Træt af kærestens forkælede holdning!!

Jeg kan godt have en tendens til noget i retning af din mand, ikke at jeg lige hakker ned på mad og jeg er nok heller ikke decideret barnlig, men det der med at ville bestemme og håne hvis det ikke bliver gjort godt nok efter min mening.

Jeg blev heldigvis selv opmærksom på det efter mit første længerevarende forhold, hvor jeg endte med at miste al respekten for min kæreste fordi han altid føjede mig. Senere "faldt jeg i" igen med en veninde, hundsede rundt med hende. 

Jeg kan ikke helt selv se det mens det står på, men heldigvis blev jeg lidt klogere for hver gang, så da jeg mødte min mand sagde jeg direkte til ham at han aldrig måtte acceptere en sådan opførsel fra min side. Når vi skændes siger han at jeg stadig gør det (taler nedladende til ham), men jeg kan eller vil ikke se det. Heldigvis har han temperament så jeg får også en røffel en gang imellem - det er med til at bevare min respekt for ham.

Jeg ved ikke om det er 100% det samme, men vil sige at hvis du ikke siger fra, så forsvinder respekten og så kommer der foragt istedet. Og så kører han endnu hårdere på dig fordi han synes du er et skvat.

Hmm ... 

Personligt havde jeg sagt til ham at så måtte han lave mad selv - og var stoppet med at lave mad til ham fremover ..Det måtte han selv finde ud af hvis han var sulten.

Det ligner da ikke noget ... Han er kun meget få millimeter fra at opføre sig som en hysterisk 5årig- han mangler kun skrigehysteriet på gulvet  

Hvis du alligevel beslutter at lave mad til ham igen - og det sker igen (for det lyder til det ikke er første gang) - så tag hans tallerken og stil den væk ... Når man opfører sig som en 5årig skal man vel opdrages ... Han han få sin mad når han kan opføre sig ordentligt ved bordet - eller gå sulten i seng ... 

Ej undskyld, men hvordan pokker kan du dog finde dig i det?? 

Ved ikke hvordan jeres forhold ellers er, men mine alarmklokker ringer for fuld hammer... Har været i et forhold hvor jeg blev behandlet virkelig skidt, og det var bl.a. omkring sådanne ting. Hvis der er andre områder, hvor han er lige så uretfærdig, skulle du måske tage det hele op til revision?

Beem82 skriver:

Kender det godt fra min ex. Heldigvis ikke så slemt, men tendensen. Han er kok og havde derfor mange kommentarer og rettelser til min mad. Og de blev aldrig formuleret pænt. Og lavede jeg noget mindre heldigt kunne jeg høre for det lang tid efter. Det endte med at jeg nægtede at lave mad. Hvorfor skulle jeg bøvle med noget han kunne lave på den halve tid og tre gange så godt? Og så få negativ kritik oven i hatten?? Jeg hjalp med at skære grønt osv og rørte i gryderne, men nægtede at gøre andet. Blev jeg af og til nødt til at lave mad var det risengrød. Slut prut!

Han var tilsvarende på mange andre punkter. Det han så som rigtigt eller vigtigt burde alle kunne se og prioritere derefter. Var jeg uenig så var jeg et ringere menneske. Jeg var doven hvis jeg prioriterede lektier over madlavningen som han mente skulle laves nu. Dårlig mormateriale fordi jeg ikke var så ryddelig som ham. Osv.

Jeg kunne ikke mærke hvad det gjorde ved mig da jeg levede i det. Men efter jeg mødte min nuværende mand genfandt jeg lige pludselig glæden ved at eksperimentere i køkkenet. Og nu kokkererer jeg, bager, sylter, henkoger, eksperimenterer med likører og cider og gror en have der kan imødekomme mine ideer. Jeg har genoptaget mine hobbyer, blevet mere udadvendt og opsøgende. Alt sammen fordi jeg nu hviler i mig selv takket være min mand som synes jeg er fantastisk og som snakker med mig hvis vi er uenige og som ikke bare hakker.

Lov mig du ikke giver afkald på dig selv for at holde husfreden! Det er det simpelthen ikke værd. Kræv at I arbejder på problemerne, hvis de gør dig ulykkelige. Håber I finder en løsning! Men hvis ikke så er det dit ansvar at trække en streg - for både dig og dit barns skyld!

Har stået i præcis det samme, bortset fra at manden dengang ingenting kunne selv. Kun stille krav og tyrannisere mig Det ødelægger helt utrolig meget i en, så det er dejligt at møde en der kan fremelske de ting man "tabte"

Du lærer selv folk, hvordan de skal behandle dig.

Når du tilbyder din kæreste, at du vil tage ud og købe ny kylling "når du har gjort noget forkert", så lærer du ham, at hans opførsel er helt rimelig. Det skal du stoppe med - også selvom det er svært. Du er godt i gang med at lade ham nedbryde dit selvværd, og det er ødelæggende for dig i længden. 

Det er skidesvært for en pleaser at lære at sige fra i sådanne situationer, men tag det fra en, som kender til noget lignende: Du får det SÅ meget bedre med dig selv, når du siger fra og viser respekt for dig selv. 

Når du lader ham tale dårligt til dig, så behandler du også dig selv dårligt - synes du virkelig ikke, at du er bedre end det? 

ErDetSnartNU skriver:

Du lærer selv folk, hvordan de skal behandle dig.

Når du tilbyder din kæreste, at du vil tage ud og købe ny kylling "når du har gjort noget forkert", så lærer du ham, at hans opførsel er helt rimelig. Det skal du stoppe med - også selvom det er svært. Du er godt i gang med at lade ham nedbryde dit selvværd, og det er ødelæggende for dig i længden. 

Det er skidesvært for en pleaser at lære at sige fra i sådanne situationer, men tag det fra en, som kender til noget lignende: Du får det SÅ meget bedre med dig selv, når du siger fra og viser respekt for dig selv. 

Når du lader ham tale dårligt til dig, så behandler du også dig selv dårligt - synes du virkelig ikke, at du er bedre end det? 

Jeg er helt enig - man bliver behandlet sådan som man finder sig i at blive behandlet.

Få sagt fra over for den idiot - jo før jo bedre!

Ja Sorry men jeg bliver sgu bekymret.. Han har fået dig overbevist om at det er dig den er gal med.. Jamen sikke da et sundt forhold og sikke en rollemodel I er for JERES barn. 

Ja jeg var sgu ikke blevet. Du lærer din datter at hun skal finde sig i alt og at aftensmad ja det må man godt skabe sig over hvis det ikke passer ind.

ja undskyld men hvordan kan du være bekend både over for dig selv men i sær også overfor dit barn at blive hos ham..  Flyt dog og find en bedre mand og rollemodel for dit barn og så må han sgu klare sig selv for det er pisse usund det der sker.

ja lyder måske lidt hård men ærlig talt så lyder din beskrivelse yderst bekymrende og du burde i det mindste i for dit barns skyld gøre noget NU

Er du der TS? 

Eller blev du lidt kørt over af alle vores meninger og lidt hårde ord måske 

Anonym skriver:

Nu har jeg igen, igen skuffet kæresten med madlavningen. Vi aftalte pita til aftensmad. Han kommer så ud da min datter og jeg spiser og ser at jeg hat skåret kyllingen forkert efter hvad han mener de skal være. Jeg har skåret dem i for små stykker. Så var der heller ikke majs og det har jeg ganske enkelt ikke købt da han ikke nævnte at han ville have majs. Han brokkede sig og jeg tilbyder endda at køre ud efter majs og ny kylling men nej jeg har "fucked" op i det som han siger og kan ikke vente på at jeg kører ud efter majs og kylling. Så nu sidder han og er sur mens min datter og jeg har spist færdigt.

Det er ikke første gang at han brokker sig. Hvis maden jeg laver f. eks ikke smager som han vil have det kan han finde på at blive sur og gå fra bordet. Så kan min datter og jeg ellers spise selv. Det er også galt hvis jeg har købt en ingrediens med et forkert mærke osv osv. 

For fanden hvor er jeg træt af hans barnlige væremåde og forkælede attitude!!!

Hvis han har et problem med mad kan han sku selv lave Det sådan pleje jeg og sige til andre her i huset 

Anonym skriver:

Nu har jeg igen, igen skuffet kæresten med madlavningen. Vi aftalte pita til aftensmad. Han kommer så ud da min datter og jeg spiser og ser at jeg hat skåret kyllingen forkert efter hvad han mener de skal være. Jeg har skåret dem i for små stykker. Så var der heller ikke majs og det har jeg ganske enkelt ikke købt da han ikke nævnte at han ville have majs. Han brokkede sig og jeg tilbyder endda at køre ud efter majs og ny kylling men nej jeg har "fucked" op i det som han siger og kan ikke vente på at jeg kører ud efter majs og kylling. Så nu sidder han og er sur mens min datter og jeg har spist færdigt.

Det er ikke første gang at han brokker sig. Hvis maden jeg laver f. eks ikke smager som han vil have det kan han finde på at blive sur og gå fra bordet. Så kan min datter og jeg ellers spise selv. Det er også galt hvis jeg har købt en ingrediens med et forkert mærke osv osv. 

For fanden hvor er jeg træt af hans barnlige væremåde og forkælede attitude!!!

Hahah Orh sikken mand i huset. Han kommer ikke ud til bordet til tiden og klager over maden, men hvis han er utilfreds med maden.. Har du overvejet at tilbyde ham at der er rugbrød?

Min den gamle gjorde det en gang overfor mutter. Så fik han at vide der var rugbrød til aften hele ugen ud, hvis der var mere brok, så var maden lige pludselig god nok Hahah  

Anyway, hvorfor kommer han ikke ud og spiser samtidig med jer i stedet for at komme senere.

Kan godt være jeg er lidt gammeldags hvad det angår, men er det ikke meningen med aftensmaden  i en familie.  Spiser samlet og hygger ved aftensmaden ;-) 

Anyway bank i bordet: madstrejke,  rugbrød til ham eller lignende, hvis han bliver ved eller så må han jo selv trække ærmerne op