lineog4 skriver:
Nu er jeg personligt helt ligeglad med hvad andre mennesker bruger deres fridage på, men vil da nødig have skudt i skoene at grunden til jeg nyder at have en fridag med mit børnehave barn er fordi mine weekender er overbookede og jeg forresten så bare sætter ham foran fjernsynet og min tid med ham så kun er god målt kvantitativt og ikke kvalitativt.
Det der egentlig undre mig i dit indlæg og også i andres, er holdningen til hvordan man bør være sammen med sine børn. Jeg er mor i en familie, en familie hvor mig tid er helt legalt også når man er sammen. En mor må godt læse en bog, børnene må gerne krybe med op i sofaen med deres egen bog, og de må også gern spørge om mor vil læse en bog for dem og lægge sin egen ned, men de ved mor også kan sige nej. Jeg er en mor som smider alt hvis de er kede af det, gale, har brug for omsorg, men jeg er ikke en mor det smider alt fordi de keder sig. Jeg behøver ikke underholde mine børn, men de ved de er velkomne i alle hverdagens facetter - men nogen gange har de brug fornedres egen mig tid, eller søskende tid eller..... Jeg kan sagtens nyde en god kop the og en bog mens der leges med lego på livet løs rundt om mine fødder. Jeg kan sagtens sy mens de sidder og tegner. Jeg elsker også de fælles ting, men vi skal ikke lave dem hele tiden og altid, for vi er en familie bestående af 5 individer og de 5 individer har ret til mig tid også selvom de andre er hjemme.
Jeg er absolut ikke en mor der arrangerer underholdning på alle fridage, og en del af fridagene er pyjamas dage, for det er det mine unger har brug for. Selv en skøn søndag med høj sol kan ende som pyjamas dag hvis det er behovet hos ungerne. Jeg ville da godt nogen gange selv have lidt mere overskud, men det kræver ikke alene fridage, men mindre jag på arbejdet eller måske bare vækkeuret ikke ringede 5.18 i alle hverdage. Eller måske en rengøringskone 
kunne vi dog ikke droppe de pegen fingre, jeg holder fridage uden børn de gange jeg synes det giver mening, og fridage med børn de dage det giver mening. Jeg er ikke en partout en mor der afleverer hos bedsteforældre, sætter foran en iPad eller andre af de fordomme fordi jeg helst holder børnehavebarnet fri på min fridag. Jeg er heller ikke en mor der ikke kan lide tiden med mine børn fordi jeg aflevere på min fridag i morgen, og jeg behøver ikke undskylde det (selvom jeg har en god undskyldning ).
men jeg vil dog slå et slag for at man definerer en familie som samlingen af de individer der er i den, og mor og far er ikke underholdningsklovne som skal stå på hovedet i alle de timer børnenes er hjemme. Man må gerne sige til sine børn, at de også skal give til fællesskabet blandt andet ved at lave noget som de måske ikke lige jubler over, eller ved at kunne rumme mor sidder med en bog, eller... De vokser af at have et ansvar og en rolle i familien og ikke "bare" være nogen de voksne skal underholde.
