Urimelig??

Hej

hmm jo nu skal i høre sådan her ligger landet:

min mor og min kæreste kan overhovedet ikke sammen, derfor må jeg jo tage afsted med min datter selv så hun lærer hendes mormor at kende, selvom min kæreste stejler hver gang, dog har jeg kun været afsted selv EN gang i sidste måned. Nu har min mor så fødselsdag i morgen, jeg fortalte til min kæreste for en uge siden jeg gerne ville hjem til hende, her siger han så straks at jeg selv kan tage afsted så passer han vores datter imens jeg er væk... Det bliver vi meget uenige om og jeg ligger det på hylden da jeg er meget konfliktsky. Nå men så bliver han ringet op 2 dage efter, han skal begynde på skole på mandag(altså den uge vi kommer til). Så straks tænker jeg så kan jeg bare smutte afsted når han er i skole, det blev rimelig akavet fortalt. Igen stejler han og synes jeg er dybt urimelig og jeg skal ændre aftalen tilbage, fordi jeg har haft en alene dag med hende(hun blev kun ammet på det tidspunkt!), og han ringer jo bare hvis der bliver brug for mig så må jeg tage hjem før. Nå vi bliver så uenige at jeg bliver så ked af det at vi først snakker dagen efter, altså vi snakkede ikke sammen i 4 timer inden vi gik i seng.

her for noget tid siden spurgte han hvornår jeg tog afsted i morgen, her svare jeg at jeg jo havde ændret aftalen, her kommer alt væltene igen dog med en ny kommentar om han hader mig lige nu ;(

vores datter for kun mad to gange om dagen, ellers ammes hun ca hver time til halvanden, der er tre kvater hjem til min mor, min svigermor som jeg har skrevet med siger jeg skal have vores datter med. Han er en super god far, men han skal på skole for de kan hjælpe med hans søvnproblemer, dog så kommer det til at passe med han ville være vågen fra morgen til aften i morgen.

men er jeg virkelig den urimelige? Hvad synes i?

Anonym skriver:

Hej

hmm jo nu skal i høre sådan her ligger landet:

min mor og min kæreste kan overhovedet ikke sammen, derfor må jeg jo tage afsted med min datter selv så hun lærer hendes mormor at kende, selvom min kæreste stejler hver gang, dog har jeg kun været afsted selv EN gang i sidste måned. Nu har min mor så fødselsdag i morgen, jeg fortalte til min kæreste for en uge siden jeg gerne ville hjem til hende, her siger han så straks at jeg selv kan tage afsted så passer han vores datter imens jeg er væk... Det bliver vi meget uenige om og jeg ligger det på hylden da jeg er meget konfliktsky. Nå men så bliver han ringet op 2 dage efter, han skal begynde på skole på mandag(altså den uge vi kommer til). Så straks tænker jeg så kan jeg bare smutte afsted når han er i skole, det blev rimelig akavet fortalt. Igen stejler han og synes jeg er dybt urimelig og jeg skal ændre aftalen tilbage, fordi jeg har haft en alene dag med hende(hun blev kun ammet på det tidspunkt!), og han ringer jo bare hvis der bliver brug for mig så må jeg tage hjem før. Nå vi bliver så uenige at jeg bliver så ked af det at vi først snakker dagen efter, altså vi snakkede ikke sammen i 4 timer inden vi gik i seng.

her for noget tid siden spurgte han hvornår jeg tog afsted i morgen, her svare jeg at jeg jo havde ændret aftalen, her kommer alt væltene igen dog med en ny kommentar om han hader mig lige nu ;(

 

vores datter for kun mad to gange om dagen, ellers ammes hun ca hver time til halvanden, der er tre kvater hjem til min mor, min svigermor som jeg har skrevet med siger jeg skal have vores datter med. Han er en super god far, men han skal på skole for de kan hjælpe med hans søvnproblemer, dog så kommer det til at passe med han ville være vågen fra morgen til aften i morgen.

 

men er jeg virkelig den urimelige? Hvad synes i?

Jeg skal lige være sikker på at jeg forstår; Din kæreste siger at du ikke må tage JERES datter med op til din mor ALENE, fordi han ikke kan med hende?

Så i teorien må du aldrig tage afsted til din mor med din datter?? Det giver da ikke mening. Hvorfor stejler han over at hans datter komme op og besøger sin bedstemor? Han skal da ikke bestemme om du tager hende med, og så til en fødselsdag.

Er det fordi at han føler han ikke har alenetid med jeres datter? For så kan han da gøre det en anden dag, når du nu gerne vil have jeres datter med lige denne dag.. 

Altså.. Bare for at være på den sikre side..

Bestemmer din kæreste at DIN mor IKKE må se SIT EGET barnebarn?  

Jeg tænker hvad der bunder i de ikke kan sammen? Og hvad ud over de ikke kan sammen der gør. Han ikke vil ha sit barn i nærheden af hende...

Yurie skriver:

Jeg skal lige være sikker på at jeg forstår; Din kæreste siger at du ikke må tage JERES datter med op til din mor ALENE, fordi han ikke kan med hende?

Så i teorien må du aldrig tage afsted til din mor med din datter?? Det giver da ikke mening. Hvorfor stejler han over at hans datter komme op og besøger sin bedstemor? Han skal da ikke bestemme om du tager hende med, og så til en fødselsdag.

Er det fordi at han føler han ikke har alenetid med jeres datter? For så kan han da gøre det en anden dag, når du nu gerne vil have jeres datter med lige denne dag.. 

Altså stod det til ham ja så var min mor nok en by i rusland, og nej han er meget imod jeg tager hende med, men ja det bunder mest i han ikke har alene tid med vores datter

Soffy27 skriver:

Altså.. Bare for at være på den sikre side..

Bestemmer din kæreste at DIN mor IKKE må se SIT EGET barnebarn?  

Hvis han kunne så ja, min svigermor tager ham dog tit i nakken og beder ham tage sig sammen

Anonym skriver:

Hej

hmm jo nu skal i høre sådan her ligger landet:

min mor og min kæreste kan overhovedet ikke sammen, derfor må jeg jo tage afsted med min datter selv så hun lærer hendes mormor at kende, selvom min kæreste stejler hver gang, dog har jeg kun været afsted selv EN gang i sidste måned. Nu har min mor så fødselsdag i morgen, jeg fortalte til min kæreste for en uge siden jeg gerne ville hjem til hende, her siger han så straks at jeg selv kan tage afsted så passer han vores datter imens jeg er væk... Det bliver vi meget uenige om og jeg ligger det på hylden da jeg er meget konfliktsky. Nå men så bliver han ringet op 2 dage efter, han skal begynde på skole på mandag(altså den uge vi kommer til). Så straks tænker jeg så kan jeg bare smutte afsted når han er i skole, det blev rimelig akavet fortalt. Igen stejler han og synes jeg er dybt urimelig og jeg skal ændre aftalen tilbage, fordi jeg har haft en alene dag med hende(hun blev kun ammet på det tidspunkt!), og han ringer jo bare hvis der bliver brug for mig så må jeg tage hjem før. Nå vi bliver så uenige at jeg bliver så ked af det at vi først snakker dagen efter, altså vi snakkede ikke sammen i 4 timer inden vi gik i seng.

her for noget tid siden spurgte han hvornår jeg tog afsted i morgen, her svare jeg at jeg jo havde ændret aftalen, her kommer alt væltene igen dog med en ny kommentar om han hader mig lige nu ;(

 

vores datter for kun mad to gange om dagen, ellers ammes hun ca hver time til halvanden, der er tre kvater hjem til min mor, min svigermor som jeg har skrevet med siger jeg skal have vores datter med. Han er en super god far, men han skal på skole for de kan hjælpe med hans søvnproblemer, dog så kommer det til at passe med han ville være vågen fra morgen til aften i morgen.

 

men er jeg virkelig den urimelige? Hvad synes i?

Du skulle prøve at vende den om med ham, og så spørge din kæreste om, at hvis det var omvendt og det var dig der ikke kunne med hans mor og at det var dig der stejlede hver gang han skulle ses med hende og ville have jeres barn med, om han så synes det var en rimelig situation at sætte ham i? 

Anonym skriver:

Altså stod det til ham ja så var min mor nok en by i rusland, og nej han er meget imod jeg tager hende med, men ja det bunder mest i han ikke har alene tid med vores datter

Så må han sku da tag tid med jeres datter.. Hvem er grunden til at han ikke har alene tid med sin datter? Ham, sku ikke din mor. Hvis han så gerne vil have alenetid, så kan han vel bare have alenetid, men stejler over at han ikke får alenetid fordi du tager din datter med op til din mor, synes jeg faktisk er lidt barnligt, hvis den eneste grund, er at de ikke kan sammen.

Skønt at læse at hans egen mor, kan se at han er forkert på den og tager ham i nakken.

Hvorfor er det de ikke kan sammen?
Og som en anden siger, prøv at spørg ham hvordan han ville have det, hvis det var omvendt? At du sagde at hans mor ikke måtte se jeres datter, fordi du ikke kunne sammen med hende?

Jeg synes du skal spørge ham; Hvorfor har du et problem med at min mor ser vores datter? Og det skal ikke være at de ikke kan sammen.. og hvorfor han skal bestemme om du tager din datter med op og ser DIN mor?

sscm skriver:

Jeg tænker hvad der bunder i de ikke kan sammen? Og hvad ud over de ikke kan sammen der gør. Han ikke vil ha sit barn i nærheden af hende...

Misforståelser er det meste, behandlede mig tit som et lille barn min mor, hun åbnede mine breve, hun er meget dobbelt moralsk, ville have kørt mig omgående til en abort hvis min kæreste ikke havde været der, min kæreste udtrykker gerne hvad han mener og siger hende i mod hvis han langt fra er enig, min mor har svært ved at er vores datter utilpas skal hun tilbage til os(den har hans mor også haft af men den tog han med hende og jeg tog den med min mor, så bedre er det da blevet) en gang bad jeg måske over 10 gange om at få vores datter igen da hun sad med hende, men fik det ikke før min kæreste fik kringlet situationen så det ikke bare var mig(noget med jeg skulle have is?), min mor vil nogle gange meget gerne bestemme mange ting, og hun ringede engang til svigermor og svinede min kæreste til i måske en time

det var hvad jeg lige kan huske

Anonym skriver:

Hej

hmm jo nu skal i høre sådan her ligger landet:

min mor og min kæreste kan overhovedet ikke sammen, derfor må jeg jo tage afsted med min datter selv så hun lærer hendes mormor at kende, selvom min kæreste stejler hver gang, dog har jeg kun været afsted selv EN gang i sidste måned. Nu har min mor så fødselsdag i morgen, jeg fortalte til min kæreste for en uge siden jeg gerne ville hjem til hende, her siger han så straks at jeg selv kan tage afsted så passer han vores datter imens jeg er væk... Det bliver vi meget uenige om og jeg ligger det på hylden da jeg er meget konfliktsky. Nå men så bliver han ringet op 2 dage efter, han skal begynde på skole på mandag(altså den uge vi kommer til). Så straks tænker jeg så kan jeg bare smutte afsted når han er i skole, det blev rimelig akavet fortalt. Igen stejler han og synes jeg er dybt urimelig og jeg skal ændre aftalen tilbage, fordi jeg har haft en alene dag med hende(hun blev kun ammet på det tidspunkt!), og han ringer jo bare hvis der bliver brug for mig så må jeg tage hjem før. Nå vi bliver så uenige at jeg bliver så ked af det at vi først snakker dagen efter, altså vi snakkede ikke sammen i 4 timer inden vi gik i seng.

her for noget tid siden spurgte han hvornår jeg tog afsted i morgen, her svare jeg at jeg jo havde ændret aftalen, her kommer alt væltene igen dog med en ny kommentar om han hader mig lige nu ;(

 

vores datter for kun mad to gange om dagen, ellers ammes hun ca hver time til halvanden, der er tre kvater hjem til min mor, min svigermor som jeg har skrevet med siger jeg skal have vores datter med. Han er en super god far, men han skal på skole for de kan hjælpe med hans søvnproblemer, dog så kommer det til at passe med han ville være vågen fra morgen til aften i morgen.

 

men er jeg virkelig den urimelige? Hvad synes i?

Undskyld. Det kommer måske lidt hårdt ud. Men du bliver virkelig nødt til at ligge det konfliktsky noget væk og slå i bordet. 

Han skal da på ingen måde bestemme om jeres datter ser din mor bare fordi at han ikke kan med hende. 

Det er DIN mor. Tænk hvis din datter får en kæreste som voksen der ikke kan med dig og nægter dig at se dit barnebarn. 

Ej helt ærligt. Så er du ikke urimelig at du vil have hende med. Synes derimod i begge er en kende barnlige. Snak om tingene og lad være bare og giv efter.