Urimelig??

sscm skriver:

Min mor manipulerede virkelig med mig...

 

Og jeg har på den mest hårde og modbydelig måde lært at mor og far ikke er ens betydende med man skal blive i deres liv og acceptere de de gør bare fordi de er ens forældre...

 

Desværre.... Du SKAL Sætte dit barns ve og vel først, og dit.... For jeg er ret sikker på din psyke måske os har og stadig lider....

Så du vil mene jeg selv skal tage afsted i morgen også tage lidt tid uden kogle kontakt til min mor?

ja jeg lider hårdt psykisk og har gjort det lang tid af mange årsager derfor er jeg konfliktsky så det batter, for fire år siden begyndte min gamle spiseforstyrrelse og for to år siden D 8 august begyndte jeg at få det bedre da jeg mødte min kærste, han er min klippe sådan set også derfor jeg føler at jeg er syv uretfærdig og jeg fuldstændig sætter ham til siden

Diosa85 skriver:

Må jeg spørger hvor gamle i er? 

Selvom det bliver værre af at du står fast så skal du gøre det. På en måde er det jo klart han bliver mere sur. Han har været vant til at få sin vilje altid (lyder det som om). 

Som min mor altid har sagt til mig. "Hvis folk er sure over at være uenige i noget. Så lad dem om det. Det er dem der har er problem med at blive glade igen" 

Jeg er 18 og min kæreste er 20

Min kæreste fik altid hans vilje indtil han blev 18 tror jeg min svigermor sagde, også har jeg egentlig også bare hurtigt givet mig hvilket jo har været forkert af mig

Anonym skriver:

Jeg ville også bare ønske det kunne holde op, jeg fik først det afvide da jeg var halvvejs i min graviditet hvis ikke blot en måned før at de overhovedet ikke kunne sammen

han holdte det hemmeligt for min skyld, og det gør sq ondt når man så står og stadig vælger at se ens mor og se igennem hans behov :/

Uanset hvordan din mor er over for ham, må du jo stadig have et behov for at se hende siden du tager ud til hende. Måske er hun manipulerende og har stærke meninger om ting hun måske ikke skulle blande sig i, men det er jo din mor. 

Kun du kan sige til hende hvad den her situation gør ved dig og dit barns liv, og hvis hun ikke snart bliver den voksne og får et ordentlig forhold til din kæreste,- (de behøver jo ikke have et kysse/kramme forhold, men ihvertfald et forhold hvor de kan være i samme rum), - er du nødt til at tage din kærestes parti, og så må hun komme forbi dig når hun vil se sit barnebarn. 

Anonym skriver:

Jeg er 18 og min kæreste er 20

 

Min kæreste fik altid hans vilje indtil han blev 18 tror jeg min svigermor sagde, også har jeg egentlig også bare hurtigt givet mig hvilket jo har været forkert af mig

Igen så beklager jeg at følgende er lidt hårdt sagt. Men i skal til og blive voksne for jeres barns skyld. Du skal lærer og stå fast noget oftere så jeres barn ikke lærer at blive skubbet rundt med af mænd. Og din kæreste skal blive voksen og lærer at man ikke kan få sin vilje altid. I er forhold bliver man nødt til at tilgodese hinandens behov. Og specielt når der er børn indvoldveret. 

Også er det ligemeget med om han og din mor kan sammen. Så må han jo blive væk. Men han kan ikke tillade sig at nægte dig at tage jeres barn med derhjem. 

Nu kender jeg ikke din mor. Men når du ikke er ældre. Så forstår (ikke at jeg bifalder der overhovedet) jeg godt at hun helst så du fik en abort. Specielt hvis hun ikke kan lide din kæreste. Om hun er strid eller ej. hvis du elsker din mor og vil have hende i dit og jeres barns liv. Så er det det nu gør. 

Projekt baby skriver:

Uanset hvordan din mor er over for ham, må du jo stadig have et behov for at se hende siden du tager ud til hende. Måske er hun manipulerende og har stærke meninger om ting hun måske ikke skulle blande sig i, men det er jo din mor. 

Kun du kan sige til hende hvad den her situation gør ved dig og dit barns liv, og hvis hun ikke snart bliver den voksne og får et ordentlig forhold til din kæreste,- (de behøver jo ikke have et kysse/kramme forhold, men ihvertfald et forhold hvor de kan være i samme rum), - er du nødt til at tage din kærestes parti, og så må hun komme forbi dig når hun vil se sit barnebarn. 

Jeg har taget snakken med hende hun vil gerne prøve, MEN min kæreste har prøvet meget, og har nu givet op som min mor er 'klar'

men ja jeg skal min kærestes parti men det bliver ikke på hendes fødselsdag det kan jeg ikke få mig selv til, hun er svær at danse med, lige nu tror hun problemerne er hans søvnproblemer men ja det har jeg bildt hende ind fordi hun tit er gået grædende ud af døren :/

hun ved det er konsekvenser, men jeg føler også bare jeg bruger hendes eget barnebarn mod hende :/

Diosa85 skriver:

Igen så beklager jeg at følgende er lidt hårdt sagt. Men i skal til og blive voksne for jeres barns skyld. Du skal lærer og stå fast noget oftere så jeres barn ikke lærer at blive skubbet rundt med af mænd. Og din kæreste skal blive voksen og lærer at man ikke kan få sin vilje altid. I er forhold bliver man nødt til at tilgodese hinandens behov. Og specielt når der er børn indvoldveret. 

Også er det ligemeget med om han og din mor kan sammen. Så må han jo blive væk. Men han kan ikke tillade sig at nægte dig at tage jeres barn med derhjem. 

Nu kender jeg ikke din mor. Men når du ikke er ældre. Så forstår (ikke at jeg bifalder der overhovedet) jeg godt at hun helst så du fik en abort. Specielt hvis hun ikke kan lide din kæreste. Om hun er strid eller ej. hvis du elsker din mor og vil have hende i dit og jeres barns liv. Så er det det nu gør. 

Det er ikke hårdt sagt, overhovedet

Det er også derfor jeg gør noget nu, så godt jeg lige kan, jeg ved det er vigtigt, men det ......... Svært når han bare vil have sin vilje.

jeg har ikke lavet andet end at sætte mig selv til siden for vores barn, jeg mangler kun det med at stå fast ved min mening, min kæreste mangler desværre lidt endnu med at sætte tilside hvis jeg ikke fortæller ham at pengene i den her måned som ikke skal bruges til mad osv ja det skal vi bruge til mere tøj til vores datter, da vi ikke har mere 'arve' tøj fra hans moster så nu det tid, det har han da forstået og ja det er det eneste han skal lige vide hvis budgettet skal have noget andet end bare 'hygge', men det er absolut ikke så slemt som jeg får det til at lyde

selvfølgelig er det da forståeligt at hun nok foretrak en abort, men det var jo i sidste end mit valg

Anonym skriver:

Jeg har taget snakken med hende hun vil gerne prøve, MEN min kæreste har prøvet meget, og har nu givet op som min mor er 'klar'

men ja jeg skal min kærestes parti men det bliver ikke på hendes fødselsdag det kan jeg ikke få mig selv til, hun er svær at danse med, lige nu tror hun problemerne er hans søvnproblemer men ja det har jeg bildt hende ind fordi hun tit er gået grædende ud af døren :/

hun ved det er konsekvenser, men jeg føler også bare jeg bruger hendes eget barnebarn mod hende :/

Det er en lorte situation at stå i, at skulle vælge imellem to personer som er vigtige for en og selvfølgelig også have din datters ve og vel med ind over. Jeg kan se at du også kun er 18 år, og derfor kan jeg sagtens forstå at du ikke vil lave oprør i familien og har været/er konfliktsky og nok lige som jeg bare fløjet igennem problemerne og håbet på de forsvandt igen. 

Men på et tidspunkt er det nok for dig, og kun du kan mærke hvornår det er, og så må du for dit barns skyld nok tage din kærestes parti og lade din mor komme til din kæreste og tage en snak med ham når hun er klar til det.. 

Anonym skriver:

Så du vil mene jeg selv skal tage afsted i morgen også tage lidt tid uden kogle kontakt til min mor?

ja jeg lider hårdt psykisk og har gjort det lang tid af mange årsager derfor er jeg konfliktsky så det batter, for fire år siden begyndte min gamle spiseforstyrrelse og for to år siden D 8 august begyndte jeg at få det bedre da jeg mødte min kærste, han er min klippe sådan set også derfor jeg føler at jeg er syv uretfærdig og jeg fuldstændig sætter ham til siden

Ja det synes jeg... Så du kan få det hele lidt på afstand, få følt lidt efter og give din kæreste og barn din opmærksomhed....

Du skal sætte dit liv først, ellers ender du med at behage din mor og ende ud med at være taberen i den sidste end.... Hvor du har mistet alt det du havde kært.... Og er endnu mere ødelagt psykisk...

Du skal tænke på DIG og DIN lille familie... Det er ikke din opgave at behage eller tage dig af din mor....

Selvom det er så svært når man står midt i det... Jeg ved det.....

Jeg bliver aldrig et helt menneske igen, og i en alder 32 år stod jeg pludselig og skulle finde mig, hvem JEG var.... For jeg havde levet som min mor ønskede.... Og da hun døde, stod jeg der... Fyldt med had, svigt, identitets krise, og meget meget andet..... 

Jeg vil rigtig gerne skrive privat hvis du vil,( dog først en anden dag da vi er hoppet i seng) mht hvad jeg har oplevet... Noget af det og hvad der har fået mig til at sige fra de gange jeg har gjort det

.. Jeg var desværre nødsaget til kontakt til min mor pga min lillebror.....

Du skal tænke på hvor svært det er for ham der elsker dig at se dig blive behandlet sådan, og tro mig de ser og mærker mere end vi selv gør når vi står i det.... Og så vil han ikke udsætte jeres barn for de du er blevet udsat for....

Plus hun virkelig har været så respektløs overfor ham....

jeg var 19 år da jeg fik min søn og ved hvor hårdt det kan være at stå som ung mor...

ud fra hvad du skriver lyder det for mig som om din mor er meget manipulerende og gerne vil bestemme over dig... hvis jeg var dig ville jeg tage jeres datter med hjem til din mor og så tage det som en "pauseknap" og holde en pause fra din mor for at styrke jeres forhold... jeres datter har bedre af at have sin (stærke) mor og far end en mor og en manipulerende mormor...

Anonym skriver:

Det er ikke hårdt sagt, overhovedet

Det er også derfor jeg gør noget nu, så godt jeg lige kan, jeg ved det er vigtigt, men det ......... Svært når han bare vil have sin vilje.

jeg har ikke lavet andet end at sætte mig selv til siden for vores barn, jeg mangler kun det med at stå fast ved min mening, min kæreste mangler desværre lidt endnu med at sætte tilside hvis jeg ikke fortæller ham at pengene i den her måned som ikke skal bruges til mad osv ja det skal vi bruge til mere tøj til vores datter, da vi ikke har mere 'arve' tøj fra hans moster så nu det tid, det har han da forstået og ja det er det eneste han skal lige vide hvis budgettet skal have noget andet end bare 'hygge', men det er absolut ikke så slemt som jeg får det til at lyde

selvfølgelig er det da forståeligt at hun nok foretrak en abort, men det var jo i sidste end mit valg

Er glad for du ikke ser det som hårdt. Er ikke min mening at træde på dig nemlig. Ved bare af erfaring at nogle gange skal man høre tingene lidt mere bestemt end andre 

Det er også godt. Man skal altid huske sin barn kommer først. MEN man må heller ikke glemme sig selv i farten. 

Det er en vigtig post han da så har forstået. Men igen. Han må også forstå at bare fordi at han og din mor ikke kan sammen så skal det ikke afholde dig fra at tage jeres barn med derhjem. Han må lærer og forstå at man ikke kan få sin vilje altid. Og hvis du bliver ved med at stå fast på dine holdninger og meninger. Så lærer han det nok også til sidst 

Uden tvivl så var det dit valg. Også derfor jeg sagde at jeg ikke ligefrem bifaldende at hun ville have du fik en abort. For hun burde også være voksen nok til at lade dig træffe dine egne valg. 

Og så som en anden siger. De behøver jo ikke knuselske hinanden. Men de burde begge blive voksne nok til i det mindste at omgås hinanden