Hvordan får jeg sagt fra?

Ja hvordan får jeg sagt fra ovefor en nabo der er lettere mentalt handicappet. Hun kommer hele tiden over til mig for at ville snakke eller også kommer hun og står bare og kigger på hvad jeg nu engang laver. Kigger ind af mine vinduer og kommenterer hvad hun ser. Hun kan se over til mig. Kort tid efter jeg åbner min dør og går ud så kommer hun. Hvis jeg kommer hjem med bilen/eller gående, så når jeg kun lige ind og så banker hun på. Ja nogen gange når jeg ikke engang ind før hun kommer. Hun kommer flere gange om fdagen. Hvis jeg er ude sammen med børnene kommer hun også. Jeg kan ikke holde det ud mere, jeg vil bare være i fred.

Jeg synes selv jeg har forsøgt at sige fra på flere forskellige måder men hun kan/vil ikke forstå det.

Jeg har direkte sagt at jeg ikke har lyst/behov for at snakke med nogen ret tit, men så spørger hun om jeg ikke kan li hende.

Jeg siger for det meste at jeg har travlt/skal nå noget/være der for børnene osv., men i stedet for at gå siger hun bare "nå okay". Hvis jeg går igang med det jeg skal lave bliver hun stående og snakker alligevel. 

Det hun snakker om er alt muligt sladder, der ikke interesserer mig, og hun fortæller det samme om og om igen.

Hun har fortalt mig at flere andre naboer har råbt af hende at de aldrig vil snakke med hende igen og det blev hun ked af.

Jeg kan ikke skrive et brev til hende for hun kan ikke læse.

Jeg kan ikke gå sammen med de andre naboer der er ingen der vil ha noget i klemme med nogen. Alle andre passer sig selv (der er dog nogen der snakker sammen men de er gamle og vil ikke ha noget med unge at gøre).

Jeg er begyndt at ha mine gardiner trukket for hele døgnet så jeg kan gemme mig. Jeg kigger mig rundt inden jeg går ud for at se om jeg kan nå væk inden hun kommer. -Ja det lyder helt skørt, men jeg har brug for privatliv.

Jeg håber ikke i tror jeg er et "ondt" menneske der ikke gider hende bare fordi hun er anderledes. Jeg vil også godt snakke med hende en gang imellem (sådan alm nabosnak) men ikke hver dag. Jeg har bare ikke behov for at snakke med nogen hver dag udover mine børn.

Hvordan får jeg hende stoppet så jeg kan være i fred?

Anonym skriver:

Ja hvordan får jeg sagt fra ovefor en nabo der er lettere mentalt handicappet. Hun kommer hele tiden over til mig for at ville snakke eller også kommer hun og står bare og kigger på hvad jeg nu engang laver. Kigger ind af mine vinduer og kommenterer hvad hun ser. Hun kan se over til mig. Kort tid efter jeg åbner min dør og går ud så kommer hun. Hvis jeg kommer hjem med bilen/eller gående, så når jeg kun lige ind og så banker hun på. Ja nogen gange når jeg ikke engang ind før hun kommer. Hun kommer flere gange om fdagen. Hvis jeg er ude sammen med børnene kommer hun også. Jeg kan ikke holde det ud mere, jeg vil bare være i fred.

Jeg synes selv jeg har forsøgt at sige fra på flere forskellige måder men hun kan/vil ikke forstå det.

Jeg har direkte sagt at jeg ikke har lyst/behov for at snakke med nogen ret tit, men så spørger hun om jeg ikke kan li hende.

Jeg siger for det meste at jeg har travlt/skal nå noget/være der for børnene osv., men i stedet for at gå siger hun bare "nå okay". Hvis jeg går igang med det jeg skal lave bliver hun stående og snakker alligevel. 

Det hun snakker om er alt muligt sladder, der ikke interesserer mig, og hun fortæller det samme om og om igen.

Hun har fortalt mig at flere andre naboer har råbt af hende at de aldrig vil snakke med hende igen og det blev hun ked af.

Jeg kan ikke skrive et brev til hende for hun kan ikke læse.

Jeg kan ikke gå sammen med de andre naboer der er ingen der vil ha noget i klemme med nogen. Alle andre passer sig selv (der er dog nogen der snakker sammen men de er gamle og vil ikke ha noget med unge at gøre).

Jeg er begyndt at ha mine gardiner trukket for hele døgnet så jeg kan gemme mig. Jeg kigger mig rundt inden jeg går ud for at se om jeg kan nå væk inden hun kommer. -Ja det lyder helt skørt, men jeg har brug for privatliv.

Jeg håber ikke i tror jeg er et "ondt" menneske der ikke gider hende bare fordi hun er anderledes. Jeg vil også godt snakke med hende en gang imellem (sådan alm nabosnak) men ikke hver dag. Jeg har bare ikke behov for at snakke med nogen hver dag udover mine børn.

Hvordan får jeg hende stoppet så jeg kan være i fred?

 

 

Jeg arbejder med voksne udviklingshæmmede og mange af dem forstår ikke hvis man ikke er meget direkte. 

Tror jeg vil sige at du ikke har tid i dag og så ønsk hende god dag. 

Jeg vil også anbefale at du kontaker det personale som kommer hos hende, forudsat der selvfølgelig kommer personale hos hende. De kan støtte op om at hun husker hvor dine grænser er. 

Mvh. Malene 

Jeg tænker på om hun ikke har en støtteperson. eller hendes forældre som du kan kontakte og få hjælp.

Du er bestemt ikke ond,og det er jo uholdbart det du beskriver. Hun har nok ikke de normale grænser og har kastet sin kærlighed på dig.

Men det er ikke din pligt at underholde hende og derfor synes jeg du er nødt til at finde ud af hvem der er i hendes liv så du kan få dem til at hjælpe dig med at "slippe" af med hende igen. 

Malene76 skriver:

Jeg arbejder med voksne udviklingshæmmede og mange af dem forstår ikke hvis man ikke er meget direkte. 

Tror jeg vil sige at du ikke har tid i dag og så ønsk hende god dag. 

Jeg vil også anbefale at du kontaker det personale som kommer hos hende, forudsat der selvfølgelig kommer personale hos hende. De kan støtte op om at hun husker hvor dine grænser er. 

Mvh. Malene 

Tak for svar.

Jeg har mange gange sagt det du  skriver: "jeg har ikke tid i dag, hav en god dag". Og det virker ikke. Enten bliver hun stående, eller også følger hun med mig. Hvis jeg går indenfor kommer hun bare senere på dagen. Eller også følger hun med ind i huset. Hun kommer også om aftenen. Det er ikke unormalt at hun kommer ved 21-tiden eller senere. Hun har endda kommet kl 01.00 om natten fordi hun så jeg havde lys tændt.

Hun har fortalt at der kommer en kontaktperson hos hende hver uge. Men hvordan kan jeg få kontakt med denne, som du foreslår?

Hun er endda gift og bor sammen med hendes mand og deres mange dyr. Så hun har da noget hun kan gå op i. Hun har også et barn der er i familiepleje. Barnet er sommetider hjemme hos dem i weekenden.

Jeg vil jo ikke gøre hende ked af det. Men omvendt er jeg også nået dertil at jeg ikke længere opfører mig normalt i mit eget hjem pga hende, og det kan heller ikke være rigtigt.

Det er så frustrerende og grænseoverskridende.

Anonym skriver:

Tak for svar.

Jeg har mange gange sagt det du  skriver: "jeg har ikke tid i dag, hav en god dag". Og det virker ikke. Enten bliver hun stående, eller også følger hun med mig. Hvis jeg går indenfor kommer hun bare senere på dagen. Eller også følger hun med ind i huset. Hun kommer også om aftenen. Det er ikke unormalt at hun kommer ved 21-tiden eller senere. Hun har endda kommet kl 01.00 om natten fordi hun så jeg havde lys tændt.

Hun har fortalt at der kommer en kontaktperson hos hende hver uge. Men hvordan kan jeg få kontakt med denne, som du foreslår?

Hun er endda gift og bor sammen med hendes mand og deres mange dyr. Så hun har da noget hun kan gå op i. Hun har også et barn der er i familiepleje. Barnet er sommetider hjemme hos dem i weekenden.

Jeg vil jo ikke gøre hende ked af det. Men omvendt er jeg også nået dertil at jeg ikke længere opfører mig normalt i mit eget hjem pga hende, og det kan heller ikke være rigtigt.

Det er så frustrerende og grænseoverskridende.

 

Kontak kommunen eller evt. et hjemmevejlederkontor hvor hun er tilknyttet. Synes virkelig du skal have fat i det personale der kommer hos hende. 

Måske du skal være meget mere kontant og sige nej, farvel og dernæst lukke døren. Det du beskriver, det er ikke i orden på nogen måde. Du skal jo ikke være fanget i eget hjem. 

Hvilken by bor du i? 

Anonym skriver:

Ja hvordan får jeg sagt fra ovefor en nabo der er lettere mentalt handicappet. Hun kommer hele tiden over til mig for at ville snakke eller også kommer hun og står bare og kigger på hvad jeg nu engang laver. Kigger ind af mine vinduer og kommenterer hvad hun ser. Hun kan se over til mig. Kort tid efter jeg åbner min dør og går ud så kommer hun. Hvis jeg kommer hjem med bilen/eller gående, så når jeg kun lige ind og så banker hun på. Ja nogen gange når jeg ikke engang ind før hun kommer. Hun kommer flere gange om fdagen. Hvis jeg er ude sammen med børnene kommer hun også. Jeg kan ikke holde det ud mere, jeg vil bare være i fred.

Jeg synes selv jeg har forsøgt at sige fra på flere forskellige måder men hun kan/vil ikke forstå det.

Jeg har direkte sagt at jeg ikke har lyst/behov for at snakke med nogen ret tit, men så spørger hun om jeg ikke kan li hende.

Jeg siger for det meste at jeg har travlt/skal nå noget/være der for børnene osv., men i stedet for at gå siger hun bare "nå okay". Hvis jeg går igang med det jeg skal lave bliver hun stående og snakker alligevel. 

Det hun snakker om er alt muligt sladder, der ikke interesserer mig, og hun fortæller det samme om og om igen.

Hun har fortalt mig at flere andre naboer har råbt af hende at de aldrig vil snakke med hende igen og det blev hun ked af.

Jeg kan ikke skrive et brev til hende for hun kan ikke læse.

Jeg kan ikke gå sammen med de andre naboer der er ingen der vil ha noget i klemme med nogen. Alle andre passer sig selv (der er dog nogen der snakker sammen men de er gamle og vil ikke ha noget med unge at gøre).

Jeg er begyndt at ha mine gardiner trukket for hele døgnet så jeg kan gemme mig. Jeg kigger mig rundt inden jeg går ud for at se om jeg kan nå væk inden hun kommer. -Ja det lyder helt skørt, men jeg har brug for privatliv.

Jeg håber ikke i tror jeg er et "ondt" menneske der ikke gider hende bare fordi hun er anderledes. Jeg vil også godt snakke med hende en gang imellem (sådan alm nabosnak) men ikke hver dag. Jeg har bare ikke behov for at snakke med nogen hver dag udover mine børn.

Hvordan får jeg hende stoppet så jeg kan være i fred?

 

 

Jeg har haft en nabo, der opførte sig nøjagtig lige sådan! 

I starten forsøgte jeg mig med at afvise hende venligt og med undskyldninger om at jeg havde travl. Dernæst venligt og med hentydninger til at jeg helst så hende gå hjem (a la: 'Nå, men... Det er jo onsdag, så du skal jo til banko... Snart... Så du må hellere skynde dig hjem og gøre dig klar...) Det virkede slet ikke, tværtimod oplevede hun det som en slags invitation.                              Til sidst begyndte jeg at sige det direkte, helt uden omsvøb og det var ikke rart. "Jeg synes det er ubehageligt at du står og kigger ind af havedøren i vores have. Jeg vil gerne bede dig om at gå ud af vores have" Osv. i den dur. Det virkede til gengæld. Hun blev ked af det, men det var SÅ grænseoverskridende, og jeg havde ofte ondt i maven og var nervøs over aldrig at vide om hun pludselig stod der - og kiggede på mig. Selvom hun blev ked af det, var det nødvendigt at få sagt fra 

Er det en mulighed at tale med hendes mand?

Malene76 skriver:

Kontak kommunen eller evt. et hjemmevejlederkontor hvor hun er tilknyttet. Synes virkelig du skal have fat i det personale der kommer hos hende. 

Måske du skal være meget mere kontant og sige nej, farvel og dernæst lukke døren. Det du beskriver, det er ikke i orden på nogen måde. Du skal jo ikke være fanget i eget hjem. 

Hvilken by bor du i? 

Jeg har ikke lyst til at skrive hvor jeg bor

Kommunen har vel tavshedspligt, så jeg tror da det kan blive svært at få kontakt med kontaktpersonen? Men jeg vil bestemt overveje det. Jeg havde slet ikke tænkt på det som en mulighed, så tak for rådet.

Jeg er faktisk efterhånden desperat og er bange for at jeg snart eksploderer i et raserianfald over for hende og det har jeg jo heller ikke lyst til.

Du har ret, jeg er nød til at være mere kontant. Synes også bare det er svært, for så bliver jeg nød til at smække døren i hovedet på hende. Hun respekterer ikke et nej, og er nærmest halvvejs inde af døren inden jeg når at reagere.

Jeg har prøvet at afvise hende ved døren, men så stiller hun sig bare ved vinduet og snakker hvis mit gardin ikke er trukket for. Og hvis gardinet er trukket for banker hun på vinduet, hvis jeg ikke åbner døren. 

Vi bor ellers i en rigtig lys bolig med døre i flere rum. Men pt har vi lys tændt om dagen da alle gardiner er trukket for.

Jeg føler mig konstant overvåget. Og jeg hader at jeg ikke kan lege med mine børn udenfor uden at hun skal stå og kigge på. Øv.

Tak for dine råd

Hvad med hendes mand? Kunne han måske være til hjælp eller give råd til hvordan du tackler hende?

Carina:-) skriver:

Jeg tænker på om hun ikke har en støtteperson. eller hendes forældre som du kan kontakte og få hjælp.

Du er bestemt ikke ond,og det er jo uholdbart det du beskriver. Hun har nok ikke de normale grænser og har kastet sin kærlighed på dig.

Men det er ikke din pligt at underholde hende og derfor synes jeg du er nødt til at finde ud af hvem der er i hendes liv så du kan få dem til at hjælpe dig med at "slippe" af med hende igen. 

Hun har ikke kontakt med hendes familie har hun fortalt. Hun har hendes mand, men han er modsat hende han vil slet ikke snakke, han vil ikke engang hilse. Hun har fortalt at han ikke vil have at hun snakker med nogen. 

Hun siger direkte at hun mangler nogen at snakke med og der har jeg direkte svaret at jeg ikke er egnet, for jeg har ikke et ret stort behov for at snakke (udover med mine venner, familie og børn). Jeg tror hun er ensom, men som du også skriver det er jo ikke mit ansvar.

Hvis jeg afviser hende spørger hun om jeg ikke kan li hende. Eller siger at hun kommer tilbage senere.

Det sværeste er at man jo ikke kan føre en normal samtale med hende. Hun dræner mig for energi og hun har ingen forståelse for at jeg skal være sammen med mine børn. Hun kommer også over selvom vi har gæster. Så bryder hun bare ind i samtalen. 

Jeg tror jeg må indse at jeg må afvise hende fuldstændigt. Altså aldrig snakke med hende. Det er vist enten eller. Jeg er også begyndt at gå en omvej for ikke at gå forbi hendes hus. For selvom hun ikke er udenfor så skynder hun sig ud råber hej, og begynder at snakke. Så kommer hendes ene hund også og springer over hegnet og hopper op ad mig. Pænt træls at skulle tilbage for at skifte tøj når man er på vej ud af døren. Og hunden vælter næsten mit ene barn omkuld. 

Tak for svar.