Far vil pludselig ikke have noget med barn at gøre

Nu sidder jeg her kl lort om natten og har brug for noget moralsk støtte..

Min eks kæreste og jeg er gået fra hinanden. Vi venter barn sammen og jeg er omkring 14 uger henne. 

Fra det ene øjeblik til det andet ønsker eks en pludselig ikke at have noget med barnet at gøre, trods at han har sagt at han ville støtte mig lige meget om jeg beholdte barnet eller ej. Så sent som I går diskutere de vi for sjovt kønnet. Og nu er jeg så lige vågnet op, med en lang besked om at han ikke vil have noget med det ufødte barn at gøre.

Har virkelig bare brug for at komme ud med det. Og måske høre fra nogle som har eller står i samme situation. 

Det skal siges at jeg kun er 22 og at jeg venter mit første barn. Så er rigtig bange for hvad der skal ske i fremtiden.

Tennalykke skriver:

Nu sidder jeg her kl lort om natten og har brug for noget moralsk støtte..

Min eks kæreste og jeg er gået fra hinanden. Vi venter barn sammen og jeg er omkring 14 uger henne. 

Fra det ene øjeblik til det andet ønsker eks en pludselig ikke at have noget med barnet at gøre, trods at han har sagt at han ville støtte mig lige meget om jeg beholdte barnet eller ej. Så sent som I går diskutere de vi for sjovt kønnet. Og nu er jeg så lige vågnet op, med en lang besked om at han ikke vil have noget med det ufødte barn at gøre.

 

Har virkelig bare brug for at komme ud med det. Og måske høre fra nogle som har eller står i samme situation. 

 

Det skal siges at jeg kun er 22 og at jeg venter mit første barn. Så er rigtig bange for hvad der skal ske i fremtiden.

Jeg er ked af, at jeg ikke helhjertet kan støtte og trøste dig - for jeg tror, at du har et bundnaivt billede af, hvordan tingene er, når man skal være enlig mor, det er absolut ikke en dans på roser, og det her er jo bare starten. For nogles vedkommende er det endda en befrielse, hvis faren melder sig ud af barnets liv, så sæt dig til at læse i "enlige"-trådene rundt omkring, så du får et mere nuanceret og realistisk billede af, hvad fremtiden kan bringe, hvis det så bliver bedre i din situation, er det jo bare godt.

Held og lykke med det.

Anonym skriver:

Jeg er ked af, at jeg ikke helhjertet kan støtte og trøste dig - for jeg tror, at du har et bundnaivt billede af, hvordan tingene er, når man skal være enlig mor, det er absolut ikke en dans på roser, og det her er jo bare starten. For nogles vedkommende er det endda en befrielse, hvis faren melder sig ud af barnets liv, så sæt dig til at læse i "enlige"-trådene rundt omkring, så du får et mere nuanceret og realistisk billede af, hvad fremtiden kan bringe, hvis det så bliver bedre i din situation, er det jo bare godt.

Held og lykke med det.

Jeg har heldigvis helt fra starten kendt risikoen for at jeg måske ville stå alene med barnet. Så har tænkt meget over det. Men jeg er så heldig at jeg har venner og familie der vil støtte mig.

Derfor kom det som et chok. Især fordi at faren var med til scanningen og der lyste op i hele hovedet da han så babyen.både ham og Hans forældre har scanningsbillederne.

Jeg tænker det måske er panik.. Mange de ændre mening når først det bliver mere virkeligt.. Nogen når de hører kønnet og andre når baby kommer.. Jeg kender ham jo ikke så jeg ved det jo ikke men giv ham lidt tid og se om han måske kommer af sig selv.. Og gør han så må du jo på en pæn måde sige at han altså ikke kan byde barnet et On / OFF forhold så han må virkelig være sikker denne gang. Du er jo ikke langt henne og for mænd er det hele meget uvirkeligt.. " hvis ikke jeg anderkender det , så findes det ikke" er en tanke jeg har hørt før.. 

Anonym skriver:

Jeg er ked af, at jeg ikke helhjertet kan støtte og trøste dig - for jeg tror, at du har et bundnaivt billede af, hvordan tingene er, når man skal være enlig mor, det er absolut ikke en dans på roser, og det her er jo bare starten. For nogles vedkommende er det endda en befrielse, hvis faren melder sig ud af barnets liv, så sæt dig til at læse i "enlige"-trådene rundt omkring, så du får et mere nuanceret og realistisk billede af, hvad fremtiden kan bringe, hvis det så bliver bedre i din situation, er det jo bare godt.

Held og lykke med det.

Jeg er slet ikke enig, jeg kan intet sted læse at ts er bundnaiv omkring det at være enlig mor? Hun skriver sågar at hun er bange for hvad fremtiden skal bringe.. Underligt indlæg... 

Morgensol skriver:

Jeg er slet ikke enig, jeg kan intet sted læse at ts er bundnaiv omkring det at være enlig mor? Hun skriver sågar at hun er bange for hvad fremtiden skal bringe.. Underligt indlæg... 

Jeg synes, at det har væltet hende meget med dette første lille bump på vejen - hvis man ikke havde forudset problemer (og dette er jo blot første forhindring), så vil jeg betegne det som naivt. Næste skridt kan gå i begge retninger, men der er jo ingen tvivl om, at der venter rigtig mange udfordringer derude som enlig mor, specielt når der så krydres med yderligere faktorer som for eksempel en ny kæreste.

Anonym skriver:

Jeg synes, at det har væltet hende meget med dette første lille bump på vejen - hvis man ikke havde forudset problemer (og dette er jo blot første forhindring), så vil jeg betegne det som naivt. Næste skridt kan gå i begge retninger, men der er jo ingen tvivl om, at der venter rigtig mange udfordringer derude som enlig mor, specielt når der så krydres med yderligere faktorer som for eksempel en ny kæreste.

Jeg er temmelig sikker på at de fleste ville blive ret overraskede hvis faren til deres barn pludselig ikke ville have noget med barnet at gøre! Det vil jeg absolut ikke kalde naivt! Specielt ikke når faren ikke tidligere har givet udtryk for ikke at ville have barnet. 

Jeg ka dælme godt forstå at ts er lidt rundforvirret over situationens drejning! 

Anonym skriver:

Jeg tænker det måske er panik.. Mange de ændre mening når først det bliver mere virkeligt.. Nogen når de hører kønnet og andre når baby kommer.. Jeg kender ham jo ikke så jeg ved det jo ikke men giv ham lidt tid og se om han måske kommer af sig selv.. Og gør han så må du jo på en pæn måde sige at han altså ikke kan byde barnet et On / OFF forhold så han må virkelig være sikker denne gang. Du er jo ikke langt henne og for mænd er det hele meget uvirkeligt.. " hvis ikke jeg anderkender det , så findes det ikke" er en tanke jeg har hørt før.. 

Jeg har også haft tanken om at det er panik når han sådan lige pludselig skifter mening. Og hvis han kommer til fornuft får han også af vide at det ikke skal være on/off!

Morgensol skriver:

Jeg er temmelig sikker på at de fleste ville blive ret overraskede hvis faren til deres barn pludselig ikke ville have noget med barnet at gøre! Det vil jeg absolut ikke kalde naivt! Specielt ikke når faren ikke tidligere har givet udtryk for ikke at ville have barnet. 

Jeg ka dælme godt forstå at ts er lidt rundforvirret over situationens drejning! 

Selvfølgelig blev jeg overrasket over det. For en uge siden til scanningen blev han vildt glad. Så det kom da virkrlig som et chok.

Så Ja jeg er rigtig rundforvitet.

Kære, dig

Mit bedste råd: giv ham tid!

Min drengs far panikkede kort efter scanning, og ville ikke være en del af hans liv. Det ændrede sig, heldigvis :-) 

Tror det er en meget "naturlig" følelse for mange mænd.