"Trøstegave"

mine svigerforældre gør det til vores nevøer og kusine - fødselsdagsbarnet får en pakke til omkring 250 kr / 275 kr og de andre får en pakke til omkring 100 kr selvom de ikke har fødselsdag ???!!!

vi har på stående fod "kun" et barn - dog med termin om et par uger - og de kan lige prøve at komme med trøstegaver eller ligende til storebror - min klare holdning er er man som søskende må acceptere at man ikke får pakker på andres fødselsdage end sin egen! 

Jeg husker da tydeligt at vi helt som små lærte at man ikke fik pakker på søster eller brors fødselsdag men bedsteforældrene havde en lille pose slik med til os hver 

Anonym skriver:

Hvad er Jeres holdning til trøstegaver? Med trøstegaver mener jeg,at fx storebror også får en gave/gaver af forældre/andre familiemedlemmer ved eksempelvis lillebrors fødselsdag?

Herhjemme er det ikke noget vi dyrker - hverken den ene eller anden får trøstegaver ved den andens fødselsdag! Derimod har vi oplevet at andre familiemedlemmer kommer med gaver til barnet der IKKE har fødselsdag...

egge børn får gave til fødselsdag her. Men ikke fordi det er en trøste gave til den ene.

men fordi de har fødselsdag med to dages mellemrum så for familien fejrer vi dem altid sammen.

Det er en af de ting i livet hvor jeg i bund og grund og ligeglad. Jeg køber ikke selv gaver til alle børnene (så ville jeg blive ruineret), men kommer andre med gaver til flere end fødselaren, er min reaktion alene: nej der var du også heldig. 

Mormor har gjort det i nogle år og gør det nu ikke længere. Mine børn er super gode alligevel til at glæde sig på deres søskendes (og andres vegne), de spørger ikke til de ekstra gaver og de husker alle ders fødselsdage som gode.

måske handler det om vores forhold til gaver, børnene ved at gaver er det som giveren ønsker at give og ikke noget modtageren kan bestille. Gaver handler om drømme, ønsker for det andet menneske. Og derfor kan mormor jo fx have haft et ønske om at lillebror ikke blev ked af det på storesøsters fødselsdag.

derudover har vi nok ikke tanken om fødselsdagen som fødselarens dag, det er en dag hvor vi alle skal have det godt, nyde det som familie for det er en festdag både for fødselaren men så sandelig også os som familie fordi vi fik lov at få det skønne menneske ind i vores familie. De får fx heller ikke nyt tøj til deres fødselsdag, bliver ikke sat på en piedestat og fejret. De kan lide at være fødselaren men det at være i konstant centrum nyder de faktisk ikke. Har en gang fået svaret da jeg spurgte; var det en god fødselsdag. "Ja for alle var så glade". En særlig dag handler for mig ikke om gaver, kagen osv. Men om at alle viser de ønsker at fejre et menneske de holder af, og skulle de to søskende så glædes ved en lille gave fra mormor - så gør det jo ingen ting når det er fejringen og glæden der er i fokus.

Jeg ved det kommer til at ske i vores familie men jeg syntes det er noget fis at man ikke bare lære det barn det ikke har fødselsdag at Idag er det din bror/søsters særlige dag 

Jeg er så en af de totalt hæslige forældre, der giver det af mine børn, der ikke har fødselsdag, en lille ting. Jeg går endda så vidt at jeg vover at tage en lille ting med til andres børn, hvis jeg er inviteret til fødselsdag. Det er tit en lille malebog, en lille pose med en LEGO figur osv., og min verden er det helt naturligt, ligesom jeg som regel også har noget med til værtinden, fx en lille blomst eller lign. Til gengæld kunne jeg ikke drømme om at komme med slik til dem.. Sådan er vi jo så forskellige.

Og faktisk så oplever jeg ofte at det betyder rigtigt meget for det/de børn, der får gaven. Det er jo ikke tingen som sådan, men mere det at der er nogen, der rent faktisk også har tænkt på dem, når nu alt andet drejer sig om deres bror/søster. Der er også nogen der ser dem.

Jeg ser det ikke som en trøstegave, men som en lille anerkendelse af at de også er der, og at der også er nogen der har tænkt på dem, og jeg synes det er medvirkende til at lære dem om omsorg og omtanke for andre mennesker. Mine unger er både med til at købe fødselsdagsgaver, men de er også med til at finde en lille ting til broderen/søsteren.

Inden man kalder det ting som "latterligt", "noget fis" og "langt ude" osv, skulle man måske tænke over at der som regel er mere end en side af sagen.

Det er heller ikke noget vi dyrker herhjemme og kommer aldrig til det. Min svigermor gjorde det en gang da børnene var mindre og hun fik af vide, at hun gerne måtte give gaver alle andre dage, men ikke når det andet barn havde fødselsdag. Nu er de 6 år og næsten 8 år, og der er aldrig sure miner når den anden får gaver

Det kan godt være jeg bevæger mig ud på gyngende grund - men det kommer godt nok også an på hvor forældrene opdrager deres børn - vires nevøer ejer simpelthen ikke alm. Pli og FLÅR pakkerne ud af hænderne på folk - det er simpelthen ikke i orden og da slet ikke når forældrene ser barnet gøre det og så bare grine af det - og det gælder alm. Fødselsdagsgaver og trøstepakkerne - hvor er ydmygheden? Så det kan måske også være derfor at vi ikke vil have farmor og farfar kommer med trøstegaver - og hvorfår dog? Storebror kan da godt forstå når han bliver ældre at han får gaver på sin dag og lillebror får på hans - og være glad for at have haft en god dag - er enig med Line, dog uden ekstra pakkerne  

Anonym skriver:

Hvad er Jeres holdning til trøstegaver? Med trøstegaver mener jeg,at fx storebror også får en gave/gaver af forældre/andre familiemedlemmer ved eksempelvis lillebrors fødselsdag?

Herhjemme er det ikke noget vi dyrker - hverken den ene eller anden får trøstegaver ved den andens fødselsdag! Derimod har vi oplevet at andre familiemedlemmer kommer med gaver til barnet der IKKE har fødselsdag...

Det er af godt hjerte, og jeg forstår godt lysten til det.

Men jeg vil også kalde det en misforstået tendens; at man giver en gave for at undgå at nogen bliver kede af det. Man fratager læringen i at give, være glad på andres vegne uden selv at få og være i den følelse, det giver, når man ikke får noget. Det er læring, som man har brug for og hellere gøre det til en naturlig del af livet end at udskyde det. Det bliver det bestemt ikke nemmere af. 

Min datter var til et par fødselsdage, hvor jeg kunne se på hende at det bare var så svært. Hun stod helt op af fødselsdagsbarnet og savlede imens gaverne blev pakket op. Det var tydeligt at hun kæmpede med at styre sig, men hun klarede det og er nu helt med på at købe/lave gave og give det væk - at man både modtager og giver væk, ikke kun det ene eller andet  

Man fratager også den store forventnings glæde, det helt særlige ved jul og fødselsdage, hvis barnet går ting alt for ofte. 

Ordet trøstepakke falder mig noget for brystet - det er vel ikke tænkt som det, men som en anerkendelse af de andre børn der er til stede.

Jeg fik selv en gave til min søsters fødselsdag, da jeg var barn, og da jeg runder 40 næste år, er det jo en del år siden

Jeg har da altid glædet mig over andre fik gaver (også som barn), og i dag er jeg mere glad for at give end at modtage, så at det skulle gøre mere skade en gavn, mener jeg ikke er korrekt.

Nu har jeg et enebarn, så skal ikke tage stilling til, om jeg vil give hendes søskende en gave, men skulle jeg give noget vil jeg hellere give en lille ting, end jeg vil give slik

Anonym skriver:

Hvad er Jeres holdning til trøstegaver? Med trøstegaver mener jeg,at fx storebror også får en gave/gaver af forældre/andre familiemedlemmer ved eksempelvis lillebrors fødselsdag?

Herhjemme er det ikke noget vi dyrker - hverken den ene eller anden får trøstegaver ved den andens fødselsdag! Derimod har vi oplevet at andre familiemedlemmer kommer med gaver til barnet der IKKE har fødselsdag...

Jeg ved mange flyver op i det røde felt hvis søskende til fødselsdagsbarnet får gaver. Må indrømme jeg slet ikke kan hidse mig op over det. Ville aldrig forvente det, men synes det er en sød gestus