Min bedstefar (farfar) var den første, der gik bort lidt før hans 90 års fødselsdag. Jeg var 10 og vi havde planlagt 100 års fødselsdag sammen - det nåede vi så ikke.
Min bedstemor blev 83 - godt slidt af at have født 12 børn på 16 år

.
Min mormor døde efter en dag, hun selv betegnede som "den bedste i lang tid". Hun sov stille ind da min morfar var på vej iseng. Hun blev 76.
Min morfar blev 10 år ældre på et år efter min mormors død - han anede jo ingenting om madlavning og tøjvask - så min mor og far, som bor i samme by, hjalp ham meget. De sidste 10 år af hans liv spiste han stort set HVER dag hos mine forældre. De har virkelig taget sig godt af ham - selvom det til tider har været hårdt for dem som par. Det sidste år af hans liv boede han hos mine forældre. Kræften havde haft sit tag i ham, han var blevet erklæret rask, men så kom den igen - uden nåde. Han blev 92 og døde omgivet af sine 4 børn med ægtefæller

God tråd, der minder mig om hvor heldig jeg er at have kendt alle disse dejlige mennesker, der jo er skyld i, at jeg er til.
Anmeld