Anonym skriver:
Han er så meget under tøflen, at det er synd. Han må ingenting og hun bestemmer ALT. Men jeg ved også kan godt at han bare selv kunne sige fra, hvis han havde nosser nok.
Du skriver "han må ingenting". Jo han må, og hvis han ville det nok, gjorde han det.
Jeg forstår godt det gør ondt, at blive valgt fra. Men måske tiden er til at acceptere, at det er sådan det er/at det er sådan han har valgt det skal være, i stedet for at trække pinen i langdrag.
Jeg forstår også godt at du ikke længere vil holde alt hemmeligt, og hvis der er ting din far har behov for bliver holdt hemmelige, bør han holde det for sig selv. Jeg synes ikke han kan være bekendt at bede jer andre om at være tavse som han selv. Hvordan reagerer han og resten af familien de gange hvor du har fortalt noget der var tys-tys?
Hvis der er noget du har behov for, der kommer ud i det åbne, så synes jeg du skal fortælle det på et tidspunkt, hvor det virker naturligt at sige det, hvor det passer ind i samtalen.Jeg tror man skal passe på med at lade bomber springe, der kan flyve splinter i alle retninger. -Også retninger man slet ikke havde forudset.
Anmeld
Citér