Glemt at sige tak!

Anonym skriver:

Jo, men jeg plejer gerne at sige tak for ( hvad mine børn nu har fået) både til min egen mor men også til svigerforældrerne. Også selvom vi beder vores datter om at sige tak.

Det gør jeg også, hvis jeg er der mens mit barn får gaven. Men jeg gør ikke nogen ekstra indsats for at takke nogen, hvis jeg ikke er der. Ikke på sms, og næste gang vi mødes har jeg måske glemt det. Hvis din kæreste siger tak, så er det altså helt fint, synes jeg.

Men det lyder som om du nærmest går i panik da du får billedet af din datter der får en gave. Det jeg mente er at når du ikke er der, men din kæreste er, så er det da ikke dig der skal sige tak. Det er din datter og din kæreste (som er der, mens det sker). Du behøver da ikke sidde derhjemme og sige tak, når din kæreste allerede siger tak på din datters vegne. Det er jo ikke dig og din kæreste der får en gave. I har i princippet ikke "pligt" til at sige tak. Derfor synes jeg heller ikke du skal bekymre dig om du får sagt tak nok!

tribk skriver:

Det gør jeg også, hvis jeg er der mens mit barn får gaven. Men jeg gør ikke nogen ekstra indsats for at takke nogen, hvis jeg ikke er der. Ikke på sms, og næste gang vi mødes har jeg måske glemt det. Hvis din kæreste siger tak, så er det altså helt fint, synes jeg.

Men det lyder som om du nærmest går i panik da du får billedet af din datter der får en gave. Det jeg mente er at når du ikke er der, men din kæreste er, så er det da ikke dig der skal sige tak. Det er din datter og din kæreste (som er der, mens det sker). Du behøver da ikke sidde derhjemme og sige tak, når din kæreste allerede siger tak på din datters vegne. Det er jo ikke dig og din kæreste der får en gave. I har i princippet ikke "pligt" til at sige tak. Derfor synes jeg heller ikke du skal bekymre dig om du får sagt tak nok!

Min svigerfar lægger åbenbart meget mærke til det.... Altså om man får sagt tak �� Ja, jeg blev sådan lidt hvad skal jeg gøre sugerør det da jeg jo er skuffet over dem og på min kæreste. Men jeg valgte bare at skrive til min kæreste at han lige skulle sig tak fra mig også. Så har jeg da fået sagt tak som min svigerfar går så højt op i.

Anonym skriver:

Det værste der kan ske er at de ikke kan lide mig og jeg kan slet ikke have den tanke at nogen ikke kan lide mig hvis jeg kender dem rigtig godt. Min svigerfar har frosset rigtig mange mennesker ude af hans liv netop fordi han har følt at de har svigtet ham. Så hvis jeg begynder at sige igen er jeg bange for at han vil fryse mig ude og ikke vil se mig mere. Og det vil komme til at gå udover mine børn er jeg bange for. Jeg vil ikke ses på som en som dårlig svigerdatter eller menneske. Har du bare arbejdet med dig selv uden at få hjælp udefra?

Men hvad er det værste ved at et menneske som gør dig ked af det og usikker ikke kan lide dig? Ville det i bund og grund ikke være en lettelse for dig hvis han frøs dig ud så du ikke skulle høre på ham og gå rundt og frygte for næste gang du (i hans øjne) gør noget forkert? Din kæreste kan tydeligvis godt tage dine børn med hen til deres bedsteforældre så det ville vel ikke rigtig gå ud over dem? Desuden - lige nu lærer du dem at man skal bukke og neje for andre menneskers luner. Tror du ikke at det i bund og grund ville være bedre for dem hvis de lærte at man ikke skulle lade sig behandle som en dørmåtte? 

Jeg havde som sagt nogle samtaler med min læge (som forresten er verdens sødeste - hvis du bor i Odense sender jeg dig gerne en pb med hendes navn ) og en rigtig god veninde som arbejder med unge som har det svært - gennem hende fik jeg også vendt nogle tanker og indset nogle mønstre og der er ingen tvivl om at jeg har meget mere overskud til at være MIG og en god kæreste og datter (og mor til november) nu fordi jeg anerkender mine egne behov. Jeg fik også en henvisning til en psykolog men har ikke nået at få den brugt endnu fordi jeg løb ind i en travl eksamensperiode kombineret med enorm graviditetstræthed. 

Husk at i sidste ende så er det  dig der lærer andre hvordan de skal behandle dig. Og hvis du ikke respekterer dig selv og dine grænser/følelser hvorfor skulle andre så gøre det? 

Med hensyn til din kærestes behandling af dig og hans manglende støtte så har jeg lyst til at sige en masse grimme ting om ham. Det er nok ikke det du har brug for lige nu men jeg håber at du på et tidspunkt finder overskuddet til at indse og overveje om du vil finde dig i hans behandling eller om der skal andre boller på suppen. Jeg tror personligt (ud fra de små bidder du har fortalt her) at det er et usundt forhold for dig som det er nu. Vores nærmeste skulle helst være vores klipper i livet som gør hvad de kan for at støtte os og bygge os op - og jeg synes mest af alt det lyder som om din kæreste piller dig ned. 

Jeg bliver, ud fra det du skriver, lidt nysgerrig på hvordan dit forhold til din kæreste er generelt set? Har du lyst til at fortælle om det?

Kay skriver:

Helt ærligt  så syntes jeg at du skal aflevere krydderierne tilbage og fortælle at hvis det er så vigtigt for ham og at han ikke kan sætte sig i andres sted så kan han beholde lortet! 

Og så skal du ikke bekymrer dig så meget om at være den "gode svigerdatter" men være tro mod dig selv!

jeg har selv kæmpet med at blive accepteret af min svigerfamilie og har hoppet og sprunget for at de skulle kunne li mig, men lige meget hvad er jeg ikke god nok! Og så kan jeg jo lige så godt være mig som jeg er og lade dem være! Mine svigerforældre bliver lagt på is når de bliver for meget og ærligt at flippe sådan ud over krydderier er for meget

tør øjnene og sig fra over at blive behandlet så dårlig!

Udenfor emne, men lige nøjagtig sådan har jeg også haft det og nu er det slut - efter 12 år med tanker om hvad de tænker, så er det slut.. Vi er så forskellige som nat og dag og de end ikke prøver at se det fra min side, så nu gider jeg ikke mere, de må tænke hvad de vil - de bliver alligevel aldrig tilfredse, for min tankegang/væremåde/sind/opdragelse osv er bare ikke som deres... 

Til ts - vælg dine kampe med omhu - når svigerfar er tøsefornærmet, så lad ham være - om du så hopper på tungen vil det ikke være godt nok.. Find din ro med det og forklar din kæreste at du nu sætter bremsen i.. BTW du skriver et sted at han er gået fordi han ikke gad dit flæberi - slægter han sin far på? Hvad er det dog for noget? Han skal da kunne rumme dine følelser..

Anonym skriver:

Føler bare at det er mig der er forkert på den da både mine svigerforældre og min kæreste syntes det er iorden at min svigerfar skrev sådan til mig.... Jeg er så ked af det for inderst inde så har jeg slet ikke nogen der støtter mig og bakker mig op udover jer.... Jeg må klare det hele selv og det er fandme hårdt!! Har lyst til at grave mig ned eller bare forsvinde helt bare for at se om de (specielt) min kæreste ville blive ked af det hvis jeg var væk...

Nu har jeg læst hele tråden, og ligesom line har jeg også gættet hvem du er. 

Din kæreste og svigerfar lyder som nogle frygtelige mennesker, 1 ting er at svigerfar er slem, men når man ikke engang har en støtte i sin kæreste, så er det først rigtig slemt. 

Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan du har det, men gætter på at det ikke må være særlig godt. Som du selv skriver er du helt alene, og der er ingen der støtter op om dig. Synes du selv det er meningen at det skal være sådan i en familie? 

Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen, skynd dig væk med dine to børn, få dit selvværd op igen, få sagt fra over for den skrækkelige familie! Der findes søde.mænd derude, så du skal ikke være bange for at ende alene. 

Sandratoft skriver:

Nu har jeg læst hele tråden, og ligesom line har jeg også gættet hvem du er. 

Din kæreste og svigerfar lyder som nogle frygtelige mennesker, 1 ting er at svigerfar er slem, men når man ikke engang har en støtte i sin kæreste, så er det først rigtig slemt. 

Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan du har det, men gætter på at det ikke må være særlig godt. Som du selv skriver er du helt alene, og der er ingen der støtter op om dig. Synes du selv det er meningen at det skal være sådan i en familie? 

Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen, skynd dig væk med dine to børn, få dit selvværd op igen, få sagt fra over for den skrækkelige familie! Der findes søde.mænd derude, så du skal ikke være bange for at ende alene. 

Men føler bare at jeg fortjener det. Jeg har ofte lovet min kæreste at jeg nok skal blive bedre til de og de ting men jeg holder det aldrig så kan godt forstå at han har mistet troen, tilliden og respekten for mig! Men hvis jeg går fra ham har jeg INGEN! Jeg føler mig fanget for jeg ved inderst inde godt at der er et usundt forhold. Og så er jeg så bange for at miste mine børn og tanken om ikke at have dem hos mig hver dag er ubærlig! Og hvad med jul og deres fødselsdage... Dem oplever jeg kun hver andet år og jeg har kun min mor som familie så det bliver da nogle triste juleaftener og fødselsdage for mine børn. Og så erer lejligheden her og bilen... Vil jeg overhovedet have råd til at bo her selv og bil er jeg afhængig af.... Der er så mange ting så det kan jeg slet ikke magye

Anonym skriver:

Men føler bare at jeg fortjener det. Jeg har ofte lovet min kæreste at jeg nok skal blive bedre til de og de ting men jeg holder det aldrig så kan godt forstå at han har mistet troen, tilliden og respekten for mig! Men hvis jeg går fra ham har jeg INGEN! Jeg føler mig fanget for jeg ved inderst inde godt at der er et usundt forhold. Og så er jeg så bange for at miste mine børn og tanken om ikke at have dem hos mig hver dag er ubærlig! Og hvad med jul og deres fødselsdage... Dem oplever jeg kun hver andet år og jeg har kun min mor som familie så det bliver da nogle triste juleaftener og fødselsdage for mine børn. Og så erer lejligheden her og bilen... Vil jeg overhovedet have råd til at bo her selv og bil er jeg afhængig af.... Der er så mange ting så det kan jeg slet ikke magye

Hvad er det du har lovet ham at blive bedre til? 

Husk at du kun har 1 liv, trist at spilde det med at være undertrykt og ked af det hvis du ikke kan forlade ham, så begynd at sige fra, fra i dag af, så din kæreste og svigerfar får respekten for dig tilbage. Hvis de ikke kan acceptere at du står op for dig selv, er det så virkelig nogen du vil have så meget i dit liv? 

Jeg tror de nyder at "lege" sådan med dig. De ved du giver dem lov til det, fordi du altid hopper og springer for dem. Vil du have dine børn skal vokse op og tro den behandling er ok? Hvordan ville du have det hvis nogen behandlede din datter på den måde? 

Anonym skriver:

Men føler bare at jeg fortjener det. Jeg har ofte lovet min kæreste at jeg nok skal blive bedre til de og de ting men jeg holder det aldrig så kan godt forstå at han har mistet troen, tilliden og respekten for mig! Men hvis jeg går fra ham har jeg INGEN! Jeg føler mig fanget for jeg ved inderst inde godt at der er et usundt forhold. Og så er jeg så bange for at miste mine børn og tanken om ikke at have dem hos mig hver dag er ubærlig! Og hvad med jul og deres fødselsdage... Dem oplever jeg kun hver andet år og jeg har kun min mor som familie så det bliver da nogle triste juleaftener og fødselsdage for mine børn. Og så erer lejligheden her og bilen... Vil jeg overhovedet have råd til at bo her selv og bil er jeg afhængig af.... Der er så mange ting så det kan jeg slet ikke magye

Men helt ærligt, hvad har du for et liv nu?

Du bliver mishandlet psykisk.