Glemt at sige tak!

Anonym skriver:

Altså at det er min kæreste der skal huske at sige tak?? Det gjorde han også med krydderierne. Skal jeg skrive at han skal sige tak fra os begge??

Næ du skal da ikke sige tak. Er det ikke din datter der har fået en gave?? Så er det da ikke dig der skal sige tak! 

Du bliver simpelthen nødt til at lade være med at danse efter svigerfars pibe og begynde at respektere dig selv og dine følelser omkring det hele - hvis du har sagt tak og mener at det er godt nok (og såfremt at du er en almindelig høflig pige er det garanteret godt nok ) så skal du lade det være ved det. Der er kun én som kan give dig din selvtillid og dit selvværd tilbage og det er DIG selv - det er en lang process men du begynder (efter min bedste overbevisning) bedst ved at sige fra overfor dårlig behandling og tror på at din vurdering af situationen skal respekteres (om ikke af andre så i det mindste af dig selv) 

Jeg har fået rigtig meget ud af at spørge mig selv om hvorfor det er vigtigere for mig at andre er glade end at jeg selv er. Hvorfor er det vigtigere for mig at min svigermor får sin vilje og dermed bliver glad mens jeg er ked af at det og bliver tromlet - end at jeg siger fra og vi finder et kompromis vi begge kan leve med selv hvis hun bliver sur over at hun skal til at vænne sig til at jeg også har en stemme der skal høres? Hvad er det allerværste der kan ske? At hun bliver sur på mig? Og hvad så? Hvad er det værste der kan ske ved det? At hun ikke kan lide mig? Hvad er det værste der kan ske ved at en person (som jeg i bund og grund ikke bryder mig om) ikke kan lide mig? Osv osv - men det er jo bare dét der virker for mig: at jeg tager mig selv og mine følelser (og i allerhøjeste grad også mine grænser!) alvorligt og enten siger fra eller forlader situationen hvis jeg ikke føler at menneskene i mit liv gør det samme. Og jeg kan sige dig - jeg har fået det SÅ meget bedre! Jeg har tidligere været sygemeldt med stress som garanteret bunder i lavt selvværd der resulterer i at jeg både føler at jeg skal få de gode karakterer (intet under 10 tak!) + at jeg generelt er en pleaser. Nu er jeg kun en pleaser for dem som jeg føler sætter pris på det og respekterer mig for det fremfor for dem som udnytter situationen og allerede ved den simple handling er min stress reduceret betydeligt og mit selvværd er vokset meget. Måske var det noget for dig at prøve? For i bund og grund - hvad er det værste der kan ske?  Ellers ville jeg hvis jeg var dig gå til lægen og høre om du kan få tilskud til en psykolog  så du kan finde nogle redskaber der virker for dig. Jeg har kun haft samtaler med min læge men det hjalp også enormt meget. 

tribk skriver:

Næ du skal da ikke sige tak. Er det ikke din datter der har fået en gave?? Så er det da ikke dig der skal sige tak! 

Jo, men jeg plejer gerne at sige tak for ( hvad mine børn nu har fået) både til min egen mor men også til svigerforældrerne. Også selvom vi beder vores datter om at sige tak.

Anonym skriver:

Det har han også. Men så havde hans far skrevet til ham lige inden svigerfar skrev til mig om han ikke havde sagt til mig at det også var til mig. Og så brød helvede ellers løs for jo min kæreste havde jo sagt til mig at det var til os begge.

Ej sådan noget pjat . Om det er til jer begge eller ej , er det ski da nok din kæreste siger tak . Han er da for langt ude 

ErDetSnartNU skriver:

Du bliver simpelthen nødt til at lade være med at danse efter svigerfars pibe og begynde at respektere dig selv og dine følelser omkring det hele - hvis du har sagt tak og mener at det er godt nok (og såfremt at du er en almindelig høflig pige er det garanteret godt nok ) så skal du lade det være ved det. Der er kun én som kan give dig din selvtillid og dit selvværd tilbage og det er DIG selv - det er en lang process men du begynder (efter min bedste overbevisning) bedst ved at sige fra overfor dårlig behandling og tror på at din vurdering af situationen skal respekteres (om ikke af andre så i det mindste af dig selv) 

Jeg har fået rigtig meget ud af at spørge mig selv om hvorfor det er vigtigere for mig at andre er glade end at jeg selv er. Hvorfor er det vigtigere for mig at min svigermor får sin vilje og dermed bliver glad mens jeg er ked af at det og bliver tromlet - end at jeg siger fra og vi finder et kompromis vi begge kan leve med selv hvis hun bliver sur over at hun skal til at vænne sig til at jeg også har en stemme der skal høres? Hvad er det allerværste der kan ske? At hun bliver sur på mig? Og hvad så? Hvad er det værste der kan ske ved det? At hun ikke kan lide mig? Hvad er det værste der kan ske ved at en person (som jeg i bund og grund ikke bryder mig om) ikke kan lide mig? Osv osv - men det er jo bare dét der virker for mig: at jeg tager mig selv og mine følelser (og i allerhøjeste grad også mine grænser!) alvorligt og enten siger fra eller forlader situationen hvis jeg ikke føler at menneskene i mit liv gør det samme. Og jeg kan sige dig - jeg har fået det SÅ meget bedre! Jeg har tidligere været sygemeldt med stress som garanteret bunder i lavt selvværd der resulterer i at jeg både føler at jeg skal få de gode karakterer (intet under 10 tak!) + at jeg generelt er en pleaser. Nu er jeg kun en pleaser for dem som jeg føler sætter pris på det og respekterer mig for det fremfor for dem som udnytter situationen og allerede ved den simple handling er min stress reduceret betydeligt og mit selvværd er vokset meget. Måske var det noget for dig at prøve? For i bund og grund - hvad er det værste der kan ske?  Ellers ville jeg hvis jeg var dig gå til lægen og høre om du kan få tilskud til en psykolog  så du kan finde nogle redskaber der virker for dig. Jeg har kun haft samtaler med min læge men det hjalp også enormt meget. 

Det værste der kan ske er at de ikke kan lide mig og jeg kan slet ikke have den tanke at nogen ikke kan lide mig hvis jeg kender dem rigtig godt. Min svigerfar har frosset rigtig mange mennesker ude af hans liv netop fordi han har følt at de har svigtet ham. Så hvis jeg begynder at sige igen er jeg bange for at han vil fryse mig ude og ikke vil se mig mere. Og det vil komme til at gå udover mine børn er jeg bange for. Jeg vil ikke ses på som en som dårlig svigerdatter eller menneske. Har du bare arbejdet med dig selv uden at få hjælp udefra?

Føler bare at det er mig der er forkert på den da både mine svigerforældre og min kæreste syntes det er iorden at min svigerfar skrev sådan til mig.... Jeg er så ked af det for inderst inde så har jeg slet ikke nogen der støtter mig og bakker mig op udover jer.... Jeg må klare det hele selv og det er fandme hårdt!! Har lyst til at grave mig ned eller bare forsvinde helt bare for at se om de (specielt) min kæreste ville blive ked af det hvis jeg var væk...

Kære TS

Jeg har ikke læst alle beskeder, men de få jeg læste var nok til lige at måtte give dig et kram med.

Du har intet gjort forkert. Din svigerfar har tydeligvis glemt alt om hvordan livet med små børn i huset kan være, lange og dårlige nætter!! Personligt glemmer jeg MANGE ting og det er ikke for at være uhøflig - men det glipper bare for mig da mit hovet er fyldt op med mange ting der skal huskes på. Jeg har informeret min nærmeste om at min glemsomhed, så er der nemlig ingen grund til at blive sur når jeg glemmer noget. Næste gang du møder din sivgerforældre skal det være med rank ryg og troen på at du INTET har gjort forkert. Hvis det betyder så meget for svigerfar at få et "tak" skulle han nok overveje hvornår og hvordan han giver gaver - det burde måske være når i begge var til stede og nemt kunne sige tak.

Håber i får styr på det hele på en god måde. Kram til dig

Anonym skriver:

Føler bare at det er mig der er forkert på den da både mine svigerforældre og min kæreste syntes det er iorden at min svigerfar skrev sådan til mig.... Jeg er så ked af det for inderst inde så har jeg slet ikke nogen der støtter mig og bakker mig op udover jer.... Jeg må klare det hele selv og det er fandme hårdt!! Har lyst til at grave mig ned eller bare forsvinde helt bare for at se om de (specielt) min kæreste ville blive ked af det hvis jeg var væk...

I dette tilfælle falder æblet hvis ikke langt fra stammen . Far som søn . Det er dem som er gale på den. Men det gør det bestemt ikke mindre ubehageligt at være dig . Kan anbefale dig at få hjælp hos en terapeut / psykolg .

Jegermoar skriver:

Kære TS

 

Jeg har ikke læst alle beskeder, men de få jeg læste var nok til lige at måtte give dig et kram med.

Du har intet gjort forkert. Din svigerfar har tydeligvis glemt alt om hvordan livet med små børn i huset kan være, lange og dårlige nætter!! Personligt glemmer jeg MANGE ting og det er ikke for at være uhøflig - men det glipper bare for mig da mit hovet er fyldt op med mange ting der skal huskes på. Jeg har informeret min nærmeste om at min glemsomhed, så er der nemlig ingen grund til at blive sur når jeg glemmer noget. Næste gang du møder din sivgerforældre skal det være med rank ryg og troen på at du INTET har gjort forkert. Hvis det betyder så meget for svigerfar at få et "tak" skulle han nok overveje hvornår og hvordan han giver gaver - det burde måske være når i begge var til stede og nemt kunne sige tak.

Håber i får styr på det hele på en god måde. Kram til dig

Tak for dit kram! 

bøllen skriver:

I dette tilfælle falder æblet hvis ikke langt fra stammen . Far som søn . Det er dem som er gale på den. Men det gør det bestemt ikke mindre ubehageligt at være dig . Kan anbefale dig at få hjælp hos en terapeut / psykolg .

Nej, det gør det ikke. Jeg har fået et tip ang. en der nok kan hjælpe mig så det er da værd at prøve..