kalde sit 1åri barn grimme navne

newsence skriver:

jeg tror ikke det skal være en psykolog med blik på ham med mindre han har andre problemer.

 

Måske skal det være noget der fokuserer på jeres rolle som forældre og altså tager udgangspunkt i barnet og ikke i den enkeltes problemer eller svagheder. Fokus skal være på barnet ikke på ham for det vil nok være som et angreb. 

 

https://www.borger.dk/Sider/Familieraadgivning-og-akut-hjaelp.aspx 

OG hjælper det ikke så må du sgu gøre alvor af dit ord og forlade ham. For dit barn må og skal komme først og denne måde han er på nu vil i den grad skade dit barns selvværd og det er svært at få oprettet igen. Hun oplever jo at ved hendes blotte tilstedeværelse og det faktum at hun er barn med alt hvad det indebærer er hun forkert og ikke god nok. "hvad er der glat med mig? hvorfor kan jeg ikke finde ud af at være en sød pige som far kan elske" Kan du hører det for dig? For det kan jeg i den grad. 

Husk på at oplever hun dette vil hun med større risiko en dag finde en kæreste der igen er led overfor hende. Vil du være med til at lærer hende at gå ned af den her sti?

Okay mange tak for hjælpen 

Jeg vil prøve at snakke med ham om det i aften tænker vi skal tage dette der hedder parrådgivning. 

Håber han vil være med til dette ellers kan jeg bare ikke blive sammen med ham og det vil blive rigtig hårdt at være enlig mor til 2 så små børn med smerter i hverdagen  

Men jeg vil gøre alt for mine børn de kommer 100% først og lige nu syntes jeg ikke den bedste løsning er at frarøve pigerne deres far før vi har prøvet alt vi kan 

newsence skriver:

 det lyder som om han ikke er moden til far rollen overhoved.. Han må jo vælge hvad der er vigtigst for ham: sit barns ve og vel eller han egen stolthed som far. De tager ikke barnet fra jer fordi du har smerter eller I søger hjælp. Par hvor faren er voldelig mod moren og som søger hjælp for som oftes ikke taget barnet fra sig- da han jo søger hjælp. MEN får I ikke hjælp og bliver det ved så vil kommunen en dag blive kontaktet af en institution eller andet og så ruller maskinen først. Så er det hans skræk så bør han i den grad søge hjælp for ellers graver han blot sin egen grav. Så handler det om skræk kan du mane den til jorden lige der. Handler det om personlig stolthed så er der sgu langt igen. 

 

Uanset hvad du søger hjælp til vil kommunen jo kunne indblandes da alle inden for det her felt har skærpet underetsningspligt. SÅ nu før I får hjælp jo mindre er risikoen for at kommunen blander sig.

 

Men der er jo PPR i kommunen ( pædagogisk, psykologisk rådgivning) 

 

men at han ikke hjælper til og blot ser på telefon viser jo desværre at han på ingen måde er klar til far rollen. HAN kommer stadig først når valget skal foretages.. Er du helt sikker på at du magter det her? Er du helt sikker på at han kan ændre sig?

 

Jeg ville nok kigge indad og mærke efter. Du skal være 100% sikker. 

 

At han ikke reagere på du vil gå fra ham ja det skyldes jo nok tomme trusler. Men tager han det ikke alvorligt og vil han ikke have hjælp så ville jeg ærligtalt skynde mig væk. Så er håbet godt nok lille er jeg ked af at sige. Så ville jeg nok gøre alvor af mine trusler for mine børns skyld. 

Nej jeg tror desværre heller ikke han var klar til at blive far overhovedet 

Men det har jeg desværre fundet ud af alt alt for sendt da jeg snart fødder hans 2 barn 

Ja jeg syntes nemlig han er meget egoistisk men det syntes han på ingen måde selv. 

Derfor vil jeg give det en sidste chance nu og vis ikke det hjælper må vi nød til at gå hver til sit mit problem der ligger bare i at vis ikke han får hjælp til at lære at styre sine frustrationer går det jo Fortsat ud over børnene hver anden weekend. 

Jeg tænker at jeres barn ikke først er begyndt at klynke, græde osv på det seneste- det ville være ekseptionelt så i og med adfærden frs din kæreste er eskaleret, tror jeg i skal kigge på hvad der foregår omkring ham for tiden. 

Er han meget stresset, travlt på arbejde, for mange aftaler eller hvad ved jeg. Det lyder som om hans overskud er i bund. Og hans måde at reagere på er vanvittig uhensigtsmæssig. Så hellere at han giver op og overlader en kamp til dig, mens han går for sig selv og tæller til 100. Selfølgelig ikke som en permanent løsning, men indtil han får styr på hvad det dræner ham sådan. 

Jeg har det fakrisk ligesom din kæreste ift brok, klynk og høje lyde for tiden. Min tålmodighed er på et nulpunkt når  de der monotone evindelige lyde starter, kan slet ikke have det i mit hoved. Men jeg ved så også at det skyldes at jeg har haft lovet mig ud til alt for mange aftaler på det sidste + vi er midt i et huskøb/snart flytning som jeg synes er virkelig svært at overskue med alt hvad der hører med. Så jeg trækker mig lidt for tiden, tager nogen lidt lette løsninger og lader kæresten tage over når jeg kan mærke hovedet koger - glæder mig til virvaret er overstået!. summasumarum, din kæreste skal finde ud af hvad årsagen til hans lave underskud er, og indtil da skal han hellere trække sig end at kalde jeres datter skældsord!

Anonym skriver:

Nej jeg tror desværre heller ikke han var klar til at blive far overhovedet 

Men det har jeg desværre fundet ud af alt alt for sendt da jeg snart fødder hans 2 barn 

Ja jeg syntes nemlig han er meget egoistisk men det syntes han på ingen måde selv. 

Derfor vil jeg give det en sidste chance nu og vis ikke det hjælper må vi nød til at gå hver til sit mit problem der ligger bare i at vis ikke han får hjælp til at lære at styre sine frustrationer går det jo Fortsat ud over børnene hver anden weekend. 

Går I fra hinanden efter alle prøvelser så bliver du igen nød til at være børnenes beskytter. Så må det vurderes om han kan holde sine ord mm for sig selv i weekenden eller også må du bede om overvåget samvær eller begrænset samvær som eks. et par timer af gangen men så lidt oftere.

Bare fordi I går hver til sidst er det jo ikke sikkert at samvær kommer til at hedde hveranden weekend. Og hvis han føler sig afmagtet kan det jo være han heller ikke selv ønsker at have dem en hel weekend pt. Og så kan samværet jo altid udvides hvis man vokser op og bliver moden nok. 

Mor11 skriver:

Jeg tænker at jeres barn ikke først er begyndt at klynke, græde osv på det seneste- det ville være ekseptionelt så i og med adfærden frs din kæreste er eskaleret, tror jeg i skal kigge på hvad der foregår omkring ham for tiden. 

Er han meget stresset, travlt på arbejde, for mange aftaler eller hvad ved jeg. Det lyder som om hans overskud er i bund. Og hans måde at reagere på er vanvittig uhensigtsmæssig. Så hellere at han giver op og overlader en kamp til dig, mens han går for sig selv og tæller til 100. Selfølgelig ikke som en permanent løsning, men indtil han får styr på hvad det dræner ham sådan. 

Jeg har det fakrisk ligesom din kæreste ift brok, klynk og høje lyde for tiden. Min tålmodighed er på et nulpunkt når  de der monotone evindelige lyde starter, kan slet ikke have det i mit hoved. Men jeg ved så også at det skyldes at jeg har haft lovet mig ud til alt for mange aftaler på det sidste + vi er midt i et huskøb/snart flytning som jeg synes er virkelig svært at overskue med alt hvad der hører med. Så jeg trækker mig lidt for tiden, tager nogen lidt lette løsninger og lader kæresten tage over når jeg kan mærke hovedet koger - glæder mig til virvaret er overstået!. summasumarum, din kæreste skal finde ud af hvad årsagen til hans lave underskud er, og indtil da skal han hellere trække sig end at kalde jeres datter skældsord!

Helt enig. Vi har alle perioder hvor underskudet er lavt og tålmodigheden væk. Jeg har da også sagt til min datter: åh stop så når hun pylre. 

Men han skal virkelig arbejde på nogle ting. 

Jeg forstår virkelig din reaktion. Jeg synes det er uacceptabelt sprog uanset hvem det er rettet imod. Hvad er det for noget at lære/kalde sit barn. Og nej, det kan da godt være at HUN ikke forstår det endnu, men hun forstår tonen og denne vil klart påvirke. Jeg ville få det stoppet hurtigst muligt. Hvis han skal have hjælp, så må han få det, men vil klart fortælle ham at det stopper NU. Håber at du finder en løsning således at dine børn kan vokse op i et miljø, hvor man viser respekt for hinanden. De bedste tanker herfra.

Mor11 skriver:

Jeg tænker at jeres barn ikke først er begyndt at klynke, græde osv på det seneste- det ville være ekseptionelt så i og med adfærden frs din kæreste er eskaleret, tror jeg i skal kigge på hvad der foregår omkring ham for tiden. 

Er han meget stresset, travlt på arbejde, for mange aftaler eller hvad ved jeg. Det lyder som om hans overskud er i bund. Og hans måde at reagere på er vanvittig uhensigtsmæssig. Så hellere at han giver op og overlader en kamp til dig, mens han går for sig selv og tæller til 100. Selfølgelig ikke som en permanent løsning, men indtil han får styr på hvad det dræner ham sådan. 

Jeg har det fakrisk ligesom din kæreste ift brok, klynk og høje lyde for tiden. Min tålmodighed er på et nulpunkt når  de der monotone evindelige lyde starter, kan slet ikke have det i mit hoved. Men jeg ved så også at det skyldes at jeg har haft lovet mig ud til alt for mange aftaler på det sidste + vi er midt i et huskøb/snart flytning som jeg synes er virkelig svært at overskue med alt hvad der hører med. Så jeg trækker mig lidt for tiden, tager nogen lidt lette løsninger og lader kæresten tage over når jeg kan mærke hovedet koger - glæder mig til virvaret er overstået!. summasumarum, din kæreste skal finde ud af hvad årsagen til hans lave underskud er, og indtil da skal han hellere trække sig end at kalde jeres datter skældsord!

Tak for svar 

Må nok ærlig sige at vis det er fordi han bare intet overskud har ville den eneste løsning være at frasige ham alt ansvar en periode lade ham være endnu mere egoistisk lade ham gøre hvad han ville fx tage over til kammareterne en hel dag lade ham gå i garagen og hygge sig med det og lade ham se tv uden han skulle kikke på sin datter. 

Da jeg enlig tror det er det hans behov er. 

Jeg er ikke sikker på han var klar til at blive far tror han savner sin frihed og kunne gøre som som passer ham han har selv før sagt at han ikke kender nogle der er så meget sammen med kæreste og barn som han er. 

Han træner 2 gange om ugen og de dage er han først hjemme kl 18 og vores datter skal i seng kl 19 så der ser han hende kun 1 time. 

Mit problem er at vis han bare skal have lov at være ham ham ham. Kan jeg ikke få det til at hænge sammen for tiden da jeg er meget besværet og er ekstra mange smerter i denne graviditet jeg er 30 uger hænde og har osse bare selv brug for noget hjælp. 

Men endnu engang må jeg bare tilsidesætte mig selv helt for hans behov. 

Så tror måske det hele bunder ud i at han savner sin frihed 

Hapiness is motherhood skriver:

Jeg forstår virkelig din reaktion. Jeg synes det er uacceptabelt sprog uanset hvem det er rettet imod. Hvad er det for noget at lære/kalde sit barn. Og nej, det kan da godt være at HUN ikke forstår det endnu, men hun forstår tonen og denne vil klart påvirke. Jeg ville få det stoppet hurtigst muligt. Hvis han skal have hjælp, så må han få det, men vil klart fortælle ham at det stopper NU. Håber at du finder en løsning således at dine børn kan vokse op i et miljø, hvor man viser respekt for hinanden. De bedste tanker herfra.

Mange tak det er lige netop sådan jeg har det jeg har osse prøvet at forklare ham at hun udmærket forstår tonen og det er derfor hun bare bliver dobbelt så hysterisk og der skælder jeg ham ud og tager min datter op og trøster hende. 

Men det er heller ikke godt for hende at høre mor og far skændes hver dag  

Anonym skriver:

Har brug for råd da dette gør mig og kæresten skændes stort set hver dag. 

Jeg mener jo at det er helt forkert og ikke normalt forstår slet ikke man kan sige sådan til sin lille pige hun er 15mdr nu og syntes kun han bliver være og være og jeg bliver så sur og skælder ham ud hver gang og han mener jeg ligger for meget i det men hun begynder sku at kunne forstå ham !!!  

Han siger tit ja hver dag vis vores datter brokker sig lidt.

Hold nu kæft - luk nu røven  

Jeg slår hånden igennem hovedet på dig 

Møg kælling - kælling - so - lorte unge - 

Vis hun bliver ked og frustreret skælder han bare ud siger tit i en hård tone er du så færdig osv 

Jeg prøver tit at forklare ham at hun bliver ked af det fordi hun ikke kan sætte ord på hvad hun gerne vil og i stedet for at blive sur skal han prøve at sætte ord på det for det hjælper hvirkelig og beroliger hende og ja selvfølgelig blander jeg mig 

Han mener ikke hun forstår hvad han siger da hun ikke forstår orene men det kommer hun altså snart til og da det jo er en vane for ham stopper han da ikke bare fordi hun kan forstå det og jeg ønsker ikke hun skal vokse op med at det er okay at blive kaldt grimme ting. . . 

Jeg er gravid med vores andet barn har termin den 27 oktober  det var ikke planlagt og han kaldte ikke vores datter alle de grimme ting før for ellers havde jeg nok tænkt mig om en ekstra gang med at ville beholde. 

Han har dog før sagt kælling til hende som spædbarn i totalt afmagt og der fik han osse af vide at det skulle han ikke kalde hende. 

Mit problem er jeg jo elsker ham vi har snart 2 børn sammen og han siger på ingen måde nogle af navnene i ond mening han mener ikke noget med det og ligger ikke selv noget i det han siger det i frustration og afmagt. 

Men jeg kan jo ikke byde mine piger at vokse op i det og lige meget hvor meget vi skændes om det gør det tydeligvis Ingen forskel Hvordan kan jeg få ham til at forstå at det vil ødelægge vores børns liv at vokse op med det er normalt at blive kaldt kælling !! ??? 

Vis ikke jeg får det til snart at gå op for ham bliver jeg nød til at gå fra ham. !! 

 

I må gerne holde jer til emnet og ikke fortælle mig jeg er en dårlig mor eller at det er dumt at vente et barn mere med ham da jeg ikke vil svare på disse angreb tak 

 

Jeg er rystet! Hvad i alverden bilder din kæreste sig dog ind, det er fuldstændig uacceptabelt og jeg havde sat ham stolen for døren NU. Indten så snakker han ordentligt eller også så kom væk med jeres børn. Din datter lærer nu at det er helt ok at blive nedgjort og kaldt diverse skældsord. Jamen jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive, det er bare SÅ forkert det din kæreste har gang i. Måske skulle han tale med en professionel om sin vrede. Det er ikke normalt at tale sådan til et barn eller en voksen for den sags skyld. 

Anonym skriver:

Ja men hvilken slags hjælp ? 

Hvem skal vi kontakte han har været til psykolog for over et år siden hvor det dog ikke var så slemt men det hjælp ikke... 

Ved ikke lige præcis hvilken hjælp (hvad sådan en fidus hedder), men tænker lidt noget i stil med anger management måske