Hvordan får jeg sagt fra?

Sandratoft skriver:

Jeg ved godt det er drastisk, men er der mulighed for at flytte væk fra problemet? Det lyder ikke som om du nogensinde får fred fra hende medmindre du får et politihold. Altså ikke flytte til en ny by, men flytte til et andet område, så slipper i også for hendes hunde. 

Jeg søger også efter et nyt sted at bo. Men børnenes far bor i gåafstand og vi har et godt samarbejde og hjælper hinanden når vi kan omkring børnene. Han har dem når jeg har vagt om natten og er i udlandet. Det fungerer rigtigt godt og det vil jeg ikke være den der ændrer, hvis det overhovedet kan undgåes. Så det begrænser også hvor langt vi kan flytte.

Jeg elsker hunde og dyr generelt. Vi har også selv hund. Men hendes er ikke trænet og kommer ikke ud og får brugt deres hjerne og krop, så når de slipper løs går de helt amok af glæde over at være sluppet fri. Jeg har medlidendenhed med de hunde og overvejer kraftgt at melde det til dyreværnet.

Polititilhold ved jeg er svært at få. Kender en der har været udsat for flere overfald/vold og det var ikke nok. Men hvis alt andet glipper, skader det jo ikke at søge. Jeg har besluttet at skrive en log-bog over hvor tit hun kommer, så jeg har noget dokumentetaion.

Tak for svar.

JustHere skriver:

Jeg tror det er på tide at være hård og kontant. Sige til hende at du ikke vil være hendes ven og at hun ikke skal komme over til dig/snakke med dig.

Du har prøvet alt andet og sådan ville man normalt ikke snakke til andre, men hun forstår tydeligvis ikke det andre ville forstå og så er det løsningen. Hun må være socialt handikappet.

 

Du har fuldstændig ret og beskriver problemet kort og præcist. Hun forstår nemlig ikke det andre forstår. Med alle de gange jeg har afvist hende og sagt hun skal gå, der ville alle andre, aldrig være kommet tilbage.

Tak for svar. Det at i alle sammen skriver, at det er ok at være mere skrap, har givet mig modet til at steppe op. Jeg synes bare det er svært at skulle være "modbydelig" over for et andet menneske for at få fred. Det har jeg aldrig prøvet før.

Mor i Aarhus skriver:

Når jeg sagde at jeg gerne ville have at hun gik, så gik hun. I starten spurgte hun hvorfor, hvad skal du osv. Jeg gentog at jeg gerne ville have at hun gik. At forslå hobby, frivilligt arbejde, at finde nogle venner, kan opfattes som om at du er interesseret i hende. Bed hende gå og intet andet

Dejligt at din plageånd gik når du sagde det. Det gør hende her jo ikke. Nogen gange bliver jeg faktisk i tvivl om hun spiller dum, eller hun ikke forstår. For når jeg siger "Jeg har ikke tid, jeg vil gerne være alene/jeg vil gerne at du går" så siger hun "nå okay" og snakker videre og bliver stående. Så jeg må sige det mere skrapt fremover "du SKAL gå nu".

De ting jeg foreslog var helt tilbage i starten, for den måde jeg sagde det på, der ville alle andre tænke, at jeg ikke var interesseret i deres selskab. Men jeg kan godt se hvad du mener med det. Tak.

Nogen gange siger hun selv "nå er det okay jeg lige kom over/at jeg lige bliver" og selvom jeg svarer nej bliver hun. Arghh.

Maja88 skriver:

Tænker du skal blive ved med at gentage dig selv og så sige  : KAREN. Jeg vil gerne have du går hjem nu.. og hvis hun så bliver stående. Så sig: Karen det er ikke særlig høfligt at stå og glo på folk- jeg vil gerne have går hjem nu. Blir hun stadig: karen nu skal du gå hjem. (Tog bare lige et navn)

Rigtig god ide, tak. Ja jeg må prøve at være hård og kontant.

Sirius1981 skriver:

Hvordan er det gået siden sidst? 

Hun kom mærkværdigvis ikke flere gange igår. I hvert fald ikke hvad jeg ved af, for jeg var ikke ret meget hjemme. Blev kaldt ud på vagt og skulle senere køre børn til sport og andre ærinder. Men gik forbi hendes hus flere gange (på afstand/den omvej jeg går) og der kunne jeg ud af øjenkrogen se at hun forsøgte kontakt, men jeg lod som om jeg ikke så hende. Så om hun har været hjemme hos os flere gange ved jeg ikke. Men det tror jeg ikke, for hun kan jo se at bilen ikke var hjemme. Hendes hunde er begyndt at gø næsten hver gang jeg åbner døren(hvis de er ude i haven), så hvis hun ikke selv har set mig, gør de hende da opmærksom.

Nu må jeg se om jeg kan være i fred idag. Har fri idag, så jeg skal ud i min have og lave noget, og det plejer jeg ikke at kunne få lov til i fred. Det længste hun er blevet stående(selvom jeg ikke svarede på det hun sagde) er, hold nu fast. To en halv time!!! Og der gik hun kun fordi det begyndte at regne. Ellers stod hun bare og kiggede på hvad jeg lavede og suttedepå hendes hårspidser, som hun altid gør.

Lige da jeg læste dit 1. indlæg, fik jeg ondt af hende, og synes at det var synd de andre naboer råber af hende. 

Men som jeg har læst resten af tråden, må jeg indrømme at jeg godt forstår dem. Mon ikke de også har startet med at sige det pænt (og måske er knap så tålmodige som dig)?

Det er da synd at hun er ensom. Men det dér er altså også synd for dig - det kan du ikke være tjent med. Selvom det sikkert ikke er hendes mening, så er det jo chikane det der - grænsende til stalking.

Jeg tror altså også du må til at tage fløjlshandskerne af og sige mere kontant fra. Nu HAR du ligesom prøvet at være flink og sige det pænt. Det virker tydeligvis ikke - og det er ikke ok at du skal føle dig fanget i dit eget hjem. 

Jeg kan godt forstå det er svært - jeg vil også helst tale pænt til folk. Men der bliver nødt til at være en grænse for, hvad man skal finde sig i.

Held og lykke - håber for dig at du får hende til at forstå at hun skal lade dig være i fred.

Jeg håber jeg har fået svaret alle. Dejligt med så mange input, det har givet mig mere "mod" til at sige fra.

Jeg har tænkt meget over hvorfor det er så svært at sige fra over for hende, og er kommet frem til hvorfor. Hun opfører sig jo som et lille barn, der ikke har lært de almindelige "spilleregler" endnu. Og hvem opfører sig hårdt overfor et lille barn? Jeg gør ikke, men hun er ikke et barn, hun er 43. Jeg har nok haft (og har stadig lidt) medlidenhed med hende, men jeg kan mærke, at den er ved at blive vendt til vrede. Det håber jeg kan gøre det lettere at sige fra.

Det vigtigste ved at fået sagt fra i tide er at så får du sagt fra på en langt mere ordentlig måde end hvis du holder det inde indtil det bobler over og du skælder hende ud i frustration -- som det lyder til at dine naboer har gjort.

Jeg synes selv sådan noget er pisse svært...

Frk.S skriver:

Lige da jeg læste dit 1. indlæg, fik jeg ondt af hende, og synes at det var synd de andre naboer råber af hende. 

Men som jeg har læst resten af tråden, må jeg indrømme at jeg godt forstår dem. Mon ikke de også har startet med at sige det pænt (og måske er knap så tålmodige som dig)?

Det er da synd at hun er ensom. Men det dér er altså også synd for dig - det kan du ikke være tjent med. Selvom det sikkert ikke er hendes mening, så er det jo chikane det der - grænsende til stalking.

Jeg tror altså også du må til at tage fløjlshandskerne af og sige mere kontant fra. Nu HAR du ligesom prøvet at være flink og sige det pænt. Det virker tydeligvis ikke - og det er ikke ok at du skal føle dig fanget i dit eget hjem. 

Jeg kan godt forstå det er svært - jeg vil også helst tale pænt til folk. Men der bliver nødt til at være en grænse for, hvad man skal finde sig i.

Held og lykke - håber for dig at du får hende til at forstå at hun skal lade dig være i fred.

Jeg har også haft medlidenhed med hende og har stadig lidt. -Men jeg er ved at vende det mod vrede, for det irriterer mig grænseløst at jeg ikke kan være i fred. Ovenikøbet er jeg udemenneske, så det er jo ikke holdbart at jeg skal gemme mig indenfor. Det eneste tidspunkt jeg føler mig helt fri er når jeg lufter og træner min hund. Der er jeg helt alene og ved hun ikke kan komme derud. Hun ved heller ikke hvor det er(hun har ellers spurgt). Hun kan ikke selv gå tur med hendes egne hunde(hun kan ikke styre dem), ellers havde hun sikkert spurgt om hun måtte komme med

Men hun går stadig over til dem der hårdt har afvist hende. Nogen gange når hun har været ved mig, går hun direkte videre til næste "offer". Jeg kan se at de på samme måde som mig prøver at nå at løbe ind inden hun kommer, men de når det ikke, for hun sætter farten op, når hun ser dem. Jeg kan også høre at de gør alt hvad de kan for at afvise, ligesom jeg selv, men det virker ikke. Det ser helt vanvittigt ud når jeg læser det jeg jeg  har skrevet om hende, men det er desværre sandheden. Det får mig heldigvis også til at Se klart, at jeg ikke er den "onde" her.

Tak. Jeg håber også på fred��

snuskesmor skriver:

Det vigtigste ved at fået sagt fra i tide er at så får du sagt fra på en langt mere ordentlig måde end hvis du holder det inde indtil det bobler over og du skælder hende ud i frustration -- som det lyder til at dine naboer har gjort.

Jeg synes selv sådan noget er pisse svært...

Ja, det er svært, når hun ikke forstår en høflig afvisning. Til mine venner joker jeg med, at hun burde blive sælger. -For så svær hun er at afvise, ville man blive nød til at købe for at få fred!!

Men selv om de har råbt af hende, opsøger hun dem stadig!! Det er så uvirkeligt, men også synd for hende.

Jeg ville ønske for hende, at kommunen kunne hjælpe hende til at komme dagligt, eller nogen gange om ugen på et værested med ligesindede. Men jeg vil ikke være hendes "værested" mere. Men ej hvor er det svært. Hun kommer jævnligt grædende over til mig, fordi manden har skældt hende ud, eller der er sket et eller andet(hun siger at lægen siger hun lider af angst), så der skal ingenting til at hun bliver bange og nervøs. Det kan være hvis nogen spiller lidt højt musik, så bliver hun nervøs og tror de gør det for at gøre hende bange.

Når der kommer et grædende menneske hen til en, så er det godt nok svært at sige "jeg har ikke tid, hav en god dag". Ej altså nu havde jeg lige modet til at afvise hende når hun kommer som hun plejer. Er der nogen der har forslag til at afvise et grædende menneske?