Skouboe skriver:
Jeg er så en af de totalt hæslige forældre, der giver det af mine børn, der ikke har fødselsdag, en lille ting. Jeg går endda så vidt at jeg vover at tage en lille ting med til andres børn, hvis jeg er inviteret til fødselsdag. Det er tit en lille malebog, en lille pose med en LEGO figur osv., og min verden er det helt naturligt, ligesom jeg som regel også har noget med til værtinden, fx en lille blomst eller lign. Til gengæld kunne jeg ikke drømme om at komme med slik til dem.. Sådan er vi jo så forskellige.
Og faktisk så oplever jeg ofte at det betyder rigtigt meget for det/de børn, der får gaven. Det er jo ikke tingen som sådan, men mere det at der er nogen, der rent faktisk også har tænkt på dem, når nu alt andet drejer sig om deres bror/søster. Der er også nogen der ser dem.
Jeg ser det ikke som en trøstegave, men som en lille anerkendelse af at de også er der, og at der også er nogen der har tænkt på dem, og jeg synes det er medvirkende til at lære dem om omsorg og omtanke for andre mennesker. Mine unger er både med til at købe fødselsdagsgaver, men de er også med til at finde en lille ting til broderen/søsteren.
Inden man kalder det ting som "latterligt", "noget fis" og "langt ude" osv, skulle man måske tænke over at der som regel er mere end en side af sagen.
Jeg er meget enig. Jeg er rystet over, at EB skriver, at bedsterne lige skal VOVE på at komme ned gaver tilønske end fødselaren - så slap dog af altså!!!