Træt af kærestens forkælede holdning!!

Anonym skriver:

Du har nok ret men jeg gør det for at undgå skænderi og uvenskab. Og så har han efterhånden næsten fået mig overbevist om at det er mig der er galt på den. Uanset hvad jeg siger eller gør så er det mig der laver fejl. Altså han vender det altid mod mig.

Hmm en del har vidst overset det her indlæg. 

Du må ikke lade det der bide på dig overhovedet! og du må heller ikke tro på det, fordi det passer jo ikke..

Du bliver nødt til at tage en snak med ham omkring, hvordan tingene foregår og få lavet en liste med punkter hvad i skal snakke om. 

Det andet der får dig bare kørt ned og det tvivler jeg stærkt på du vil ønske dig sker.

Bare husk at informere ham om jeres lille møde og hvad det handler om, en dags tid i forvejen,  så undgår du muligvis han slår paraderne op i forvejen under snakken. 

Anonym skriver:

Nu har jeg igen, igen skuffet kæresten med madlavningen. Vi aftalte pita til aftensmad. Han kommer så ud da min datter og jeg spiser og ser at jeg hat skåret kyllingen forkert efter hvad han mener de skal være. Jeg har skåret dem i for små stykker. Så var der heller ikke majs og det har jeg ganske enkelt ikke købt da han ikke nævnte at han ville have majs. Han brokkede sig og jeg tilbyder endda at køre ud efter majs og ny kylling men nej jeg har "fucked" op i det som han siger og kan ikke vente på at jeg kører ud efter majs og kylling. Så nu sidder han og er sur mens min datter og jeg har spist færdigt.

Det er ikke første gang at han brokker sig. Hvis maden jeg laver f. eks ikke smager som han vil have det kan han finde på at blive sur og gå fra bordet. Så kan min datter og jeg ellers spise selv. Det er også galt hvis jeg har købt en ingrediens med et forkert mærke osv osv. 

For fanden hvor er jeg træt af hans barnlige væremåde og forkælede attitude!!!

Jeg er ret forarget over at nogle foreslår at DU er skyld i at han er forkælet - du skal sgu da ikke være hans mor! Og jeg opfatter det som om du er en sød og hensynsfuld kæreste/kone der måske også gerne ville have fred og fordragelighed og derfor tilbød du at køre efter majs og kylling igen. Det ville slet ikke være rimeligt hvis du skulle det, men det er sgu mandens problem/fejl og ikke din! Jeg fatter ikke at han ikke blev god igen så snart du foreslog det, for han må da kunne se at du virkelig gerne ville gøre ham glad og man skulle tro han kunne se det groteske i hvis du skulle køre igen, for at gøre en voksen mand glad fordi han er blevet sur over manglende majs.

Jeg er til gengæld enig med andre i at han skaber sig fuldstændigt ånddsvagt og det er ikke acceptabelt!

Er der noget andet dybereliggende der kan være årsagen? Sover han for lidt eller spiser for lidt i løbet af dagen så han får humørsvingninger? Er han stresset, presset på job eller lignende eller har i evt generelt problemer i parforholdet?

For ellers så er jeg virkelig i chok over at han bliver sur over så lille en ting.

Har ikke læst alle svar, men måtte lige reagere på at nogen mener DU er skyld i hans forkælethed. I skal jo gerne være ligeværdige og så skal det jo ikke være nødvendigt at opdrage på ham! Han er voksen 

Christine skriver:

Jeg er ret forarget over at nogle foreslår at DU er skyld i at han er forkælet - du skal sgu da ikke være hans mor! Og jeg opfatter det som om du er en sød og hensynsfuld kæreste/kone der måske også gerne ville have fred og fordragelighed og derfor tilbød du at køre efter majs og kylling igen. Det ville slet ikke være rimeligt hvis du skulle det, men det er sgu mandens problem/fejl og ikke din! Jeg fatter ikke at han ikke blev god igen så snart du foreslog det, for han må da kunne se at du virkelig gerne ville gøre ham glad og man skulle tro han kunne se det groteske i hvis du skulle køre igen, for at gøre en voksen mand glad fordi han er blevet sur over manglende majs.

Jeg er til gengæld enig med andre i at han skaber sig fuldstændigt ånddsvagt og det er ikke acceptabelt!

Er der noget andet dybereliggende der kan være årsagen? Sover han for lidt eller spiser for lidt i løbet af dagen så han får humørsvingninger? Er han stresset, presset på job eller lignende eller har i evt generelt problemer i parforholdet?

For ellers så er jeg virkelig i chok over at han bliver sur over så lille en ting.

Har ikke læst alle svar, men måtte lige reagere på at nogen mener DU er skyld i hans forkælethed. I skal jo gerne være ligeværdige og så skal det jo ikke være nødvendigt at opdrage på ham! Han er voksen 

Jeg tror folk hentyder til at hun jo så gerne vil gå ned og købe det han vil have,  hvilket  gør at han kan fortsætte på den måde, hvis hun hopper og springer for ham. Hvilket gør at han bliver forkælet, fordi han bare kan sige; hent det og det til mig, for ellers bliver jeg sur, Han kunne sku da selv fise ned efter det, hvis det er så vigtigt.  Ellers må han have ansvaret for maden.

Selvfølgelig kan hun godt købe der, han ønsker, når hun skal ud og handle, men at tilbyde  midt i maden,  så havde jeg sku sendt manden af sted selv.

Hvis hun altid har været sådan, så har hun tildels skyld i at han opfører sig som en forkælet møgunge, at tingene bare kommer til ham, når han råber.

Til ts;

Hvis der er noget specielt han vil have, må han sige det når du skal handle, ellers må han selv hente det. Du er ikke hans tjener, og han kan sagtens klare der selv. Du skal sige stop.

Undskyld, men nu siger jeg det ret direkte.....Det lyder utrolig meget som psykisk terror! Er han sådan i andre sammenhænge også? Jeg ville være ret bekymret hvis jeg var dig. Han opfører sig utrolig infantilt! 

Det må da være en joke at du tilbyd at går ud og købe noget nyt, efter den behandling han gav dig?

jeg synes virkelig at du skal tag og få dig selv respekt.                         Og da ikk mindst overfor din datter at det her sker, det SEMPELTHEN for dårligt.

Havde det været mig. Havde jeg KUN lavede mad til mig og vores datter. Indtil han har lært at tale og behandle mig ordentlig plus givet en ordentlig undskyldning.  

Men nu forløber det sådan at min mand og jeg skiftes til at lave mad. Vi er vildt gode til at hjælpes om ALT og jeg mener virkelig ALT

sikke en forkælede barnelig nar

Wooow, hvor havde min mand fået sparket for længe siden, hvis han opførte sig så barnligt og latterligt! Han er da en voksen man, så må han selv skære kylling ud eller handle majs ind. Hold dog mund og spis, hvad der bliver serveret eller fiks selv maden!

Jeg synes også det lyder som psykisk terror. Jeg ville løbe skrigende væk, hvis det var mig. Aldrig om jeg ville lade mig behandle sådan. Det er ligemeget om maden så smagte af brændt lort, sådan behandler man ikke sine medmennesker  Altså i mit forhold kan vi også godt snakke om maden, hvad vi kan lide og ikke.I dag f.eks, så lavede jeg spejlæg og jeg vidste at jeg gjorde det på en måde som min mand ikke synes er fedest (men jeg synes det er fint, særligt med baby der skal spise). Jeg fik en kommentar og min mand grinte og sagde at han vidste at jeg forventede en kommentar, da vi har snakket (og grint) ad min æggespejling før. Men han laver det jo bare på sin måde når han laver mad og han synes også det er fint at jeg laver på min måde når jeg laver det. 

Det er jo en ærlig sag hvis man ikke kan lide maden, men ingen har ret til at snakke sådan til dig, uanset.

Tænk på hvad det lægger i din datter. Jeg har åbenbart en idiotisk far (alkoholiker, slår konen og har også slået børnene), jeg kender heldigvis ikke idioten, fordi min mor smed ham ud efter at han havde slået hende én gang (tak mor). I mit voksne liv har jeg fået lidt forbindelse til hans yngste datter (min halvsøster) og jeg krymper tæerne over hvordan mit liv ville have været hvis min mor var blevet i ægteskabet!

Christine skriver:

Jeg er ret forarget over at nogle foreslår at DU er skyld i at han er forkælet - du skal sgu da ikke være hans mor! Og jeg opfatter det som om du er en sød og hensynsfuld kæreste/kone der måske også gerne ville have fred og fordragelighed og derfor tilbød du at køre efter majs og kylling igen. Det ville slet ikke være rimeligt hvis du skulle det, men det er sgu mandens problem/fejl og ikke din! Jeg fatter ikke at han ikke blev god igen så snart du foreslog det, for han må da kunne se at du virkelig gerne ville gøre ham glad og man skulle tro han kunne se det groteske i hvis du skulle køre igen, for at gøre en voksen mand glad fordi han er blevet sur over manglende majs.

Jeg er til gengæld enig med andre i at han skaber sig fuldstændigt ånddsvagt og det er ikke acceptabelt!

Er der noget andet dybereliggende der kan være årsagen? Sover han for lidt eller spiser for lidt i løbet af dagen så han får humørsvingninger? Er han stresset, presset på job eller lignende eller har i evt generelt problemer i parforholdet?

For ellers så er jeg virkelig i chok over at han bliver sur over så lille en ting.

Har ikke læst alle svar, men måtte lige reagere på at nogen mener DU er skyld i hans forkælethed. I skal jo gerne være ligeværdige og så skal det jo ikke være nødvendigt at opdrage på ham! Han er voksen 

Jeg tror ikke at der menes at hun er skyld i hans adfærd - men han bliver ved fordi hun lader ham. Man er selv med til at skabe dynamikken i et parforhold. 

Psykisk terror er min første tanke... kontrolfreak... er også nysgerrig på om han opføre sig i samme retning i andre situationer? I så fald, se at komme væk. Lettere sagt end gjort det ved jeg, men kom væk i så fald.