MariaE skriver:
Jeg synes det er fedt med en weekendtur. At få ladet batterierne op, at være kærester og pleje det forhold der ikke altid er hverken tid eller overskud til.
Javist, jeg savner mine børn i mens, men de hygger sig hos deres bedsteforældre og vi hygger os alene med god mad og sove længe..mindst til kl 8,30
fedt nogle kan være hjemme med deres børn 24 /7 og hver dag hele året, men jeg kender desværre utallige eksempler på at dolk bliver skilt af samme årsag.
Ofte har den ene part det måske ok med at kærestelivet er droppet til fordel for et 20 minutters mand, inden et af børnene vågner, og en rød bøf med vin til, mens man render op af trappen til et barn der ikke vil falde i søvn. Men, ofte er der en part der savner nærværet, savner at lave ting sammen som førhen, bare nogle gange i ny og næ.
så, vi gør det for at vores børn skal have to dejlige forældre der har det godt samme .
Heldigvis er verden ikke så sort og hvid så det hedder enten: weekendture/ferier eller 24/7 med børn 365 dage om året 
At vi ikke overnatter ude (ville vi ellers gerne men har ikke lige den der passer) betyder jo ikke vi ikke får alene tid og kæreste tid, men det kan sagtens placeres fra eftermiddag til sen aften - og man kan blive overrasket over hvir meget nærvær man kan få i de timer også ude fra hjemmet.
Men udover det vil jeg sige, jeg er nok en af dem der råber på lidt mere nærvær og kæresteopførsel, men for mig er det ikke en weekend i ny og næ, det er hver dag, i de små ting. Så der er man jo også forskellig, mit idealbillede er ikke er par weekender om året hvor vi er kærester (og hvor jeg forresten nok ikke var det på den voksenagtige måde, for var det ikke i en kedelig by jeg havde været i tusind gang, ville jeg være så nysgerrig så jeg skulle se det og have endnu mindre tid til kæresteri end i hverdagen her hjemme), men de 20 minutter hver dag hvor jeg fik er klem, blev blinket til, vi holdt i hånden på gåturen, de lange snakke om natten og og og og...
nå det jeg egentlig ville var bare at sige jeg synes det er så stereotypt: enten rejser man på weekend, eller også har man ikke kæresteri og mangler nærvær.