Sådan har jeg det "desværre".. Jeg har altid tænkt og ønsket at jeg skulle have 4 børn.. Nu har jeg 4 i den forstand at jeg selv har født 3 og min kæreste har en fra tidligere.. Jeg have MASSIV bækkenløsning med sidste. Sad i kørestol og kunne bare ingenting til sidst. Og der svor jeg, og mente helt ind i maven at jeg bare ikke skulle have flere. Og det ændrede sig ganske få dage efter fødslen. Følelsen af alle de sidste gange.. Ikke glæden over alle de ting som min baby gør første gang, men sorgen over at det er sidste gang jeg oplever en baby gøre det første gang. Det fylder faktisk utrolig meget for mig. Jeg tænker på det hver dag. Er så utrolig ked af, at hun allerede er 4 mdr, og skal til at starte på skemad.. Duften af baby... Men min kæreste har desværre ikke overskud til flere børn, og så nytter det jo ikke noget.. Og så handler det jo også om fornuft eller følelser.. Og det her er helt klart mine følelser der taler. Men jeg er sgu bare bange for at jeg altid vil være ked af det, hvis jeg ikke får det sidste, 4. barn, som jeg altid har forstillet mig. Det er svært at ryste alle de tanker og følelser af!
Anmeld
Citér