Far vil pludselig ikke have noget med barn at gøre

Morjanne76 skriver:

Måske han bare ikke han opfattet jeres diskussion om kønnet som værende for sjov? Måske han er blevet stødt

Syntes bare at det er en underlig reaktion over det. Så tvivler på at det er derfor 

Anonym skriver:

Jeg synes, at det har væltet hende meget med dette første lille bump på vejen - hvis man ikke havde forudset problemer (og dette er jo blot første forhindring), så vil jeg betegne det som naivt. Næste skridt kan gå i begge retninger, men der er jo ingen tvivl om, at der venter rigtig mange udfordringer derude som enlig mor, specielt når der så krydres med yderligere faktorer som for eksempel en ny kæreste.

Synes du, det er et "lille bump på vejen", at barnets far trækker sig fuldstændigt? I mine øjne er det da noget af det alvorligste, der kan ske - at ens barn pludselig bliver  valgt fra af sin far. Barnets liv og fremtid kommer pludselig til at se helt, helt anderledes ud, end man havde troet. Du synes måske ikke, at faren er nogen vigtig person, eller hvordan skal det forstås? 

Hvordan kan det være naivt at stole på, at den anden forælder vil være i barnets liv, sådan som han har lovet? Det lyder ikke til, du har gode erfaringer med mænd/fædre, men det er nu ganske rimeligt og "normalt" at have tillid til, at faren vil være der som lovet. Jeg synes, du jorder TS uden grund. Enhver vil da være ude af den i sådan en situation. 

Anonym skriver:

Smed du ham ud, fordi han fortalte dig, at han savnede nogle bestemte mennesker i sit liv? Der er da forhåbentlig mere i den historie - også, når du ligefrem oplever det som et svigt? 

Ah ja oven i den udmelding var også at han ville flytte hjem til sin søster nogle dage.... altså fordi han ikke ville bo hvor vi boede fordi han savnede venner og familie. 

alenemor42 skriver:

Ah ja oven i den udmelding var også at han ville flytte hjem til sin søster nogle dage.... altså fordi han ikke ville bo hvor vi boede fordi han savnede venner og familie. 

 

Var det slet ikke en mulighed at lytte til ham og tage det alvorligt, at han var ulykkelig? Evt. se på muligheden for at flytte? Det lyder meget kompromisløst fra din side, hvis det er hele historien. 

Anonym skriver:

Var det slet ikke en mulighed at lytte til ham og tage det alvorligt, at han var ulykkelig? Evt. se på muligheden for at flytte? Det lyder meget kompromisløst fra din side, hvis det er hele historien. 

Lytte til ham..... efter 2 1/2 år hvor vi har boet der så er det pludselig et problem?!  Jeg ved ikke hvad der var at lytte til, vi så både hans familie og venner temmelig tit. Det var pludselig geografien der var gal.... jeg har en datter i skole der og hele hendes netværk så nej der var ikke den mulighed at flytte for mig.

alenemor42 skriver:

Lytte til ham..... efter 2 1/2 år hvor vi har boet der så er det pludselig et problem?!  Jeg ved ikke hvad der var at lytte til, vi så både hans familie og venner temmelig tit. Det var pludselig geografien der var gal.... jeg har en datter i skole der og hele hendes netværk så nej der var ikke den mulighed at flytte for mig.

Er der ikke netop grund til at lytte, når ens elskede lukker op for noget, der tynger ham, selv om han ikke har haft det sådan før eller ikke har givet udtryk for det - måske har prøvet at give det en chance, måske har set i øjnene, at det var for svært? Hvis det er et svigt at dele sine bekymringer og sorger med sin partner, hvad er det så at smide sin partner ud, fordi han fortæller, han ikke er lykkelig? 

Det lyder helt skævt i mine ører, at du opfatter det, som om han gjorde dig ondt. En ting er, hvis det virkede håbløst og uoverskueligt for dig som gravid, men at du stadig ser sådan på det... 

Synets lige at jeg vil fortælle at min eks forsøger at få mig til at få en abort trods at jeg næsten er i uge 15. Det hele har taget en uhyggen drejning. Ringede og snakkede med hans mor i går. Hun var rigtig ked af at han pludselig ikke ville have noget med barnet at gøre. For dagen før havde han sagt at han ville være der 100 for barnet.

Så er blevet lidt bekymret over om der er noget galt med ham. Men har så også valg at droppe kontakten med ham et stykke tid og i stedet nyde min graviditet 

Tennalykke skriver:

Synets lige at jeg vil fortælle at min eks forsøger at få mig til at få en abort trods at jeg næsten er i uge 15. Det hele har taget en uhyggen drejning. Ringede og snakkede med hans mor i går. Hun var rigtig ked af at han pludselig ikke ville have noget med barnet at gøre. For dagen før havde han sagt at han ville være der 100 for barnet.

 

Så er blevet lidt bekymret over om der er noget galt med ham. Men har så også valg at droppe kontakten med ham et stykke tid og i stedet nyde min graviditet 

Jeg har laest traaden og jeg synes du virker meget moden I din kommunikation.

Foerst stort TILLYKKE med at du er gravid.

Glaed dig til den lille guldklump kommer til verden. Det er en stor oplevelse.  

Man fortryder ikke de boern man faar, men man kan godt fortryde dem man ikke fik.

Det maa vaere meget haardt at han nu udmelder at han synes du skal faa en abort, men jeg tror han er I panik lige nu.

Til gengaeld er det stort at hans familie gerne vil stoette dig.

Jeg gaetter selvfoelgelig her, men jeg tror ikke der er mange i hans vennekreds der har boern, og det hjaelper maaske ikke ham synderligt. Dermed ikke sagt at det er ok at han ikke vil tage ansvar og at han kan goere lige hvad han vil. Men giv ham tid. Hans foraeldre kan maaske hjaelpe ham med at falde til hans nye rolle som far.

Men at blive en mor eller far er ikke nemt. Nogle er det nemmere for end andre. Saa giv ham tid til at vaenne sig til tanken. Man kan ikke sige at 15 uger er lang tid til at vaenne sig til tanken om at man skal vaere foraeldre.

Derudover saa haaber jeg du har nogle venner der kan stoette dig.
Jeg ved fra en veninde, at der bliver lavet grupper for enlige foraeldre I Kbh omraadet. Spoerg evt jordemoderen om der er en gruppe for donorboern og enlige moedre du kan moedes med.
Jeg ved at den gruppe min veninde var I, der begyndte de at moedes under graviditeten.
Der findes maaske ogsaa nogle grupper paa fb for enlige foraeldre? Gruppen Moedre og Faedre er god til at stille sp om alt mulig mellem himmel og jord. Den gruppe kan vaere god til naar du har en lille baby og gerne vil hoere hvad andre goer eller har gjort
 
Proev at nyd det lille liv der vokser indeni maven og giv tid til at eks kaeresten vender sig til hans nye rolle og identitet. 
Og proev at stoppe bitterheden og utilgivelsen i at slaa rod i dig overfor den kommende far. Det er maaske svaert, men proev. Det bedste er jo klart at han har en plads i dit barns liv uden for meget mudder.  

Stort knus

Sikke en idiot. Han skulle have nogle tæv   Det er så nemt for far at sige fra og bare løbe fra ansvaret, mens mor "hænger" på barnet.

Han har vel selv været med til at lave det barn.

Jeg er 47 og har endelig fået mig en søn, som nu er 3,5.

Jeg har endtil nu brugt 3 år i statsforvaltningen for at få mere samvær.

Hvis man ikke vil tage sig af sine egne, skal man sgu lade være med at få nogle.

--

Jan

pchospital skriver:

Sikke en idiot. Han skulle have nogle tæv   Det er så nemt for far at sige fra og bare løbe fra ansvaret, mens mor "hænger" på barnet.

Han har vel selv været med til at lave det barn.

Jeg er 47 og har endelig fået mig en søn, som nu er 3,5.

Jeg har endtil nu brugt 3 år i statsforvaltningen for at få mere samvær.

Hvis man ikke vil tage sig af sine egne, skal man sgu lade være med at få nogle.

 

--

Jan

præcis. da vi fandt ud af at jeg var gravid blev vi enige om at beholde barnet, og begyndte at glæde os. da vi gik fra hinanden, af andre grunde.  vil han ikke have noget med barnet at gøre, og forstår slet ikke at jeg kan tillade at lade et barn vokse op uden far. han syntes lige frem at jeg er egoistisks.

han indrømmede så at det er fordi at han ikke syntes det er uretfærdigt at han skal betale for et barn han ikke vil have noget at gøre med.

men nu er det jo ikke mig der har lavet reglerne.