Jeg elsker ikke mine børn lige højt

Anonym skriver:

Undskyld for de hårde ord men jeg synes det er din skyld du ikke kan finde ud af at elske din søn... Du viser kun din datter kærlighed og omsorg også skubber du din lille søn væk som egentlig mest har brug for dig da han er yngre... Også synes jeg bestemt heller ikke du kan være bekendt og sige at du ikke elsker ham fordi han ligner sin far som du ikke er længere sammen med... Jamen kvindemenneske det er jo slet ikke hans skyld at han ligner ham vel?! Mit råd til dig er at prøve at vise din søn mere kærlighed og omsorg, prøv at lave små overraskelser til ham og få ham til at elske dig og ikke hade dig.. Det er kun dig der kan skabe kærlighed mellem jer.. Lyt til hvad han siger og hvordan han har det.. Leg med ham osv.. Jeg er selv mor og kan aldrig finde på at hade mine børn.. Tværtimod elsker jeg dem begge og er så taknemmelig for at de er hos mig selvom det er svært sommetider..

HVOR henne skriver jeg at jeg hader ham???? Prøv lige at læs mine svar i tråden, fra ende til anden.. Inden du kommer med forhastede svar.

Som jeg har skrevet tidligere, så tror jeg meger af det er fordi jeg er bange for at han kommer til at ligne sin far, at han kommer til at vokse op og blive sådan en mand. 

Og så har jeg er traume fra min barndom, som nok gør at jeg tager afstand fra hankøn i det hele taget.

Men som jeg også skrev tidligere, så er min søn mit valg og der er ikke den ting i verden jeg ikke vil gøre for mine børn. Så uanset hvad det kræver af mig, vil jeg have rettet op på det her. 

Jeg tænker umiddelbart, at din søn er 'klemt' fra flere sider

- mange nye medlemmer af familien (mors nye kæreste, ny baby, kærestes datter), som tager mors tid, kærlighed og omsorg

- en storesøster, som han er aldersmæssigt meget tæt på og bliver sammenlignet med

- et meget konfliktfyldt forhold mellem mor og far (ud fra din beskrivelse af dine følelser for din ex)

- en 7/7-ordning som kan virke forvirrende og meget ansvarspålæggende for børnene.

I tillæg til flere af de allerede foreslåede ting vil jeg foreslå, at du overvejer om:

- en af dine nære pårørende, fx en forældre eller søskende, kan tage en særlig interesse for din søn i en periode. Fx hente en gang om ugen og gå tur, på legeplads, få en is, bage boller, osv. Oplevelsen af at være moster/morfars/osv's 'særligt udvalgte' kunne være godt for din søn og du har jo tydeligvis en del at se til. 

- få hjælp fra en familierådgiver med fokus på jeres samspil

- overvej at skifte psykolog. Seriously, hvis du har været i terapi i mange år og det ikke rykker, så er det måske tid at skifte.

held og lykke. 

Anonym skriver:

Jeg tænker umiddelbart, at din søn er 'klemt' fra flere sider

- mange nye medlemmer af familien (mors nye kæreste, ny baby, kærestes datter), som tager mors tid, kærlighed og omsorg

- en storesøster, som han er aldersmæssigt meget tæt på og bliver sammenlignet med

- et meget konfliktfyldt forhold mellem mor og far (ud fra din beskrivelse af dine følelser for din ex)

- en 7/7-ordning som kan virke forvirrende og meget ansvarspålæggende for børnene.

I tillæg til flere af de allerede foreslåede ting vil jeg foreslå, at du overvejer om:

- en af dine nære pårørende, fx en forældre eller søskende, kan tage en særlig interesse for din søn i en periode. Fx hente en gang om ugen og gå tur, på legeplads, få en is, bage boller, osv. Oplevelsen af at være moster/morfars/osv's 'særligt udvalgte' kunne være godt for din søn og du har jo tydeligvis en del at se til. 

- få hjælp fra en familierådgiver med fokus på jeres samspil

- overvej at skifte psykolog. Seriously, hvis du har været i terapi i mange år og det ikke rykker, så er det måske tid at skifte.

 

held og lykke. 

Han går til gymnastik en gang om ugen med sin faster.. 

Jeg har gået til terapi hos flere forskellige psykologer. 

Selvom det måske lyder underligt, så har min eks og jeg er fint samarbejde omkring børnene.. De uenigheder vi har, klarer vi uden børnenes tilstedeværelse. Og jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men jeg har ihvertfald aldrig talt grimt om deres far når de har hørt det.. Men jeg kan ikke udelukke at de føler sig splittet imellem mor og far, på en eller anden måde. Jeg har ikke selv nogen far, så jeg ved ikke rigtig hvordan en faderfigur skal være. 

Anonym skriver:

Han går til gymnastik en gang om ugen med sin faster.. 

Jeg har gået til terapi hos flere forskellige psykologer. 

Selvom det måske lyder underligt, så har min eks og jeg er fint samarbejde omkring børnene.. De uenigheder vi har, klarer vi uden børnenes tilstedeværelse. Og jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men jeg har ihvertfald aldrig talt grimt om deres far når de har hørt det.. Men jeg kan ikke udelukke at de føler sig splittet imellem mor og far, på en eller anden måde. Jeg har ikke selv nogen far, så jeg ved ikke rigtig hvordan en faderfigur skal være. 

Hej igen! Jeg troede faktisk, at jeg skrev til dig i en besked, men kan se, at den er kommet ud som et indlæg. Nå, jeg er ikke så teknisk anlagt Men ville bare lige sikre mig, at du har læst min forespørgsel? Jeg kan i øvrigt fanges på nola@jp.dk eller 41160813.

Jeg copy/paster den lige her, for at være på den sikre side. Tak! Håber på at høre fra dig

Goddag, mit navn er Nola Gaardmand, og jeg er journalist på Jyllands-Posten.

Jeg skriver om etik og værdier og alt muligt andet, der handler om de følelser, som kan være lidt svære... og jeg er meget betaget af dit indlæg. Jeg har længe villet skrive om fænomenet, som - ifølge de eksperter, jeg har talt med - er meget mere udbredt, end man tror.

Jeg vil enormt gerne skrive om, hvordan det er, når man har de følelser, du har - og jeg vil meget gerne tale med dig. Naturligvis vil du være 100 pct anonym i avisen! Men i første omgang vil jeg meget gerne tale videre med dig om det - evt bare over telefonen i første omgang? Så kan jeg forklare nærmere om hvem jeg er og hvad jeg er interesseret i at skrive om.

Jeg håber, at du vil overveje det, da det er et topvigtigt tabu at tage frem - netop fordi du langt fra er alene om at have det sådan. Og jo mere man får en debat om den slags oppe at køre, desto lettere vil det være at deale med for den enkelte. Det er i hvert fald min erfaring med den slags svære emner.

Kan vi to evt bare tale sammen i første omgang, så kan du siden tage stilling til, om du vil være med? Som sagt vil du være 100 pct. anonym.

Har du et nummer, jeg kan fange dig på?

Håber det kan lade sig gøre - og tak for dit mod med at skrive dette indlæg!

Mvh, Nola