Kvinder ik kan forstille sig ikk at få flere børn?

Anonym skriver:

Hey i damer 

jeg læst et sted hvor nogle kvinder skriver  ( nogle har 1-2-4-5 ) 

At de ikk kan holde tanken ud at det er deres sidste barn de skal ha. Og de ikk kan forstille sig at de ikk mere vil kunne opleve.  

At ikk få flere børn.

og mærke baby i maven.

 Og ikk at skulle gå rundt og være gravid. 

Så tænkte vil lige høre herinde om der er nogle af jer herinde der har det sådan ? 

 

Her venter vi nummer tre om en uge. Kæresten har altid kun ville have to og det var egentlig også fint for mig indtil jeg havde to. Var slet ikke færdig med at være gravid, færdig med at amme, se det første smil, de første skridt, de første ord.

Så kæresten gik med til en 3er og selvom han bestemt er den sidste kan jeg godt blive lidt vemodig over det er sidste gang jeg stod med testen, mærke de små spark. Jeg prøvede i lang tid at lukke følelsen ned og acceptere at vi kun skulle have to børn men hjertet var aldrig med og til sidst måtte jeg åbne den overfor kæresten at hvor gerne jeg end ville det var jeg ikke færdig med at få børn. 

Vi har 3 piger herhjemme, to på halvtid (min mands fra tidligere) og min egen datter som bor hos os, men er på samvær 10/4 hos far. 

Jeg drømmer om 2-3 børn mere, og umiddelbart er det også mig som har bukserne på, lige på det område Så mon ikke det sker.

Men det er først noget, jeg har lyst til skal ske om nogle år, da pigerne herhjemme nu har brug for bare at være dem, og blive preteens i fred, uden en eventuelt baby skal ødelægge freden. :-) og eftersom jeg er 26 år, har jeg jo massere af fødedygtige år tilbage :-p

sne190810 skriver:

Vi har 3 piger herhjemme, to på halvtid (min mands fra tidligere) og min egen datter som bor hos os, men er på samvær 10/4 hos far. 

Jeg drømmer om 2-3 børn mere, og umiddelbart er det også mig som har bukserne på, lige på det område Så mon ikke det sker.

 

Men det er først noget, jeg har lyst til skal ske om nogle år, da pigerne herhjemme nu har brug for bare at være dem, og blive preteens i fred, uden en eventuelt baby skal ødelægge freden. :-) og eftersom jeg er 26 år, har jeg jo massere af fødedygtige år tilbage :-p

Havde skrevet en længere afsnit om min mand i starten ikke vilæe have børn, men det kiksede baby.dk op og det er nu væk! 

Skriver det ind igen senere

Tutter92 skriver:

Jeg er 22 år og har fået mit første barn, og jeg vil bestemt ikke have flere.

Jeg har godt nok ikke lyst til at være gravid igen. Savner da den store mave engang imellem, men ikke nok til at jeg vil det igennem igen. Jeg vågner nogle gange af et mareridt om at jeg er gravid.

Min kæreste har 2 børn i forvejen, så min søn har heldigvis søskende. Føler bare hele tiden et pres af andre der spørger om hvornår vi skal have den næste, hvortil jeg svarer at jeg ikke skal have flere. Og hver gang siger de : Argh vent nu bare og se.. Sys det er lidt øv at alle siger sådan når jeg virkelig ikke har lyst til flere, end den dejlige dreng jeg har nu.

Det er sjovt som det ligepludselig er okay at spørge om andre folks sexliv når det kommer til at lave babyer! Jeg bliver simplethen så vred!

MMOGM skriver:

Øv hvor kan jeg godt forstå du er ked af det!  

Vi har selv købt hus hvor der kun er plads til 2 børn, men vi har aftalt at finde nyt om 5-7år, før behøver de ikke have deres eget værelse (vi er igang med at lave nr. 3 nu) 

der er ikke noget værre end når man bremser hinandens drømme.  må jeg spørge hvornår du gerne ville have været igang med at blive gravid? 

Kan godt forstå du ikke bryder dig om

at spørge ham om nr 3. Men hvad hvis du venter nogle år? Så kan det være han måske er lidt mere blød omkring emnet?

Ja men det min egen skyld Så dum som jeg er men på det tidspunkt jeg sagde det ønsket jeg blot bare at ville ha mit første barn i hvert fald enden jeg bliv 25 så som 24 vil ha været perfekt 

men nu fortryder jeg at jeg sagde god for kun 2 børn og at vi købt hus til det 

og hmm jeg ved ikk tvivler bare stærkt på om han bliver blødere om nogle år 

øv altså dumme mig. Men har ikk mistet håbet alt ændre sig.

StephanieNajim skriver:

Det er da også en fin alder at få den første i, du kan jo sagtens nå at få et par stykker mere 

Ja men som det ser ud nu så er min mand ikk til at rykke fra 2 til 3 børn fornemmer jeg

Anonym skriver:

Ja men som det ser ud nu så er min mand ikk til at rykke fra 2 til 3 børn fornemmer jeg

Åårh det er hårdt når man ikke er helt enige på det punkt, mon ikke bare han har brug for lidt tid til at vænne sig til tanken? ☺ Har du fortalt ham hvor meget det betyder for dig? 

StephanieNajim skriver:

Åårh det er hårdt når man ikke er helt enige på det punkt, mon ikke bare han har brug for lidt tid til at vænne sig til tanken? ☺ Har du fortalt ham hvor meget det betyder for dig? 

Nej nogle gange siger noget til ham så han opfatter det for sjov ( selvom jeg faktisk mener det inderst inde) men selvom jeg siger det for sjov så kan jeg se i hans øjne at det godt at det for sjov men han frygter hvis jeg virkelig mente det jeg sagde. Hver gang jeg laver sjov bliver han alvorlig og siger vil du da det skat? Er det ikk fint med 2? 

Også kan jeg ikk få mig selv til at sige andet end jo skat

men nej tør ikk sige noget hvor jeg alvorlig for frygter det sørgelig blik han nok kan komme med. Og kan heller ikk være det bekendt når jeg selv har været dum at sige sådan

Anonym skriver:

Ja men det min egen skyld Så dum som jeg er men på det tidspunkt jeg sagde det ønsket jeg blot bare at ville ha mit første barn i hvert fald enden jeg bliv 25 så som 24 vil ha været perfekt 

men nu fortryder jeg at jeg sagde god for kun 2 børn og at vi købt hus til det 

og hmm jeg ved ikk tvivler bare stærkt på om han bliver blødere om nogle år 

øv altså dumme mig. Men har ikk mistet håbet alt ændre sig.

Øv altså  

men forstår godt du ville have børn tidligt, er selv ung og har det på samme måde. 

Men du kan i hvert fald lufte det for din kæreste, og sige at du har ændret mening, og at du vil være rigtig ked af at chancerne for flere børn end 2, er helt udelukket. Måske han vil tage det til overvejelse, når du fortæller hvordan du har det 

Anonym skriver:

Nej nogle gange siger noget til ham så han opfatter det for sjov ( selvom jeg faktisk mener det inderst inde) men selvom jeg siger det for sjov så kan jeg se i hans øjne at det godt at det for sjov men han frygter hvis jeg virkelig mente det jeg sagde. Hver gang jeg laver sjov bliver han alvorlig og siger vil du da det skat? Er det ikk fint med 2? 

Også kan jeg ikk få mig selv til at sige andet end jo skat

men nej tør ikk sige noget hvor jeg alvorlig for frygter det sørgelig blik han nok kan komme med. Og kan heller ikk være det bekendt når jeg selv har været dum at sige sådan

 

Forstår godt hvad du mener, men jeg tror det er vigtigt at du gør det helt klart overfor ham alligevel, er bange for du vil fortryde det om nogle år hvis ikke du fortæller ham hvordan du oprigtigt føler, det kan jo være han vil overveje det