Ferie uden børn :)

lineog4 skriver:

Heldigvis er verden ikke så sort og hvid så det hedder enten: weekendture/ferier eller 24/7 med børn 365 dage om året  

At vi ikke overnatter ude (ville vi ellers gerne men har ikke lige den der passer) betyder jo ikke vi ikke får alene tid og kæreste tid, men det kan sagtens placeres fra eftermiddag til sen aften - og man kan blive overrasket over hvir meget nærvær man kan få i de timer også ude fra hjemmet.

Men udover det vil jeg sige, jeg er nok en af dem der råber på lidt mere nærvær og kæresteopførsel, men for mig er det ikke en weekend i ny og næ, det er hver dag, i de små ting. Så der er man jo også forskellig, mit idealbillede er ikke er par weekender om året hvor vi er kærester (og hvor jeg forresten nok ikke var det på den voksenagtige måde, for var det ikke i en kedelig by jeg havde været i tusind gang, ville jeg være så nysgerrig så jeg skulle se det og have endnu mindre tid til kæresteri end i hverdagen her hjemme), men de 20 minutter hver dag hvor jeg fik er klem, blev blinket til, vi holdt i hånden på gåturen, de lange snakke om natten og og og og...

nå det jeg egentlig ville var bare at sige jeg synes det er så stereotypt: enten rejser man på weekend, eller også har man ikke kæresteri og mangler nærvær.

Helt enig med dig. Man kan sagtens være kærester i dagligdagen uden weekendture eller hele ferier. Synes det råber til himlen hvis man kun er kærester på ture. Hvor skal ens børn så lære parforhold fra 

jeg elsker også er glas vin med min Mand i hverdagen og hvis det stod mellem det glas eller en weekend tur ville jeg hellere glasset 

lineog4 skriver:

Heldigvis er verden ikke så sort og hvid så det hedder enten: weekendture/ferier eller 24/7 med børn 365 dage om året  

At vi ikke overnatter ude (ville vi ellers gerne men har ikke lige den der passer) betyder jo ikke vi ikke får alene tid og kæreste tid, men det kan sagtens placeres fra eftermiddag til sen aften - og man kan blive overrasket over hvir meget nærvær man kan få i de timer også ude fra hjemmet.

Men udover det vil jeg sige, jeg er nok en af dem der råber på lidt mere nærvær og kæresteopførsel, men for mig er det ikke en weekend i ny og næ, det er hver dag, i de små ting. Så der er man jo også forskellig, mit idealbillede er ikke er par weekender om året hvor vi er kærester (og hvor jeg forresten nok ikke var det på den voksenagtige måde, for var det ikke i en kedelig by jeg havde været i tusind gang, ville jeg være så nysgerrig så jeg skulle se det og have endnu mindre tid til kæresteri end i hverdagen her hjemme), men de 20 minutter hver dag hvor jeg fik er klem, blev blinket til, vi holdt i hånden på gåturen, de lange snakke om natten og og og og...

nå det jeg egentlig ville var bare at sige jeg synes det er så stereotypt: enten rejser man på weekend, eller også har man ikke kæresteri og mangler nærvær.

Det var mere myntet på dem herinde der skriver de ikke forstår forældre trænger til en lille pause for dem selv..for det har flere jo kommenteret:-)

vi har sidst været på kæreste tur på snart 2 år siden, så det er ikke noget vi gør tit, men som du siger har vi brug for hyggetid sammen, ud og spise, i biffen, eller lign. Men jeg synes kæresteweekender er geniale alligevel:-)

Vi tager en forlænget weekend uden vores unger én gang om året cirka. Det er fantastisk at komme væk, være sammen, bo på hotel, spise sent, slentre, alene uden ungerne - bare en gang imellem. Imens hygger de sig hjemme med deres bedsteforældre.

I år udvidede vi vores forlængede weekend til en uge i New York. Det var lang tid at være væk fra dem, men det var en gammel drøm for os at komme derover, og nu syntes vi at de var store nok til det. Det var fantastisk, og ungerne havde hygget sig hele ugen.

Jeg kunne aldrig drømme om at tage væk i sommerferien uden dem. Det ligger altid udenfor sommerferien, i perioder hvor vi ikke ville have lavet noget specielt hvis vi var hjemme. Så jeg føler ikke de mister noget ved det.

Så ja, jeg holder også "ferier" uden mine børn. De er btw 5 og 7 år gamle.

Lise skriver:

Vi tager en forlænget weekend uden vores unger én gang om året cirka. Det er fantastisk at komme væk, være sammen, bo på hotel, spise sent, slentre, alene uden ungerne - bare en gang imellem. Imens hygger de sig hjemme med deres bedsteforældre.

I år udvidede vi vores forlængede weekend til en uge i New York. Det var lang tid at være væk fra dem, men det var en gammel drøm for os at komme derover, og nu syntes vi at de var store nok til det. Det var fantastisk, og ungerne havde hygget sig hele ugen.

Jeg kunne aldrig drømme om at tage væk i sommerferien uden dem. Det ligger altid udenfor sommerferien, i perioder hvor vi ikke ville have lavet noget specielt hvis vi var hjemme. Så jeg føler ikke de mister noget ved det.

Så ja, jeg holder også "ferier" uden mine børn. De er btw 5 og 7 år gamle.

Men hvorfor så ikke vente til de er gamle nok til at komme med?

Sprit25 skriver:

Men hvorfor så ikke vente til de er gamle nok til at komme med?

Tænker det er rart med noget VOKSENTID og noget KÆRESTETID.... det kan virkelig være svært engang imellem i hverdagens trommerum. 

MorDk skriver:

Tænker det er rart med noget VOKSENTID og noget KÆRESTETID.... det kan virkelig være svært engang imellem i hverdagens trommerum. 

 

Jeg frømmer om en weekendtur (forlænget weekend) til Rom, Berlin eller London med min kæreste. Men det bliver når den yngste er lidt ældre. Hun er 2½ nu. 

MorDk skriver:

Tænker det er rart med noget VOKSENTID og noget KÆRESTETID.... det kan virkelig være svært engang imellem i hverdagens trommerum. 

 

Det er vi helt enige om jeh spurgte også bare for at høre hvorfor ikke vente med en uge i new York til ungerne er med

lineog4 skriver:

Heldigvis er verden ikke så sort og hvid så det hedder enten: weekendture/ferier eller 24/7 med børn 365 dage om året  

At vi ikke overnatter ude (ville vi ellers gerne men har ikke lige den der passer) betyder jo ikke vi ikke får alene tid og kæreste tid, men det kan sagtens placeres fra eftermiddag til sen aften - og man kan blive overrasket over hvir meget nærvær man kan få i de timer også ude fra hjemmet.

Men udover det vil jeg sige, jeg er nok en af dem der råber på lidt mere nærvær og kæresteopførsel, men for mig er det ikke en weekend i ny og næ, det er hver dag, i de små ting. Så der er man jo også forskellig, mit idealbillede er ikke er par weekender om året hvor vi er kærester (og hvor jeg forresten nok ikke var det på den voksenagtige måde, for var det ikke i en kedelig by jeg havde været i tusind gang, ville jeg være så nysgerrig så jeg skulle se det og have endnu mindre tid til kæresteri end i hverdagen her hjemme), men de 20 minutter hver dag hvor jeg fik er klem, blev blinket til, vi holdt i hånden på gåturen, de lange snakke om natten og og og og...

nå det jeg egentlig ville var bare at sige jeg synes det er så stereotypt: enten rejser man på weekend, eller også har man ikke kæresteri og mangler nærvær.

Enig

Her har vi været på en enkelt overnatning og vi er da sammen endnu ...Selv efter 26 år og 7 unger kan jeg stadig blive blød når han sender en fræk sms 

Og vi dyrker meget det der med at når børnene sover lørdag ja så henter vi sushi ,drikker god vin og ser en film sammen 

Det er for os "kæresteferie" 

Jeg dur ikke til at være væk fra mine børn ,så hvis vi tog afsted ville jeg gå rundt og savne og det ville bare ende i at jeg ville hjem før tid. Så vi nøjes med lørdag kæresterier og det er da også gået meget godt indtil videre :) 

Som mange andre også skriver, så ville jeg ikke kunne tage på en rigtig ferie uden mine børn, men en forlænget weekend ville jeg godt kunne når den mindste på 16 mdr. er noget ældre. Sidste år havde vi en enkelt overnatning på Hotel Mariott i København, og det var FANTASTISK, vi var så forelskede i laaang tid bagefter, så en forlænget weekend ville være så fantastisk

Sprit25 skriver:

Det er vi helt enige om jeh spurgte også bare for at høre hvorfor ikke vente med en uge i new York til ungerne er med

Jeg kan selvfølgelig ikke svare for Lise, men da vi også rejser både med og uden børn, kan jeg fortælle ud fra mig selv. Som regel er det kun weekend-ture, vi tager på uden vores datter, mens hun hygger ved bedsteforældrene, men vi har også en enkelt gang taget 5 dage afsted (faktisk til New York , som jeg er meget afhængig af).

I bund og grund er det jo nok et spørgsmål om interesser og prioriteringer. Vi havde en masse interesser, inden vores datter kom, og de forsvandt ikke, da hun kom. Vi er begge meget interesserede i fodbold og følger et hold i udlandet, og før vi fik vores datter var det ikke usædvanligt, at vi rejste ud og så kampe 6-8 gange om året. Det er ikke noget, vi vil tage vores datter med til, da hun vil kede sig voldsomt til en fodbold-kamp med den alder hun har nu. NYC er ikke noget for hende endnu, da vi bruger meget tid på shopping og ser også gerne amerikansk fodbold, når vi er derovre. Det er en interesse og prioritet for os.

Så kan man selvfølgelig altid diskutere, om man helt skal tilsidesætte egne interesser og drømme, så længe børnene ikke kan/vil være med. Det har vi så valgt ikke at gøre 100%. Vi har skåret meget ned på de ting, vores datter ikke kan være med til, men helt droppet det har vi ikke og kommer ikke til medmindre, det viser sig at det en dag har en negativ effekt på vores datters trivsel, men det har det endnu ikke haft.