Hvordan får jeg sagt fra?

Anonym skriver:

Ja, det er svært, når hun ikke forstår en høflig afvisning. Til mine venner joker jeg med, at hun burde blive sælger. -For så svær hun er at afvise, ville man blive nød til at købe for at få fred!!

Men selv om de har råbt af hende, opsøger hun dem stadig!! Det er så uvirkeligt, men også synd for hende.

Jeg ville ønske for hende, at kommunen kunne hjælpe hende til at komme dagligt, eller nogen gange om ugen på et værested med ligesindede. Men jeg vil ikke være hendes "værested" mere. Men ej hvor er det svært. Hun kommer jævnligt grædende over til mig, fordi manden har skældt hende ud, eller der er sket et eller andet(hun siger at lægen siger hun lider af angst), så der skal ingenting til at hun bliver bange og nervøs. Det kan være hvis nogen spiller lidt højt musik, så bliver hun nervøs og tror de gør det for at gøre hende bange.

Når der kommer et grædende menneske hen til en, så er det godt nok svært at sige "jeg har ikke tid, hav en god dag". Ej altså nu havde jeg lige modet til at afvise hende når hun kommer som hun plejer. Er der nogen der har forslag til at afvise et grædende menneske?

Jeg synes du skal sige til hende: "jeg er rigtig ked af at du har det hårdt, men jeg kan ikke være din ven. Du er nødt til at finde en anden at tale med. Jeg vil gerne have at du går nu og lader mig være i fred."

jenny4 skriver:

Jeg synes du skal sige til hende: "jeg er rigtig ked af at du har det hårdt, men jeg kan ikke være din ven. Du er nødt til at finde en anden at tale med. Jeg vil gerne have at du går nu og lader mig være i fred."

Det lyder faktisk rigtig pænt. Tak.

-Det ligger ikke til mig at sige noget grimt til andre og dit forslag er en god måde at sige det på. Stadig svært, men god.

Det er en hård situation  at stå i. Og aner ikke hvad du sige til hende. Udover at du skal være kort og kontant. Men uanset hvad så synes jeg du skal kontakte kommunen og forlange de tager aktion og fortæller alt hvad du skriver her for hun har seriøst brug for noget mere støtte i hverdagen. For spørgsmålet er om det overhovedet er det bedste for hende at bo et almindeligt sted. Kommunen ved nok ikke noget om hendes problemer hvis der ikke er nogen der siger noget.  Tænker at det er den bedste måde at hjælpe hende og jer andre på. For den nuværende situation er jo ikke behageligt for nogen og hun har jo seriøst brug for hjælp og støtte.

AJ14 skriver:

Det er en hård situation  at stå i. Og aner ikke hvad du sige til hende. Udover at du skal være kort og kontant. Men uanset hvad så synes jeg du skal kontakte kommunen og forlange de tager aktion og fortæller alt hvad du skriver her for hun har seriøst brug for noget mere støtte i hverdagen. For spørgsmålet er om det overhovedet er det bedste for hende at bo et almindeligt sted. Kommunen ved nok ikke noget om hendes problemer hvis der ikke er nogen der siger noget.  Tænker at det er den bedste måde at hjælpe hende og jer andre på. For den nuværende situation er jo ikke behageligt for nogen og hun har jo seriøst brug for hjælp og støtte.

Tak for svar. Jeg kan faktisk ikke mere. Der skete noget igår som gjorde mig utryk.

Update: Som ventet fik jeg ikke mange minutter alene i haven igår. Jeg endte med at måtte afvise hende koldt og kynisk, for hun blev ved og ved. Jeg sagde det samme igen og igen "jeg vil ikke snakke mere med dig, du skal lade mig være i fred". Så begyndte hun med at vi kunne jo snakke en gang i ugen igen, og man skulle jo også passe på ikke at snakke for meget sammen. -Hun sagde det som om at det var mig der hele tiden opsøgte hende. Jeg blev ved at sige det samme og svarede ikke på det hun sagde. Til sidst gik hun og nu kommer det jeg synes var/er utrykt. Normalt når hun snakker til mig udtaler hun mange ord forkert, faktisk de fleste og taler generelt meget "barnligt". Men da hun gik hjem fra mig kunne jeg høre at hun snakkede med hendes mand - og hun snakkede helt almindeligt. Hele hendes stemme var ændret. Uhyggeligt. 

Jeg skulle så lige nå på genbrugspladsen inden aften. Og da jeg og en af mine børn var på vej med grenene ud på traileren, kom hun løbende efter os, og snakkede som om intet var hændt. Og snakkede igen med den "barnlige stemme". Jeg prøvede igen på at afvise hende, men det virkede bare ikke, hun bliver ved. Og der hvor vi holdt kunne vi ikke slippe væk uden at skulle forbi hende, og hun flytter sig bare ikke "naturligt", når man vil gå forbi. Når jeg hører hende sige hej xmit navnx, løber det mig koldt ned af ryggen. Jeg ved ikke længere hvad jeg skal tro.

Anonym skriver:

Tak for svar. Jeg kan faktisk ikke mere. Der skete noget igår som gjorde mig utryk.

Update: Som ventet fik jeg ikke mange minutter alene i haven igår. Jeg endte med at måtte afvise hende koldt og kynisk, for hun blev ved og ved. Jeg sagde det samme igen og igen "jeg vil ikke snakke mere med dig, du skal lade mig være i fred". Så begyndte hun med at vi kunne jo snakke en gang i ugen igen, og man skulle jo også passe på ikke at snakke for meget sammen. -Hun sagde det som om at det var mig der hele tiden opsøgte hende. Jeg blev ved at sige det samme og svarede ikke på det hun sagde. Til sidst gik hun og nu kommer det jeg synes var/er utrykt. Normalt når hun snakker til mig udtaler hun mange ord forkert, faktisk de fleste og taler generelt meget "barnligt". Men da hun gik hjem fra mig kunne jeg høre at hun snakkede med hendes mand - og hun snakkede helt almindeligt. Hele hendes stemme var ændret. Uhyggeligt. 

Jeg skulle så lige nå på genbrugspladsen inden aften. Og da jeg og en af mine børn var på vej med grenene ud på traileren, kom hun løbende efter os, og snakkede som om intet var hændt. Og snakkede igen med den "barnlige stemme". Jeg prøvede igen på at afvise hende, men det virkede bare ikke, hun bliver ved. Og der hvor vi holdt kunne vi ikke slippe væk uden at skulle forbi hende, og hun flytter sig bare ikke "naturligt", når man vil gå forbi. Når jeg hører hende sige hej xmit navnx, løber det mig koldt ned af ryggen. Jeg ved ikke længere hvad jeg skal tro.

Puha....ved snart ikke hvad jeg skal skrive, men tænker bare rigtig mange ting. Har læst det meste af tråden og kan kun stemme i med mange af de andre, at der skal siges stop.

Jeg ville nok selv blive lidt mere klar i spyttet og simpelthen skælde ud, så hun ikke var i tvivl. Ved gost du ikke bryder dig om at være hård, men der er nok den eneste mulighed. 

Og hvis ikke det hjælper, så ville jeg nok snakke med politiet.

Håber du finder en god løsning 

Har læst tråden løbende og kom pludselig til at tænke på, om du har snakket med naboerne. Kan i holde et møde sammen og udveksle erfaringer of prøve at brainstorme på en løsning? Om ikke andet virkerdet nok rigtig effektivt, hvis I sammen går til kommunen el. politiet og fremlægger Jeres sag. 

Anonym skriver:

Tak for svar. Jeg kan faktisk ikke mere. Der skete noget igår som gjorde mig utryk.

Update: Som ventet fik jeg ikke mange minutter alene i haven igår. Jeg endte med at måtte afvise hende koldt og kynisk, for hun blev ved og ved. Jeg sagde det samme igen og igen "jeg vil ikke snakke mere med dig, du skal lade mig være i fred". Så begyndte hun med at vi kunne jo snakke en gang i ugen igen, og man skulle jo også passe på ikke at snakke for meget sammen. -Hun sagde det som om at det var mig der hele tiden opsøgte hende. Jeg blev ved at sige det samme og svarede ikke på det hun sagde. Til sidst gik hun og nu kommer det jeg synes var/er utrykt. Normalt når hun snakker til mig udtaler hun mange ord forkert, faktisk de fleste og taler generelt meget "barnligt". Men da hun gik hjem fra mig kunne jeg høre at hun snakkede med hendes mand - og hun snakkede helt almindeligt. Hele hendes stemme var ændret. Uhyggeligt. 

Jeg skulle så lige nå på genbrugspladsen inden aften. Og da jeg og en af mine børn var på vej med grenene ud på traileren, kom hun løbende efter os, og snakkede som om intet var hændt. Og snakkede igen med den "barnlige stemme". Jeg prøvede igen på at afvise hende, men det virkede bare ikke, hun bliver ved. Og der hvor vi holdt kunne vi ikke slippe væk uden at skulle forbi hende, og hun flytter sig bare ikke "naturligt", når man vil gå forbi. Når jeg hører hende sige hej xmit navnx, løber det mig koldt ned af ryggen. Jeg ved ikke længere hvad jeg skal tro.

Vildt at hun ændrer sig afhængigt Af hvem hun snakker med. Ret uhyggeligt som du selv skriver. 

Men som en anden skriver.  Kan i ikke gå flere naboer sammen og gå til kommunen. Det kan jo være de andre har noget mere at bidrage med hvis de har boet der i lang tid. 

Anonym skriver:

Tak for svar. Jeg kan faktisk ikke mere. Der skete noget igår som gjorde mig utryk.

Update: Som ventet fik jeg ikke mange minutter alene i haven igår. Jeg endte med at måtte afvise hende koldt og kynisk, for hun blev ved og ved. Jeg sagde det samme igen og igen "jeg vil ikke snakke mere med dig, du skal lade mig være i fred". Så begyndte hun med at vi kunne jo snakke en gang i ugen igen, og man skulle jo også passe på ikke at snakke for meget sammen. -Hun sagde det som om at det var mig der hele tiden opsøgte hende. Jeg blev ved at sige det samme og svarede ikke på det hun sagde. Til sidst gik hun og nu kommer det jeg synes var/er utrykt. Normalt når hun snakker til mig udtaler hun mange ord forkert, faktisk de fleste og taler generelt meget "barnligt". Men da hun gik hjem fra mig kunne jeg høre at hun snakkede med hendes mand - og hun snakkede helt almindeligt. Hele hendes stemme var ændret. Uhyggeligt. 

Jeg skulle så lige nå på genbrugspladsen inden aften. Og da jeg og en af mine børn var på vej med grenene ud på traileren, kom hun løbende efter os, og snakkede som om intet var hændt. Og snakkede igen med den "barnlige stemme". Jeg prøvede igen på at afvise hende, men det virkede bare ikke, hun bliver ved. Og der hvor vi holdt kunne vi ikke slippe væk uden at skulle forbi hende, og hun flytter sig bare ikke "naturligt", når man vil gå forbi. Når jeg hører hende sige hej xmit navnx, løber det mig koldt ned af ryggen. Jeg ved ikke længere hvad jeg skal tro.

Hvad du fortæller, giver mig kuldegysninger. Du bliver simpelthen nødt til at tage kontakt til enten kommunen eller politiet, for det er da ren chikane.

Hvordan er det gået siden sidst?

Anonym skriver:

Tak for svar. Jeg kan faktisk ikke mere. Der skete noget igår som gjorde mig utryk.

Update: Som ventet fik jeg ikke mange minutter alene i haven igår. Jeg endte med at måtte afvise hende koldt og kynisk, for hun blev ved og ved. Jeg sagde det samme igen og igen "jeg vil ikke snakke mere med dig, du skal lade mig være i fred". Så begyndte hun med at vi kunne jo snakke en gang i ugen igen, og man skulle jo også passe på ikke at snakke for meget sammen. -Hun sagde det som om at det var mig der hele tiden opsøgte hende. Jeg blev ved at sige det samme og svarede ikke på det hun sagde. Til sidst gik hun og nu kommer det jeg synes var/er utrykt. Normalt når hun snakker til mig udtaler hun mange ord forkert, faktisk de fleste og taler generelt meget "barnligt". Men da hun gik hjem fra mig kunne jeg høre at hun snakkede med hendes mand - og hun snakkede helt almindeligt. Hele hendes stemme var ændret. Uhyggeligt. 

Jeg skulle så lige nå på genbrugspladsen inden aften. Og da jeg og en af mine børn var på vej med grenene ud på traileren, kom hun løbende efter os, og snakkede som om intet var hændt. Og snakkede igen med den "barnlige stemme". Jeg prøvede igen på at afvise hende, men det virkede bare ikke, hun bliver ved. Og der hvor vi holdt kunne vi ikke slippe væk uden at skulle forbi hende, og hun flytter sig bare ikke "naturligt", når man vil gå forbi. Når jeg hører hende sige hej xmit navnx, løber det mig koldt ned af ryggen. Jeg ved ikke længere hvad jeg skal tro.

Hold da op, hvor lyder hun ubehagelig! Er der sket mere siden sidst eller er du sluppet af med hende?

Hvordan er det gået på det sidste?