kalde sit 1åri barn grimme navne

Har brug for råd da dette gør mig og kæresten skændes stort set hver dag. 

Jeg mener jo at det er helt forkert og ikke normalt forstår slet ikke man kan sige sådan til sin lille pige hun er 15mdr nu og syntes kun han bliver være og være og jeg bliver så sur og skælder ham ud hver gang og han mener jeg ligger for meget i det men hun begynder sku at kunne forstå ham !!!  

Han siger tit ja hver dag vis vores datter brokker sig lidt.

Hold nu kæft - luk nu røven  

Jeg slår hånden igennem hovedet på dig 

Møg kælling - kælling - so - lorte unge - 

Vis hun bliver ked og frustreret skælder han bare ud siger tit i en hård tone er du så færdig osv 

Jeg prøver tit at forklare ham at hun bliver ked af det fordi hun ikke kan sætte ord på hvad hun gerne vil og i stedet for at blive sur skal han prøve at sætte ord på det for det hjælper hvirkelig og beroliger hende og ja selvfølgelig blander jeg mig 

Han mener ikke hun forstår hvad han siger da hun ikke forstår orene men det kommer hun altså snart til og da det jo er en vane for ham stopper han da ikke bare fordi hun kan forstå det og jeg ønsker ikke hun skal vokse op med at det er okay at blive kaldt grimme ting. . . 

Jeg er gravid med vores andet barn har termin den 27 oktober  det var ikke planlagt og han kaldte ikke vores datter alle de grimme ting før for ellers havde jeg nok tænkt mig om en ekstra gang med at ville beholde. 

Han har dog før sagt kælling til hende som spædbarn i totalt afmagt og der fik han osse af vide at det skulle han ikke kalde hende. 

Mit problem er jeg jo elsker ham vi har snart 2 børn sammen og han siger på ingen måde nogle af navnene i ond mening han mener ikke noget med det og ligger ikke selv noget i det han siger det i frustration og afmagt. 

Men jeg kan jo ikke byde mine piger at vokse op i det og lige meget hvor meget vi skændes om det gør det tydeligvis Ingen forskel Hvordan kan jeg få ham til at forstå at det vil ødelægge vores børns liv at vokse op med det er normalt at blive kaldt kælling !! ??? 

Vis ikke jeg får det til snart at gå op for ham bliver jeg nød til at gå fra ham. !! 

I må gerne holde jer til emnet og ikke fortælle mig jeg er en dårlig mor eller at det er dumt at vente et barn mere med ham da jeg ikke vil svare på disse angreb tak 

Anonym skriver:

Har brug for råd da dette gør mig og kæresten skændes stort set hver dag. 

Jeg mener jo at det er helt forkert og ikke normalt forstår slet ikke man kan sige sådan til sin lille pige hun er 15mdr nu og syntes kun han bliver være og være og jeg bliver så sur og skælder ham ud hver gang og han mener jeg ligger for meget i det men hun begynder sku at kunne forstå ham !!!  

Han siger tit ja hver dag vis vores datter brokker sig lidt.

Hold nu kæft - luk nu røven  

Jeg slår hånden igennem hovedet på dig 

Møg kælling - kælling - so - lorte unge - 

Vis hun bliver ked og frustreret skælder han bare ud siger tit i en hård tone er du så færdig osv 

Jeg prøver tit at forklare ham at hun bliver ked af det fordi hun ikke kan sætte ord på hvad hun gerne vil og i stedet for at blive sur skal han prøve at sætte ord på det for det hjælper hvirkelig og beroliger hende og ja selvfølgelig blander jeg mig 

Han mener ikke hun forstår hvad han siger da hun ikke forstår orene men det kommer hun altså snart til og da det jo er en vane for ham stopper han da ikke bare fordi hun kan forstå det og jeg ønsker ikke hun skal vokse op med at det er okay at blive kaldt grimme ting. . . 

Jeg er gravid med vores andet barn har termin den 27 oktober  det var ikke planlagt og han kaldte ikke vores datter alle de grimme ting før for ellers havde jeg nok tænkt mig om en ekstra gang med at ville beholde. 

Han har dog før sagt kælling til hende som spædbarn i totalt afmagt og der fik han osse af vide at det skulle han ikke kalde hende. 

Mit problem er jeg jo elsker ham vi har snart 2 børn sammen og han siger på ingen måde nogle af navnene i ond mening han mener ikke noget med det og ligger ikke selv noget i det han siger det i frustration og afmagt. 

Men jeg kan jo ikke byde mine piger at vokse op i det og lige meget hvor meget vi skændes om det gør det tydeligvis Ingen forskel Hvordan kan jeg få ham til at forstå at det vil ødelægge vores børns liv at vokse op med det er normalt at blive kaldt kælling !! ??? 

Vis ikke jeg får det til snart at gå op for ham bliver jeg nød til at gå fra ham. !! 

 

I må gerne holde jer til emnet og ikke fortælle mig jeg er en dårlig mor eller at det er dumt at vente et barn mere med ham da jeg ikke vil svare på disse angreb tak 

 

Jeg var skredet! HVordan taler han til dig?  Er det på samme måde eller?

Din datter vil jo vokse op og tro det er okay at blive tiltalt sådan?  Og hvorfor er han begyndt at tale sådan! 

Anonym skriver:

Har brug for råd da dette gør mig og kæresten skændes stort set hver dag. 

Jeg mener jo at det er helt forkert og ikke normalt forstår slet ikke man kan sige sådan til sin lille pige hun er 15mdr nu og syntes kun han bliver være og være og jeg bliver så sur og skælder ham ud hver gang og han mener jeg ligger for meget i det men hun begynder sku at kunne forstå ham !!!  

Han siger tit ja hver dag vis vores datter brokker sig lidt.

Hold nu kæft - luk nu røven  

Jeg slår hånden igennem hovedet på dig 

Møg kælling - kælling - so - lorte unge - 

Vis hun bliver ked og frustreret skælder han bare ud siger tit i en hård tone er du så færdig osv 

Jeg prøver tit at forklare ham at hun bliver ked af det fordi hun ikke kan sætte ord på hvad hun gerne vil og i stedet for at blive sur skal han prøve at sætte ord på det for det hjælper hvirkelig og beroliger hende og ja selvfølgelig blander jeg mig 

Han mener ikke hun forstår hvad han siger da hun ikke forstår orene men det kommer hun altså snart til og da det jo er en vane for ham stopper han da ikke bare fordi hun kan forstå det og jeg ønsker ikke hun skal vokse op med at det er okay at blive kaldt grimme ting. . . 

Jeg er gravid med vores andet barn har termin den 27 oktober  det var ikke planlagt og han kaldte ikke vores datter alle de grimme ting før for ellers havde jeg nok tænkt mig om en ekstra gang med at ville beholde. 

Han har dog før sagt kælling til hende som spædbarn i totalt afmagt og der fik han osse af vide at det skulle han ikke kalde hende. 

Mit problem er jeg jo elsker ham vi har snart 2 børn sammen og han siger på ingen måde nogle af navnene i ond mening han mener ikke noget med det og ligger ikke selv noget i det han siger det i frustration og afmagt. 

Men jeg kan jo ikke byde mine piger at vokse op i det og lige meget hvor meget vi skændes om det gør det tydeligvis Ingen forskel Hvordan kan jeg få ham til at forstå at det vil ødelægge vores børns liv at vokse op med det er normalt at blive kaldt kælling !! ??? 

Vis ikke jeg får det til snart at gå op for ham bliver jeg nød til at gå fra ham. !! 

 

I må gerne holde jer til emnet og ikke fortælle mig jeg er en dårlig mor eller at det er dumt at vente et barn mere med ham da jeg ikke vil svare på disse angreb tak 

 

Har han noget raseri, tålmodighed, han bør få noget hjælp til? 

Det er jo ikke ok at kalde sit barn de ting, og man bør ikke bliver rasende hver gang barnet er ked af det. 

Anonym skriver:

Har brug for råd da dette gør mig og kæresten skændes stort set hver dag. 

Jeg mener jo at det er helt forkert og ikke normalt forstår slet ikke man kan sige sådan til sin lille pige hun er 15mdr nu og syntes kun han bliver være og være og jeg bliver så sur og skælder ham ud hver gang og han mener jeg ligger for meget i det men hun begynder sku at kunne forstå ham !!!  

Han siger tit ja hver dag vis vores datter brokker sig lidt.

Hold nu kæft - luk nu røven  

Jeg slår hånden igennem hovedet på dig 

Møg kælling - kælling - so - lorte unge - 

Vis hun bliver ked og frustreret skælder han bare ud siger tit i en hård tone er du så færdig osv 

Jeg prøver tit at forklare ham at hun bliver ked af det fordi hun ikke kan sætte ord på hvad hun gerne vil og i stedet for at blive sur skal han prøve at sætte ord på det for det hjælper hvirkelig og beroliger hende og ja selvfølgelig blander jeg mig 

Han mener ikke hun forstår hvad han siger da hun ikke forstår orene men det kommer hun altså snart til og da det jo er en vane for ham stopper han da ikke bare fordi hun kan forstå det og jeg ønsker ikke hun skal vokse op med at det er okay at blive kaldt grimme ting. . . 

Jeg er gravid med vores andet barn har termin den 27 oktober  det var ikke planlagt og han kaldte ikke vores datter alle de grimme ting før for ellers havde jeg nok tænkt mig om en ekstra gang med at ville beholde. 

Han har dog før sagt kælling til hende som spædbarn i totalt afmagt og der fik han osse af vide at det skulle han ikke kalde hende. 

Mit problem er jeg jo elsker ham vi har snart 2 børn sammen og han siger på ingen måde nogle af navnene i ond mening han mener ikke noget med det og ligger ikke selv noget i det han siger det i frustration og afmagt. 

Men jeg kan jo ikke byde mine piger at vokse op i det og lige meget hvor meget vi skændes om det gør det tydeligvis Ingen forskel Hvordan kan jeg få ham til at forstå at det vil ødelægge vores børns liv at vokse op med det er normalt at blive kaldt kælling !! ??? 

Vis ikke jeg får det til snart at gå op for ham bliver jeg nød til at gå fra ham. !! 

 

I må gerne holde jer til emnet og ikke fortælle mig jeg er en dårlig mor eller at det er dumt at vente et barn mere med ham da jeg ikke vil svare på disse angreb tak 

 

Jeg tænker lidt, at han måske skulle tage og søge professionel hjælp, for at få nogen værktøjer til at styre hans frustration og som vil gøre han bedre kan håndtere en situation med et barn der er ked, uden at kalde hende grimme ting eller bare sige "er du snart så færdig?!"

Yurie skriver:

Har han noget raseri, tålmodighed, han bør få noget hjælp til? 

Det er jo ikke ok at kalde sit barn de ting, og man bør ikke bliver rasende hver gang barnet er ked af det. 

 

Ja jeg tror han har en masse frustration han ikke ved hvordan han skal håntere 

Han har været til psykolog da jeg bad ham om dette men der har ikke hjulpet og han havde travere med at blive bekræftet i at han måske havde nogle ocd lignende træk da han godt kan lide tingene står på en bestemt måde ind at få hjælp til at stoppe med at kalde sit barn de navne men dengang var det slet ikke så slemt. 

Han siger at hendes brok og pylrer uden grund stresser ham. 

Jeg prøver pænt at forklare  at når hun brokker sig er der altid en grund til det og han skal stoppe med at blive så sur og arig med det samme. 

Vis hun siger høje lyde nu og skriger i glæde bliver han irriteret og beder hende tige stille. 

Ved ikke hvad der er med ham ved ikke hvordan jeg kan hjælpe ham 

Jeg tror du bliver nød til at sætte ham ned og fortælle ham at det er SÅ stort et problem at hvis det ikke stopper bliver du selvom du på ingen måde ønsker det at forlade ham for jeres børns bedste. 

Så længe han ikke kan se problemet vil det ikke hjælpe at skælde ham ud. Det vil ikke hjælpe noget af det så længe han ikke kan se det er forkert. Hvad med at finde en psykolog eller pædagog eller lign. Der med sin faglighed kan sidde og direkte fortælle ham hvad det gør ved et barn at opleve at blive kaldt disse ting samt hvad en vred og frustreret far giver af utryghed for barnet og hvad konsekvenserne er både her og nu men også på den lange bane. Men husk det skal ikke være en ven eller veninde. Det skal være en neutral person. De fleste kommuner har steder man gratis kan få forældrevejledning. 

Og så må du være med til at se tegnene på at han bliver frustreret og så aflaste ham og hjælpe ham og jeres barn igennem på en god måde. Husk du skal ikke overtage kampen men guide og hjælpe ham. Og så længe han holder aftalen om ikke at tale sådan til barnet skal du faktisk helt blande dig uden om for mænd har en anden måde at gå til børnene og det er faktisk sund for barnet også- så længe man ikke træder over grænsen som den slags tale jo er. 

OG virker dette ikke ja så bliver du nød til at stå ved dit ord og gå fra ham. Men husk at vaner ikke ændres fra den ene dag til den anden. Han vil nok fejle her og der, men så længe han arbejder med det vil jeg give ham en chance. 

Christina88 skriver:

Jeg tænker lidt, at han måske skulle tage og søge professionel hjælp, for at få nogen værktøjer til at styre hans frustration og som vil gøre han bedre kan håndtere en situation med et barn der er ked, uden at kalde hende grimme ting eller bare sige "er du snart så færdig?!"

Ja men hvilken slags hjælp ? 

Hvem skal vi kontakte han har været til psykolog for over et år siden hvor det dog ikke var så slemt men det hjælp ikke... 

newsence skriver:

Jeg tror du bliver nød til at sætte ham ned og fortælle ham at det er SÅ stort et problem at hvis det ikke stopper bliver du selvom du på ingen måde ønsker det at forlade ham for jeres børns bedste. 

 

Så længe han ikke kan se problemet vil det ikke hjælpe at skælde ham ud. Det vil ikke hjælpe noget af det så længe han ikke kan se det er forkert. Hvad med at finde en psykolog eller pædagog eller lign. Der med sin faglighed kan sidde og direkte fortælle ham hvad det gør ved et barn at opleve at blive kaldt disse ting samt hvad en vred og frustreret far giver af utryghed for barnet og hvad konsekvenserne er både her og nu men også på den lange bane. Men husk det skal ikke være en ven eller veninde. Det skal være en neutral person. De fleste kommuner har steder man gratis kan få forældrevejledning. 

Og så må du være med til at se tegnene på at han bliver frustreret og så aflaste ham og hjælpe ham og jeres barn igennem på en god måde. Husk du skal ikke overtage kampen men guide og hjælpe ham. Og så længe han holder aftalen om ikke at tale sådan til barnet skal du faktisk helt blande dig uden om for mænd har en anden måde at gå til børnene og det er faktisk sund for barnet også- så længe man ikke træder over grænsen som den slags tale jo er. 

 

OG virker dette ikke ja så bliver du nød til at stå ved dit ord og gå fra ham. Men husk at vaner ikke ændres fra den ene dag til den anden. Han vil nok fejle her og der, men så længe han arbejder med det vil jeg give ham en chance. 

Okay tak for svar 

Har prøvet psykolog og det virkede ikke 

Jeg har allerede sagt til ham vis han ikke stopper må jeg gå fra ham men han tager det ikke seriøst og det er min ejendom skyld da jeg har truet med det for meget på grund af dette tror jeg. 

Han vil på ingen måde have kommunen ind i vores liv da han er bange for at miste vores børn da jeg selv er gennem kommunen på grund af en sygdom jeg har der giver daglige smerter er jeg igennem dem for at finde ud af hvor meget jeg kan arbejde. 

Og han har hørt alle skræk historierne om dem der får fjernet deres børn uden grund så han ville gå helt amok vis jeg bad min sagsbehandler om hjælp. . 

Så er der nogle petergoger eller fagpersoner med spichale i børn som man kan kontakte som ville kunne hjælpe ham og forklare ham hvor meget det vil skade på sigt ?? 

Jeg blander mig enlig osse kun når han bliver sur og arrig på hende fx ved maden hvor jeg siger om jeg ikke skal tager over lidt så det er ofte der han allerede er sur og skælder ud og vores datter skriger og grader helt vildt og han vil ofte ikke have det og bliver bare endnu mere sur på mig. 

Og så er jeg nok du til at være efter ham når jeg lige beder ham lege lidt med vores datter fx igår aftes mens jeg lavede aftenmad der gik Ingen gang 2min så stod hun ude ved mig ved de varme gryder fordi han bare sætter sig på gulvet og glor i sin mobil eller glor han tv hvor jeg sagde til ham lig nu lige den mobil væk lidt du kan kikke i den senere jeg er færdig med maden om Max 10 min. 

Da jeg ikke syntes det ikke kan passe at han ikke lige kan lege med hende i 15min på værelset mens jeg laver mad jeg har osse brug for lidt hjælp en gang i mellem. 

Anonym skriver:

Ja men hvilken slags hjælp ? 

Hvem skal vi kontakte han har været til psykolog for over et år siden hvor det dog ikke var så slemt men det hjælp ikke... 

jeg tror ikke det skal være en psykolog med blik på ham med mindre han har andre problemer.

Måske skal det være noget der fokuserer på jeres rolle som forældre og altså tager udgangspunkt i barnet og ikke i den enkeltes problemer eller svagheder. Fokus skal være på barnet ikke på ham for det vil nok være som et angreb. 

https://www.borger.dk/Sider/Familieraadgivning-og-akut-hjaelp.aspx 

OG hjælper det ikke så må du sgu gøre alvor af dit ord og forlade ham. For dit barn må og skal komme først og denne måde han er på nu vil i den grad skade dit barns selvværd og det er svært at få oprettet igen. Hun oplever jo at ved hendes blotte tilstedeværelse og det faktum at hun er barn med alt hvad det indebærer er hun forkert og ikke god nok. "hvad er der glat med mig? hvorfor kan jeg ikke finde ud af at være en sød pige som far kan elske" Kan du hører det for dig? For det kan jeg i den grad. 

Husk på at oplever hun dette vil hun med større risiko en dag finde en kæreste der igen er led overfor hende. Vil du være med til at lærer hende at gå ned af den her sti?

Anonym skriver:

Okay tak for svar 

Har prøvet psykolog og det virkede ikke 

Jeg har allerede sagt til ham vis han ikke stopper må jeg gå fra ham men han tager det ikke seriøst og det er min ejendom skyld da jeg har truet med det for meget på grund af dette tror jeg. 

Han vil på ingen måde have kommunen ind i vores liv da han er bange for at miste vores børn da jeg selv er gennem kommunen på grund af en sygdom jeg har der giver daglige smerter er jeg igennem dem for at finde ud af hvor meget jeg kan arbejde. 

Og han har hørt alle skræk historierne om dem der får fjernet deres børn uden grund så han ville gå helt amok vis jeg bad min sagsbehandler om hjælp. . 

Så er der nogle petergoger eller fagpersoner med spichale i børn som man kan kontakte som ville kunne hjælpe ham og forklare ham hvor meget det vil skade på sigt ?? 

Jeg blander mig enlig osse kun når han bliver sur og arrig på hende fx ved maden hvor jeg siger om jeg ikke skal tager over lidt så det er ofte der han allerede er sur og skælder ud og vores datter skriger og grader helt vildt og han vil ofte ikke have det og bliver bare endnu mere sur på mig. 

Og så er jeg nok du til at være efter ham når jeg lige beder ham lege lidt med vores datter fx igår aftes mens jeg lavede aftenmad der gik Ingen gang 2min så stod hun ude ved mig ved de varme gryder fordi han bare sætter sig på gulvet og glor i sin mobil eller glor han tv hvor jeg sagde til ham lig nu lige den mobil væk lidt du kan kikke i den senere jeg er færdig med maden om Max 10 min. 

Da jeg ikke syntes det ikke kan passe at han ikke lige kan lege med hende i 15min på værelset mens jeg laver mad jeg har osse brug for lidt hjælp en gang i mellem. 

 det lyder som om han ikke er moden til far rollen overhoved.. Han må jo vælge hvad der er vigtigst for ham: sit barns ve og vel eller han egen stolthed som far. De tager ikke barnet fra jer fordi du har smerter eller I søger hjælp. Par hvor faren er voldelig mod moren og som søger hjælp for som oftes ikke taget barnet fra sig- da han jo søger hjælp. MEN får I ikke hjælp og bliver det ved så vil kommunen en dag blive kontaktet af en institution eller andet og så ruller maskinen først. Så er det hans skræk så bør han i den grad søge hjælp for ellers graver han blot sin egen grav. Så handler det om skræk kan du mane den til jorden lige der. Handler det om personlig stolthed så er der sgu langt igen. 

Uanset hvad du søger hjælp til vil kommunen jo kunne indblandes da alle inden for det her felt har skærpet underetsningspligt. SÅ nu før I får hjælp jo mindre er risikoen for at kommunen blander sig.

Men der er jo PPR i kommunen ( pædagogisk, psykologisk rådgivning) 

men at han ikke hjælper til og blot ser på telefon viser jo desværre at han på ingen måde er klar til far rollen. HAN kommer stadig først når valget skal foretages.. Er du helt sikker på at du magter det her? Er du helt sikker på at han kan ændre sig?

Jeg ville nok kigge indad og mærke efter. Du skal være 100% sikker. 

At han ikke reagere på du vil gå fra ham ja det skyldes jo nok tomme trusler. Men tager han det ikke alvorligt og vil han ikke have hjælp så ville jeg ærligtalt skynde mig væk. Så er håbet godt nok lille er jeg ked af at sige. Så ville jeg nok gøre alvor af mine trusler for mine børns skyld.