Kæresten vil ikke mere :(

Vi har længe haft knas i forholdet og det er rigtigt at jeg gang på gang har lovet at jeg nok skal blive bedre til at gøre rent. Vi har en datter på snart 4 og en dreng på 6 1/2 mdr. Jeg går hjemme med den lille. Han er utilfreds med min rengøring. Siger at jeg ikke gør det godt nok. Jeg har sagt at jeg ikke vil gøre rent når vores dreng er vågen. Jeg mener at det er vigtigt med tid sammen med ham så jeg gør rent når han sover. Og ja, jeg indrømmer at jeg da har taget en morfar på sofaen istedet for at gøre rent. Men jeg står op om natten, gøre begge børn klar om morgenen, afleverer vores datter, hjem og så vasker tøj og gør rent når han sovet, henter datteren igen, handler ind, laver mad, rydder op efter madlavning og puttet begge børn og så rydder jeg op. Er det ikke meget normalt at jeg er træt en gang imellem og lige hviler mig. Så er han også utilfreds med at jeg ikke gør så meget ud af mig selv. Jeg har sagt at så må vi dele ting op så han gør det han er god til og jeg gør de ting jeg er god til. Men det er også begrænset i hans øjne og så mener han at han lige så godt kan gøre det hele. Jeg er fuldstændig grædefærdig. Hele drømmen om en lykkelig familie er knust og jeg har ingen udover min mor og børn. Og hvad når min mor dør så skal jeg holde jul helt selv når mine børn ikke er der. Og det samme med fødselsdage. Jeg mistet også mine børn for han vil dele dem op så den ene bor ved mig og den anden bor hos ham men storesøster er så glad for lillebror så hun blive helt knust. Og så får vi det andet barn på besøg hver weekend. Jeg er helt i det dybe hul.... Hvis det bliver sådan så ved jeg ikke hvad jeg kan finde på at gøre ved mig selv. Jeg er så ulykkelig og jeg har ingen at snakke med det om. Jeg er så alene og ved ikke hvad jeg skal gøre udover at tigge og be ham om ikke at gå fra mig.  Hvad med lejlighed, bil osv. Jeg kan slet ikke overskue det.

Har desværre ingen gode råd da jeg ikke har stået i samme situation. Men alle de praktiske ting tager (i mine øjne) lang tid at få styr på hvis det skal gøres ordentligt.

sender et stort  og håber i får løst tingene sammen.

Kære Trådstarter.

Prøv lige at hør her.

Din kæreste er en nar. Du får det bedre uden ham.

Du er da ikke hans tjener. Hvis han mener han ligeså godt kan gøre det hele selv, skulle han da til at komme i gang.

Han har absolut ingen ret til at hundse sådan med dig. Det er hårdt at have små børn og at være på barsel. Man hakker ikke på hinanden. Man støtter og hjælper hinanden.

Statsforvaltningen vil aldrig tillade, at børnene bliver delt op, hvis en af jer er imod det. Så der kan du være helt rolig.

Derudover synes jeg det er noget voldsomt, at spekulere på når din mor dør og dine børn ikke er der.
Lev hellere i nuet og gør noget godt for dig selv. Det lyder ikke til din eks-kæreste har været særlig god til det. 

Man deler ikke bare børnene op fordi HAN alene synes det er smart! Den tager i i statsforvaltningen eller hvad det hedder, og finder en løsning der vil være bedst for jeres pige og ikke ham. 

Noget andet er at han da stiller ufattelig høje krav til dig ifølge din beskrivelse! Hvad forventede han mon når du ikke længere er hjemme på barsel? Hvem ville så have mest ret til at være for træt til hovedrengøring efter en arbejdsdag og med 2 unger i ulvetimen.   Kunne han evt være villig til noget parterapi så i kan få nogen værktøjer og han måske kan få skåret ud i pap at du ikke kan klare hele verden selv - det ser jo ikke umiddelbart ud til at han selv laver noget husligt eftersom du gør det hele - bare ikke godt nok ifølge ham åbenbart, men så kunne han jo give en hånd med! 

Men ja, det er jo op til dig om du overhovedet selv har lyst til at arbrjde for det. I mine øjne lyder han som en tyran, og det gad jeg nok ikke fortsætte med og ville måske i din situstion se det lidt som en lettelse. Men det er jo bare mig, jeg ved jo ikke hvad du føler for manden men det med deling af børn skal du i hvertfald ikke tage for gode vare! Det er ikke hans beslutning  

Anonym skriver:

Vi har længe haft knas i forholdet og det er rigtigt at jeg gang på gang har lovet at jeg nok skal blive bedre til at gøre rent. Vi har en datter på snart 4 og en dreng på 6 1/2 mdr. Jeg går hjemme med den lille. Han er utilfreds med min rengøring. Siger at jeg ikke gør det godt nok. Jeg har sagt at jeg ikke vil gøre rent når vores dreng er vågen. Jeg mener at det er vigtigt med tid sammen med ham så jeg gør rent når han sover. Og ja, jeg indrømmer at jeg da har taget en morfar på sofaen istedet for at gøre rent. Men jeg står op om natten, gøre begge børn klar om morgenen, afleverer vores datter, hjem og så vasker tøj og gør rent når han sovet, henter datteren igen, handler ind, laver mad, rydder op efter madlavning og puttet begge børn og så rydder jeg op. Er det ikke meget normalt at jeg er træt en gang imellem og lige hviler mig. Så er han også utilfreds med at jeg ikke gør så meget ud af mig selv. Jeg har sagt at så må vi dele ting op så han gør det han er god til og jeg gør de ting jeg er god til. Men det er også begrænset i hans øjne og så mener han at han lige så godt kan gøre det hele. Jeg er fuldstændig grædefærdig. Hele drømmen om en lykkelig familie er knust og jeg har ingen udover min mor og børn. Og hvad når min mor dør så skal jeg holde jul helt selv når mine børn ikke er der. Og det samme med fødselsdage. Jeg mistet også mine børn for han vil dele dem op så den ene bor ved mig og den anden bor hos ham men storesøster er så glad for lillebror så hun blive helt knust. Og så får vi det andet barn på besøg hver weekend. Jeg er helt i det dybe hul.... Hvis det bliver sådan så ved jeg ikke hvad jeg kan finde på at gøre ved mig selv. Jeg er så ulykkelig og jeg har ingen at snakke med det om. Jeg er så alene og ved ikke hvad jeg skal gøre udover at tigge og be ham om ikke at gå fra mig.  Hvad med lejlighed, bil osv. Jeg kan slet ikke overskue det.

Du mister ikke nødvendigvis din store pige.

DU skal netop bevise at det er I hendes interesse at blive sammen med dig og lillebror.

For mig at høre, lyder det som om han køre noget psykisk på dig, det skal du skriver ned og dokumentere så godt du kan. Det er vigtigt I statsamtet.

Hvis I bor til leje, bør han flytte, det er ham dervil ende forholdet,  og du skal have en fast bolig med en baby. Dette giver dig også de bedste odds for at beholde din store pige da statsamtet vil sige at det er bedst for hende at blive I sine kendte rammer. 

Du kan søge boligstøtte fra da et hans adresse er flytte,  - så har du forhåbentligt råd til at blive I boligen.

Jeg har prøvet det meste I den histories,  så du er velkommen til at spørge. .

Anonym skriver:

Vi har længe haft knas i forholdet og det er rigtigt at jeg gang på gang har lovet at jeg nok skal blive bedre til at gøre rent. Vi har en datter på snart 4 og en dreng på 6 1/2 mdr. Jeg går hjemme med den lille. Han er utilfreds med min rengøring. Siger at jeg ikke gør det godt nok. Jeg har sagt at jeg ikke vil gøre rent når vores dreng er vågen. Jeg mener at det er vigtigt med tid sammen med ham så jeg gør rent når han sover. Og ja, jeg indrømmer at jeg da har taget en morfar på sofaen istedet for at gøre rent. Men jeg står op om natten, gøre begge børn klar om morgenen, afleverer vores datter, hjem og så vasker tøj og gør rent når han sovet, henter datteren igen, handler ind, laver mad, rydder op efter madlavning og puttet begge børn og så rydder jeg op. Er det ikke meget normalt at jeg er træt en gang imellem og lige hviler mig. Så er han også utilfreds med at jeg ikke gør så meget ud af mig selv. Jeg har sagt at så må vi dele ting op så han gør det han er god til og jeg gør de ting jeg er god til. Men det er også begrænset i hans øjne og så mener han at han lige så godt kan gøre det hele. Jeg er fuldstændig grædefærdig. Hele drømmen om en lykkelig familie er knust og jeg har ingen udover min mor og børn. Og hvad når min mor dør så skal jeg holde jul helt selv når mine børn ikke er der. Og det samme med fødselsdage. Jeg mistet også mine børn for han vil dele dem op så den ene bor ved mig og den anden bor hos ham men storesøster er så glad for lillebror så hun blive helt knust. Og så får vi det andet barn på besøg hver weekend. Jeg er helt i det dybe hul.... Hvis det bliver sådan så ved jeg ikke hvad jeg kan finde på at gøre ved mig selv. Jeg er så ulykkelig og jeg har ingen at snakke med det om. Jeg er så alene og ved ikke hvad jeg skal gøre udover at tigge og be ham om ikke at gå fra mig.  Hvad med lejlighed, bil osv. Jeg kan slet ikke overskue det.

Kan man ikke søge hjælp hos mødre hjælpen eller lignende, så du har noget hjælp??

Og så lige en Krammer!

RGN skriver:

Kære Trådstarter.

Prøv lige at hør her.

Din kæreste er en nar. Du får det bedre uden ham.

Du er da ikke hans tjener. Hvis han mener han ligeså godt kan gøre det hele selv, skulle han da til at komme i gang.

Han har absolut ingen ret til at hundse sådan med dig. Det er hårdt at have små børn og at være på barsel. Man hakker ikke på hinanden. Man støtter og hjælper hinanden.

Statsforvaltningen vil aldrig tillade, at børnene bliver delt op, hvis en af jer er imod det. Så der kan du være helt rolig.

Derudover synes jeg det er noget voldsomt, at spekulere på når din mor dør og dine børn ikke er der.
Lev hellere i nuet og gør noget godt for dig selv. Det lyder ikke til din eks-kæreste har været særlig god til det. 

Han mener ikke at jeg skal brokke mig og sige at det er hårdt når jeg selv er gået med til at blive bedre til at gøre rent. Og han er ligeglad med hvornår jeg gør det bare det bliver gjort. Jeg har grædende fortalt ham at jeg ikke vil gøre rent når vores datter er herhjemme i weekenderne eller når vores søn er vågen for så føler jeg at jeg svigter dem. Den tid med dem får man aldrig igen men så siger han at så kan vi bare ikke være sammen mere. Han brokker sig også over at han syntes jeg bærer rundt på vires søn konstant og gør forakelsbehandling på vores børn. Men jeg gør alt hvad jeg kan for at være sammen med min datter og er lige startet til svømning med hende for at få alenetid med hende. Men han føler at jeg kun har vores søn i hovedet og glemmer ham og vores datter.

Mor11 skriver:

Man deler ikke bare børnene op fordi HAN alene synes det er smart! Den tager i i statsforvaltningen eller hvad det hedder, og finder en løsning der vil være bedst for jeres pige og ikke ham. 

Noget andet er at han da stiller ufattelig høje krav til dig ifølge din beskrivelse! Hvad forventede han mon når du ikke længere er hjemme på barsel? Hvem ville så have mest ret til at være for træt til hovedrengøring efter en arbejdsdag og med 2 unger i ulvetimen.   Kunne han evt være villig til noget parterapi så i kan få nogen værktøjer og han måske kan få skåret ud i pap at du ikke kan klare hele verden selv - det ser jo ikke umiddelbart ud til at han selv laver noget husligt eftersom du gør det hele - bare ikke godt nok ifølge ham åbenbart, men så kunne han jo give en hånd med! 

Men ja, det er jo op til dig om du overhovedet selv har lyst til at arbrjde for det. I mine øjne lyder han som en tyran, og det gad jeg nok ikke fortsætte med og ville måske i din situstion se det lidt som en lettelse. Men det er jo bare mig, jeg ved jo ikke hvad du føler for manden men det med deling af børn skal du i hvertfald ikke tage for gode vare! Det er ikke hans beslutning  

Han ser at det er bedst økonomisk for os begge sådan hvis de bliver delt op. Jeg er meget imod det. Men ok. Jeg må heller aldrig sige min mening. Den er også forkert.

Jeg tror du trænger til at blive godt gammeldags vred! Følelsen af, at nu er det nok! Han har vist haft styringen der hjemme lidt for længe og det kyder som om han har et stort ego!

Syns du skal finde noget vrede frem og stå op for dig og dine børn. Børnene skal da heller ikke deles op! Hvad tænker han på?! Det er da ikke bedst for børnene. 

Anonym skriver:

Vi har længe haft knas i forholdet og det er rigtigt at jeg gang på gang har lovet at jeg nok skal blive bedre til at gøre rent. Vi har en datter på snart 4 og en dreng på 6 1/2 mdr. Jeg går hjemme med den lille. Han er utilfreds med min rengøring. Siger at jeg ikke gør det godt nok. Jeg har sagt at jeg ikke vil gøre rent når vores dreng er vågen. Jeg mener at det er vigtigt med tid sammen med ham så jeg gør rent når han sover. Og ja, jeg indrømmer at jeg da har taget en morfar på sofaen istedet for at gøre rent. Men jeg står op om natten, gøre begge børn klar om morgenen, afleverer vores datter, hjem og så vasker tøj og gør rent når han sovet, henter datteren igen, handler ind, laver mad, rydder op efter madlavning og puttet begge børn og så rydder jeg op. Er det ikke meget normalt at jeg er træt en gang imellem og lige hviler mig. Så er han også utilfreds med at jeg ikke gør så meget ud af mig selv. Jeg har sagt at så må vi dele ting op så han gør det han er god til og jeg gør de ting jeg er god til. Men det er også begrænset i hans øjne og så mener han at han lige så godt kan gøre det hele. Jeg er fuldstændig grædefærdig. Hele drømmen om en lykkelig familie er knust og jeg har ingen udover min mor og børn. Og hvad når min mor dør så skal jeg holde jul helt selv når mine børn ikke er der. Og det samme med fødselsdage. Jeg mistet også mine børn for han vil dele dem op så den ene bor ved mig og den anden bor hos ham men storesøster er så glad for lillebror så hun blive helt knust. Og så får vi det andet barn på besøg hver weekend. Jeg er helt i det dybe hul.... Hvis det bliver sådan så ved jeg ikke hvad jeg kan finde på at gøre ved mig selv. Jeg er så ulykkelig og jeg har ingen at snakke med det om. Jeg er så alene og ved ikke hvad jeg skal gøre udover at tigge og be ham om ikke at gå fra mig.  Hvad med lejlighed, bil osv. Jeg kan slet ikke overskue det.

Kære dig!

Bare rolig, selvom alt virker slemt ligenu, så kan det kun blive bedre fremover. Du har tidligere skrevet mange ting om din kæreste og hans forældre, og det er ikke just positive ting, så ved slet ikke hvad du vil med dem? Du siger de er det eneste du har, men hvad positivt bidrager de til dit liv?

Du kommer ikke til at være alene resten af dit liv, du finder en ny sød kæreste (og det lover jeg at du gør) og får forhåbentlig en meget sødere svigerfamilie end den du har nu. 

Jeg ønsker dig alt godt, du lyder som et rigtigt dejligt menneske, men hold fast du har fundet dig i meget fra din mand og svigerfamilie gennem tiden