Hvordan får jeg sagt fra?

Mor i Aarhus skriver:

Jeg har haft en nabo, der opførte sig nøjagtig lige sådan! 

I starten forsøgte jeg mig med at afvise hende venligt og med undskyldninger om at jeg havde travl. Dernæst venligt og med hentydninger til at jeg helst så hende gå hjem (a la: 'Nå, men... Det er jo onsdag, så du skal jo til banko... Snart... Så du må hellere skynde dig hjem og gøre dig klar...) Det virkede slet ikke, tværtimod oplevede hun det som en slags invitation.                              Til sidst begyndte jeg at sige det direkte, helt uden omsvøb og det var ikke rart. "Jeg synes det er ubehageligt at du står og kigger ind af havedøren i vores have. Jeg vil gerne bede dig om at gå ud af vores have" Osv. i den dur. Det virkede til gengæld. Hun blev ked af det, men det var SÅ grænseoverskridende, og jeg havde ofte ondt i maven og var nervøs over aldrig at vide om hun pludselig stod der - og kiggede på mig. Selvom hun blev ked af det, var det nødvendigt at få sagt fra 

 

Ja det lyder godt nok heller ikke rart. Og man har jo ikke lyst til at gøre nogen ked af det. Hvor lang tid gik der inden hun forstod dit budskab?

Jeg er begyndt at nærmest løbe ind når jeg ser hende. Det har så resulteret i at hun også løber så jeg ikke kan nå at slippe væk.

Det du beskriver løber mig koldt ned af ryggen. Med at en afvisning bliver opfattet som invitation. Idag sagde jeg at jeg havde travlt for jeg skulle skynde mig at hente min søn på skolen. Så svarer hun bare, jamen skal du på arbejde så kan jeg bare hente ham.

Snoopy77 skriver:

Er det en mulighed at tale med hendes mand?

Nej desværre. Han vil ikke engang hilse og han vil ikke have at hun snakker med mig eller andre (har hun fortalt). Han er heller ikke helt "normal" i mangel af bedre ord (ikke nedlandende ment).

Jeg har heller aldrig set andre mennesker ovre hos dem.

jenny4 skriver:

Hvad med hendes mand? Kunne han måske være til hjælp eller give råd til hvordan du tackler hende?

Han vil ikke snakke med mig.

Idag mens jeg legede med mit barn udenfor og naboen stod og kiggede på (og snakkede uden at jeg svarede). Hun siger nogen virkelig upassende ting. Omtaler en anden nabo som "negeren" og bander. Så kom hendes store hund pludselig rendende og hoppede op af mit barn og hunden drønede ind gennem vores køkkenhave og mit barn var ved at græde fordi hunden var tæt på at knække de planter han passer i haven. Ingen undskyldning eller noget, men HUN blev mopset over at de andre naboer inklusiv ham hun kaldte "negeren" bankede på deres vinduer pga det med hunden.

Det er så surrealistisk.

Kunne du ikke vælge en dag hvor du har lidt overskud og så gå over og banke på hos hende, og fortælle at du ikke har lyst til at snakke med hende hver dag. Så er der mindre risiko for at du "brænder af" på hende. I kunne måske aftale en dag om ugen hvor det er ok, med mindre du bare vil cutte kontakten helt. Men ellers har du mulighed for at sige "i dag er det ikke mandag, så jeg vil ikke tale med dig i dag. Jeg vil gerne have at du går hjem nu".

Kunne du ikke vælge en dag hvor du har lidt overskud og så gå over og banke på hos hende, og fortælle at du ikke har lyst til at snakke med hende hver dag. Så er der mindre risiko for at du "brænder af" på hende. I kunne måske aftale en dag om ugen hvor det er ok, med mindre du bare vil cutte kontakten helt. Men ellers har du mulighed for at sige "i dag er det ikke mandag, så jeg vil ikke tale med dig i dag. Jeg vil gerne have at du går hjem nu".

Jeg har forsøgt den mulighed. Hun blev ked af det og spurgte om jeg ikke kunne li hende, om vi ikke kunne være venner osv. Men aftalen blev at vi kunne snakke max en time hver mandag, men det overholdt hun ikke.

Jeg har forsøgt at "komme hende i forkøbet" ved at gå over til hende, så tænkte jeg at jeg kunne bestemme varigheden af samtalen. Men hun vil ikke snakke ovre ved sig selv pga hendes mand hvis han er hjemme. Hvis han ikke er hjemme vil hun godt snakke. Når jeg så siger at jeg skal hjem og lave noget, siger hun "jamen jeg går da bare med" jeg siger "nej", men hun siger bare " jamen det gør ikke noget" og så følger hun efter.

 Du kan nok høre at jeg er desperat efterhånden. Derfor skrev jeg herinde i håb om nogen havde nogen forslag som ikke allerede er afprøvet.

Det er ellers gode forslag i alle kommer med de er desværre bare afprøvet undtagen den med at kontakte kommunen, for den mulighed havde jeg slet ikke tænkt.

Tak for svar

Jeg havde bare behandlet hende som jeg behandler enhver anden voksen der ikke forstår en fin eller mindre fin hentydning. "Jeg vil ikke ha flere venner, jeg vil ikke ha du glor på mig, mine børn eller nærmer dig mit hus eller have, og hvis du ikke holder dig selv og din uopdragne hund på egen grund, så klager jeg over dig! Er det forstået?!" Får hun besøg af nogle fra kommune eller lign så ville jeg lige fange dem når de var der, og forklare problemet der også. Og ellers må du jo kontakte politiet. Det er jo en form for chikane, især når du ikke engang trygt kan trække gardinerne fra i dit eget hjem længere. Held og lykke, håber du slipper af med hende snart! 

Meld hende til politiet for chikane, og så må de tage kontakt til kommunen. De fleste af os er opdraget til at være venlige, høflige og tålmodige, men i et sådant tilfælde fatter personen jo hat af den slags. Ærligt talt lyder hun jo som en stalker, og du er allerede psykisk påvirket af det - gemmer dig bag gardinerne osv. Tænk hvis hun har billeder af dig? Hængt op på væggen? Og hvad med dine børns tryghed?

Anonym skriver:

Jeg har ikke lyst til at skrive hvor jeg bor

Kommunen har vel tavshedspligt, så jeg tror da det kan blive svært at få kontakt med kontaktpersonen? Men jeg vil bestemt overveje det. Jeg havde slet ikke tænkt på det som en mulighed, så tak for rådet.

Jeg er faktisk efterhånden desperat og er bange for at jeg snart eksploderer i et raserianfald over for hende og det har jeg jo heller ikke lyst til.

Du har ret, jeg er nød til at være mere kontant. Synes også bare det er svært, for så bliver jeg nød til at smække døren i hovedet på hende. Hun respekterer ikke et nej, og er nærmest halvvejs inde af døren inden jeg når at reagere.

Jeg har prøvet at afvise hende ved døren, men så stiller hun sig bare ved vinduet og snakker hvis mit gardin ikke er trukket for. Og hvis gardinet er trukket for banker hun på vinduet, hvis jeg ikke åbner døren. 

Vi bor ellers i en rigtig lys bolig med døre i flere rum. Men pt har vi lys tændt om dagen da alle gardiner er trukket for.

Jeg føler mig konstant overvåget. Og jeg hader at jeg ikke kan lege med mine børn udenfor uden at hun skal stå og kigge på. Øv.

Tak for dine råd

 

 

Ja kommunen har tavshedspligt men de skal jo heller ikke fortælle dog noget. Du skal fortælle dem noget. 

Ring evt til kommunes handicap-og psykiatriafdeling og fortæl om dit problem og om de kan oplyse dog et nummer hvor hun er tilknyttet.  

Når jeg spørger hvilken by du er fra, så var det for at jeg måske kunne hjælpe men forstår godt du ikke vil sige det. 

Håber det løser sig. 

Kh. Malene. 

Malene76 skriver:

Ja kommunen har tavshedspligt men de skal jo heller ikke fortælle dog noget. Du skal fortælle dem noget. 

Ring evt til kommunes handicap-og psykiatriafdeling og fortæl om dit problem og om de kan oplyse dog et nummer hvor hun er tilknyttet.  

Når jeg spørger hvilken by du er fra, så var det for at jeg måske kunne hjælpe men forstår godt du ikke vil sige det. 

Håber det løser sig. 

Kh. Malene. 

Tak. Jeg vil prøve en sidste gang af afvise hende og helt droppe kontakten. Hvis det ikke virker vil jeg prøve dit forslag

Jeg overvejer også at skrive et brev til hende og bede hende om at læse det sammen med hendes kontaktperson.

Ja jeg forstår godt hvad du mener med hvilken by jeg er fra

Tak for hjælpen.