: værsågod at smut. Er det der skal til for at redde forholdet. Kunne han være han så pludselig forstod det ikke er konsekvensfrit at true med skilsmisse, dele børn osv hvis ikke hun gør som han siger og bliver bedre - hvad det så egentlig er for en måde at behandle sin partner? 

Ja man skal kæmpe for sit forhold især hvis man elsker hinanden og der er børn. Men engang imellem handler kampen måske ikke om to i første omgang, men om en. Og som jeg læser denne tråd (og tidligere) så skal ts blive vred, blive rasende og ikke mindst tro på hun er lige så meget værd som manden og så skal hun vise ham det.

om hun kunne lave mere der hjemme eller ej er underordnet. I et ligeværdigt forhold skal man ikke have dekret om man skal tage sig sammen og gør man ikke bliver man "straffer". 

Anonym skriver:

Du har nok ret, men jeg føler bare at jeg svigter ham så  Får så dårlig samvittighed og er bange for at han ikke bliver aktiveret nok 

Selvfølgelig bliver han aktiviteret. De har også godt af at ligge selv, så de ikke skal underholdes 27/7.. Og prøver selv.

Det lyder ikke som et ret ligeværdigt forhold I har jer. Jeg tror at du er nødt til at mande dig lidt op. Du har tydeligvis også en mening, og den tæller uden tvivl lige så meget som hans. Hvis han så ikke kan snuppe det, så er han måske ikke den rette for dig. Jeg ville aldrig finde mig i at blive truet med at blive forladt over noget så småt og ligegyldigt som rengøring. Selvfølgelig er det ikke helt ligegyldigt, men hvis man elsker hinanden og gerne vil hinanden, så burde det virkelig ikke have noget som helst afgørende at sige, hvis du forstår hvad jeg mener. 

Nu lufter jeg bare lige en tanke, og det er ikke sikkert at det har noget som helst på sig, men kan det måske være lidt modstand i jeres parforhold som din kæreste søger, og forsøger at fremprovokere med de ting han siger? Det er igen det med et ligeværdigt forhold... Det kan være svært hvis den ene bare bøjer af hele tiden. Uanset hvad lyder din kæreste ikke særlig rar. 

Og angående det at du føler dig alene... Har du ingen anden familie, eller nogen venner tæt på? Eller evt. en mødregruppe? Hvis man går meget hjemme for dig selv på grund af din barsel, og ikke kommer så meget ud blandt andre voksne mennesker, så kan man godt blive lidt småkuldret. Du kunne måske have godt af komme lidt ud? 

Jeg håber at tingene løser sig for dig. 

Din kæreste er da en idiot. Er det noget nyt at han er så utilfreds? Elsker I stadig hinanden - hvis ja, har I så overvejet parterapi? 

Nå men mht. at du føler dig ensom så må der være nogle facebook grupper for enlige mødre og så er der en hjemmeside som hedder noget med venindeliv - prøv at google det. Mam ved aldrig - måske finder du en kvinde som bare bliver en rigtig god veninde. 

Mht. samvær så ved jeg ikke så meget om det, men jeg kan ikke forestille mig statsforvaltningen vil synes det er en god ide at splitte børnene ad. 

Når du på et tidspunkt er kommet ovenpå bruddet så vil jeg råde dig til at starte til noget hobby eller sport - herigennem vil du måske også møde nogle gode bekendtskaber og noget at tage dig til når savnet er stort mens børnene er hos far.. 

Anonym skriver:

Du har nok ret, men jeg føler bare at jeg svigter ham så  Får så dårlig samvittighed og er bange for at han ikke bliver aktiveret nok 

Faktisk bliver mange børn I dag aktiveret for meget, og total overstimuleret fordi mange nemlig tror at de skal leges  med og have en masse legetøj, aktivitetstæpper osv konstant for at blive stimuleret nok. Hvor det faktisk er ganske fint bare at have barnet med rundt i huset, se og være en del af de daglige gøremål og følge med i hvad mor laver. det er også yderst lærerigt for de små at være med rundt på den måde. Du kan evt anskaffe dig en vikle eller en god bæresele. Så kan du have baby tæt på mens du laver lidt. Baby kan evt tage en lur, det gør min søn af og til i viklen.

Og få slæbt den man til noget par terapi! Som en anden skriver så tror jeg godt at forholdet kan redes.

migxher skriver:

Faktisk bliver mange børn I dag aktiveret for meget, og total overstimuleret fordi mange nemlig tror at de skal leges  med og have en masse legetøj, aktivitetstæpper osv konstant for at blive stimuleret nok. Hvor det faktisk er ganske fint bare at have barnet med rundt i huset, se og være en del af de daglige gøremål og følge med i hvad mor laver. det er også yderst lærerigt for de små at være med rundt på den måde. Du kan evt anskaffe dig en vikle eller en god bæresele. Så kan du have baby tæt på mens du laver lidt. Baby kan evt tage en lur, det gør min søn af og til i viklen.

Og få slæbt den man til noget par terapi! Som en anden skriver så tror jeg godt at forholdet kan redes.

Men det er samtidig bare også godt at huske alle børn ikke er ens. Nogle børn hader viklet/bæreseler/slynger andre elsker det. Nogle børn nyder stilheden alene på et tæppe, andre skriger når de bliver lagt der, nogle børn finder ro ved støvsugerenslyd andre bliver direkte angste osv. Der findes ikke en måde at være familie på, og ja det kan endda være forskelligt i samme familie alt efter hvilket barn...

Efter at have haft 3 små babyer der var så forskellige, har jeg fundet ud af jeg ikke skal give for mange gode råd og sige, sådan kan man gørefor det er slet ikke sikkerheds er muligt.

Og når det så er sagt, så vil jeg sige jeg synes faktisk det er er stort krav at have ro børn, nattetjansen alene, aflevering og hentning, mad, indkøb og alt rengøring og på en måde så det endda kritiseres. Og jeg priser mig lykkelig for min mand de gange jeg har været på barsel også har undt mig at kunne slå benene op og have dage hvor en del sejlede - det sejlede jo aldrig at hente, aflevere, mad, de havde rent tøj på osv. Jeg husker stadig dagene med to børnsom: op om morgenen få 2 børn i tøjet, hygget, spist morgenmad, lege lid. Pakke dem sammen, lillebror i barnevogn før han blev for træt, trille i børnehave, god aflevering, trille 2-3 timer for han fik en god søvn, hjem og lave frokost til mig og ham (alt efter alderen), pusle, lige nå at sætte en vask over, hænge lidt tøj op, men også have den alene tid sammen med ham, for næste gang han er vågen er huset fyldt og storesøster skal tilgodeses. Timet næste lur så det passede med vi kunne hente storesøster med barnevognen, hente storesøster. Hjem med dem begge, en voksen i gang med mad og indkøb og måske lidt oprydning, en voksen med ungerne hvor der altid var en der havde brug for en voksen. Spise, ungerne i bad eller aftenhygge, den anden voksen i køkkenet for at ordne efter aftensmaden. Putte - endelig. Ja så burde man.... Men benene kunne ikke mere og vi endte sovende på sofaen, kravle ind i seng og klare 1-2 opvågninger inden lillebror vågnede ved 6 tiden.... Der var ikke tiden og overskuddet til det perfekte hjem og hvad så.... Der var tiden og overskuddet til at være lykkelige og nyde vores familie midt i fnullermændene

Anonym skriver:

Vi har længe haft knas i forholdet og det er rigtigt at jeg gang på gang har lovet at jeg nok skal blive bedre til at gøre rent. Vi har en datter på snart 4 og en dreng på 6 1/2 mdr. Jeg går hjemme med den lille. Han er utilfreds med min rengøring. Siger at jeg ikke gør det godt nok. Jeg har sagt at jeg ikke vil gøre rent når vores dreng er vågen. Jeg mener at det er vigtigt med tid sammen med ham så jeg gør rent når han sover. Og ja, jeg indrømmer at jeg da har taget en morfar på sofaen istedet for at gøre rent. Men jeg står op om natten, gøre begge børn klar om morgenen, afleverer vores datter, hjem og så vasker tøj og gør rent når han sovet, henter datteren igen, handler ind, laver mad, rydder op efter madlavning og puttet begge børn og så rydder jeg op. Er det ikke meget normalt at jeg er træt en gang imellem og lige hviler mig. Så er han også utilfreds med at jeg ikke gør så meget ud af mig selv. Jeg har sagt at så må vi dele ting op så han gør det han er god til og jeg gør de ting jeg er god til. Men det er også begrænset i hans øjne og så mener han at han lige så godt kan gøre det hele. Jeg er fuldstændig grædefærdig. Hele drømmen om en lykkelig familie er knust og jeg har ingen udover min mor og børn. Og hvad når min mor dør så skal jeg holde jul helt selv når mine børn ikke er der. Og det samme med fødselsdage. Jeg mistet også mine børn for han vil dele dem op så den ene bor ved mig og den anden bor hos ham men storesøster er så glad for lillebror så hun blive helt knust. Og så får vi det andet barn på besøg hver weekend. Jeg er helt i det dybe hul.... Hvis det bliver sådan så ved jeg ikke hvad jeg kan finde på at gøre ved mig selv. Jeg er så ulykkelig og jeg har ingen at snakke med det om. Jeg er så alene og ved ikke hvad jeg skal gøre udover at tigge og be ham om ikke at gå fra mig.  Hvad med lejlighed, bil osv. Jeg kan slet ikke overskue det.

Din mand har misforstået konceptet barsel. Du går hjemme for at tage dig af jeres barn. Du går ikke hjemme for at være hausfrau. 

Ærgerligt at der stadig er mænd der tror vi lever i 50'erne!