Janey skriver:
Jeg kan selvfølgelig ikke svare for Lise, men da vi også rejser både med og uden børn, kan jeg fortælle ud fra mig selv. Som regel er det kun weekend-ture, vi tager på uden vores datter, mens hun hygger ved bedsteforældrene, men vi har også en enkelt gang taget 5 dage afsted (faktisk til New York 
, som jeg er meget afhængig af).
I bund og grund er det jo nok et spørgsmål om interesser og prioriteringer. Vi havde en masse interesser, inden vores datter kom, og de forsvandt ikke, da hun kom. Vi er begge meget interesserede i fodbold og følger et hold i udlandet, og før vi fik vores datter var det ikke usædvanligt, at vi rejste ud og så kampe 6-8 gange om året. Det er ikke noget, vi vil tage vores datter med til, da hun vil kede sig voldsomt til en fodbold-kamp med den alder hun har nu. NYC er ikke noget for hende endnu, da vi bruger meget tid på shopping og ser også gerne amerikansk fodbold, når vi er derovre. Det er en interesse og prioritet for os.
Så kan man selvfølgelig altid diskutere, om man helt skal tilsidesætte egne interesser og drømme, så længe børnene ikke kan/vil være med. Det har vi så valgt ikke at gøre 100%. Vi har skåret meget ned på de ting, vores datter ikke kan være med til, men helt droppet det har vi ikke og kommer ikke til medmindre, det viser sig at det en dag har en negativ effekt på vores datters trivsel, men det har det endnu ikke haft.
You said it! 
Det var det jeg mente. Ja, altså, jeg ser helst ikke fodbold, men mine drengebørn på 5 og 7 år deler ikke min interesse for shopping, laaange gåture, restaurantbesøg (andet end burgere), og bare at nyde at være og at opleve...
Så selvom jeg er blevet mor, har jeg stadig behov for at pleje nogle af mine egne interesser, som jeg, ligesom Janey, har skåret gevaldigt ned på, men jeg kan jo ikke bare arkivere "mig" indtil de flytter hjemmefra, fordi jeg skal lave alt med dem.
