Træt af kærestens forkælede holdning!!

Øhh hvor gammel er det fjols lige? 12?

Anonym skriver:

Nu har jeg igen, igen skuffet kæresten med madlavningen. Vi aftalte pita til aftensmad. Han kommer så ud da min datter og jeg spiser og ser at jeg hat skåret kyllingen forkert efter hvad han mener de skal være. Jeg har skåret dem i for små stykker. Så var der heller ikke majs og det har jeg ganske enkelt ikke købt da han ikke nævnte at han ville have majs. Han brokkede sig og jeg tilbyder endda at køre ud efter majs og ny kylling men nej jeg har "fucked" op i det som han siger og kan ikke vente på at jeg kører ud efter majs og kylling. Så nu sidder han og er sur mens min datter og jeg har spist færdigt.

Det er ikke første gang at han brokker sig. Hvis maden jeg laver f. eks ikke smager som han vil have det kan han finde på at blive sur og gå fra bordet. Så kan min datter og jeg ellers spise selv. Det er også galt hvis jeg har købt en ingrediens med et forkert mærke osv osv. 

For fanden hvor er jeg træt af hans barnlige væremåde og forkælede attitude!!!

Hold kæft han er barnlig....

Og sikke da noget at give videre og vise til sit barn

Hej hvilken kultur komme din kæreste fra? syntes ikke engang jeg kan kende den opførsel hverken fra 3årie eller 15årige

Ønsker du at din datter skal behandles så ringe af sin partner engang? Selvfølgelig gør du ikke det og derfor skal du mande dig op og få sagt klart og tydeligt fra. 

Kram og et velment los i bagdelen herfra 

Jeg tror jeg var blevet aå provokeret så jeg ikke havde dækket op til ham dagen efter - det er selvsagt ikke vejen frem, men jeg kan blive mindst lige så barnlig hvis det skal være 

tænker han må have haft en røv dag og han har haft brug for at komme af med noget galde. Og du skal lære at tro på dig selv og næste gang ikke tilbyde at rende ud og sevicere, men bare sige; med det humør så synes jeg du skal smutte en tur ud, gå på toilettet, gå i seng eller hvad ved jeg og kom først tilbage når du kan bidrage positivt. Jeg er ikke sur skat og anerkender du er i dårligt humør, men det er man bedst helt alene. Hej Hej.

Kender det godt fra min ex. Heldigvis ikke så slemt, men tendensen. Han er kok og havde derfor mange kommentarer og rettelser til min mad. Og de blev aldrig formuleret pænt. Og lavede jeg noget mindre heldigt kunne jeg høre for det lang tid efter. Det endte med at jeg nægtede at lave mad. Hvorfor skulle jeg bøvle med noget han kunne lave på den halve tid og tre gange så godt? Og så få negativ kritik oven i hatten?? Jeg hjalp med at skære grønt osv og rørte i gryderne, men nægtede at gøre andet. Blev jeg af og til nødt til at lave mad var det risengrød. Slut prut!

Han var tilsvarende på mange andre punkter. Det han så som rigtigt eller vigtigt burde alle kunne se og prioritere derefter. Var jeg uenig så var jeg et ringere menneske. Jeg var doven hvis jeg prioriterede lektier over madlavningen som han mente skulle laves nu. Dårlig mormateriale fordi jeg ikke var så ryddelig som ham. Osv.

Jeg kunne ikke mærke hvad det gjorde ved mig da jeg levede i det. Men efter jeg mødte min nuværende mand genfandt jeg lige pludselig glæden ved at eksperimentere i køkkenet. Og nu kokkererer jeg, bager, sylter, henkoger, eksperimenterer med likører og cider og gror en have der kan imødekomme mine ideer. Jeg har genoptaget mine hobbyer, blevet mere udadvendt og opsøgende. Alt sammen fordi jeg nu hviler i mig selv takket være min mand som synes jeg er fantastisk og som snakker med mig hvis vi er uenige og som ikke bare hakker.

Lov mig du ikke giver afkald på dig selv for at holde husfreden! Det er det simpelthen ikke værd. Kræv at I arbejder på problemerne, hvis de gør dig ulykkelige. Håber I finder en løsning! Men hvis ikke så er det dit ansvar at trække en streg - for både dig og dit barns skyld!

Anonym skriver:

Nu har jeg igen, igen skuffet kæresten med madlavningen. Vi aftalte pita til aftensmad. Han kommer så ud da min datter og jeg spiser og ser at jeg hat skåret kyllingen forkert efter hvad han mener de skal være. Jeg har skåret dem i for små stykker. Så var der heller ikke majs og det har jeg ganske enkelt ikke købt da han ikke nævnte at han ville have majs. Han brokkede sig og jeg tilbyder endda at køre ud efter majs og ny kylling men nej jeg har "fucked" op i det som han siger og kan ikke vente på at jeg kører ud efter majs og kylling. Så nu sidder han og er sur mens min datter og jeg har spist færdigt.

Det er ikke første gang at han brokker sig. Hvis maden jeg laver f. eks ikke smager som han vil have det kan han finde på at blive sur og gå fra bordet. Så kan min datter og jeg ellers spise selv. Det er også galt hvis jeg har købt en ingrediens med et forkert mærke osv osv. 

For fanden hvor er jeg træt af hans barnlige væremåde og forkælede attitude!!!

 Sig fra over for den opførsel. Sikke et dårligt forbillede han er over for sin datter. Hun skal da ikke se sin mor blive behandlet sådan. Han må da mande sig op, være over overbærende, taknemmelig for at du enda vil lave mad til ham . Ellers må han da klare den post selv 

Det nummer har min kæreste gjordt EN gang, han brokkede sig over at jeg havde købt det forkerte rødkål til flæskestegen og det var jo slet ikke til at spise og nu havde jeg ødelagt det måltid for ham sagde han, så jeg tog hele lortet og smed i skraldespanden også gik jeg i seng.. 

Du skal ikke finde dig i det er han utilfreds må han selv gå i køkkenet. 

Du har nok ret men jeg gør det for at undgå skænderi og uvenskab. Og så har han efterhånden næsten fået mig overbevist om at det er mig der er galt på den. Uanset hvad jeg siger eller gør så er det mig der laver fejl. Altså han vender det altid mod mig.

Hvis maden smager anderledes pga den måde, den er skåret ud på.. Så er det da RENT skaberi, og der må du altså grine lidt af manden. Æd eller tag rugbrød.. Og du skal da ved Gud slet ikke køre ud at købe noget nyt!! Du ender med at være hans lille stuepige, hvis du please ham sådan.. Prøv at find styrke frem og ikke føje ham! For det hjælper absolut intet! 

Hold kæft hvor ville jeg blive idiot.

kan du ikke prøve en dag, at te dig som ham? Mon ik han kan se at det er åndssvagt?