At fortælle fyren det!

sscm skriver:

Det er med at få det sagt, inden for længe for så vil han føle du har holdt det skjult...

 

I må tag en ærlig og alvorlig snak om det... Hvis i er sammen eller ikke...

Om i vil.beholde eller ej....

 

Kan godt huske hvordan det var at skulle fortælle min dattes far jeg var gravid.... Puha jeg var ikke stor...

 

Bare husk han skal have lov at lade chokket ligge sig... Og måske vil hans første reaktion ikke være gennemtænkt... Så lad ham få lidt tid til at fordøje den og tænke lidt over det hele

Der er heldigvis noget tid endnu til at beslutte hvad der skal ske. 

Så bade han og jeg kan fordøje det. 

Er du stadigvæk sammen med din datters far? 

Muffie skriver:

Jeg har ikke brugt min profil i meeeeeget lang tid, netop fordi min Eks kæreste og jeg, som gerne ville have barn, bare ikke blev gravid. Vi var sammen i 3 år.  

Han havde en datter i forvejen, jeg har ingen børn. Jeg er hellere ikke studerende, jeg arbejder. 

Den næste fyr jeg så var on-off i længere tid og vi snakkede også om børn, så derfor heller ingen beskyttelse. 

Det har aldrig været noget jeg skulle tænke meget over, så hvor uansvarligt det end lyder, så gjorde jeg det heller ikke. 

 

Hvor uansvarligt det så end kan have været af mig, vil jeg så mene at han også er det, da han lige så vel som mig kunne have spurgt om beskyttelse. Ingen af os har tydeligvis tænkt meget over det, og ja, så er chancen der jo for at blive gravid. 

Så sagen nu, er jo at få det sagt. 

 

Mit tidligere indlæg handlede om, hvorvidt eller ej de tests jeg lagde billed op af var positive eller ej. Det fik jeg af vide de var, så jeg har ventet hele weekenden på at kommen igennem til lægen for at få en evt bekræftelse. 

Hvis der er noget jeg slet ikke vil, er det da at fortælle ham at jeg er gravid, uden at være 100% sikker.

 

Vi ved alle sammen at man kan diskutere moralsk og etisk forkert og rigtig i uendeligheder og jeg ved godt selv at den ikke er skide smart den her. Det er netop derfor jeg beder om hjælp til at døje den ��

 

At tro at man ikke kan blive gravid er nok mere en følelse end noget andet, ligesom de kvinder der længe før graviditet FØLER at de er gravide. I begge tilfælde er det noget der skal tjekkes; det er vi helt enige om. 

 

om jeg er glad eller ej og vil beholde eller ej har jeg ikke den ringeste anelse om endnu. 

 

Nu har jeg læst du har fået svar fra lægen, men kan ikke dy mig for at skrive alligevel.

og det jeg egentlig ville skrive var, at hvis I nu vælger at beholde barnet. Så skal I få talt om, at selvsagt siger man da til den anden part hvis man er bekymret for fx at være gravid. Man deler alt, stort og småt, også bekymringerne. Nu er jeg ikke en mand, så det kan slet ikke komme på tale, men kunne det ville jeg blive så edderspændt rasende eller måske mere ked af det, om min kæreste tog flere teste, tog til lægen osv uden at involvere mig - jeg ville komme til at tænke på hvor nemt det var at lyve for mig og lade som ingen ting.

Og så vil jeg da skrive, jeg håber I får en rigtig god snak, og jo før du får det sagt jo bedre.

Jeg ville klart også sige at du skal få det sagt NU. Du har taget tests, været til lægen og nu fået bekræftet at I er gravid med JERES barn. Og du har stadig ikke involveret ham.... 

Da jeg var gravid, kaldte jeg på min kæreste på toilettet og stak ham bare denne her gravidtetstest (som han ikke helt vidste hvad var, men blev sur da han opdagede at han holdte tisse delen hahaha) selvom det ikke var planlagt eller noget som helst. Han er lige så stor en del af det som du er 

Muffie skriver:

Jeg har ikke brugt min profil i meeeeeget lang tid, netop fordi min Eks kæreste og jeg, som gerne ville have barn, bare ikke blev gravid. Vi var sammen i 3 år.  

Han havde en datter i forvejen, jeg har ingen børn. Jeg er hellere ikke studerende, jeg arbejder. 

Den næste fyr jeg så var on-off i længere tid og vi snakkede også om børn, så derfor heller ingen beskyttelse. 

Det har aldrig været noget jeg skulle tænke meget over, så hvor uansvarligt det end lyder, så gjorde jeg det heller ikke. 

 

Hvor uansvarligt det så end kan have været af mig, vil jeg så mene at han også er det, da han lige så vel som mig kunne have spurgt om beskyttelse. Ingen af os har tydeligvis tænkt meget over det, og ja, så er chancen der jo for at blive gravid. 

Så sagen nu, er jo at få det sagt. 

 

Mit tidligere indlæg handlede om, hvorvidt eller ej de tests jeg lagde billed op af var positive eller ej. Det fik jeg af vide de var, så jeg har ventet hele weekenden på at kommen igennem til lægen for at få en evt bekræftelse. 

Hvis der er noget jeg slet ikke vil, er det da at fortælle ham at jeg er gravid, uden at være 100% sikker.

 

Vi ved alle sammen at man kan diskutere moralsk og etisk forkert og rigtig i uendeligheder og jeg ved godt selv at den ikke er skide smart den her. Det er netop derfor jeg beder om hjælp til at døje den ��

 

At tro at man ikke kan blive gravid er nok mere en følelse end noget andet, ligesom de kvinder der længe før graviditet FØLER at de er gravide. I begge tilfælde er det noget der skal tjekkes; det er vi helt enige om. 

 

om jeg er glad eller ej og vil beholde eller ej har jeg ikke den ringeste anelse om endnu. 

 

En følelse - jeg har da ikke hørt noget så absurd før...sorry. Men nu må du da til at vokse op og droppe alle de undskyldninger. Du har ikke beskyttet dig og er blevet gravid - uanset hvordan man vender og drejer den har du været uansvarlig. Og jeg synes faktisk du bærer det største ansvar da du som den eneste af Jer to med sikkerhed har vidst at DU kan blive gravid. 

Du er sammen med en fyr on/off og I prøver at blive gravide? Ja der er ikke meget ansvarlighed at læse i dine indlæg i det hele taget. 

Har du fået fortalt ham det? Hvis du skal ha en abort så tænker jeg lidt, jo før jo bedre. Og så husk præventation fremover. I er jo ikke engang kærester. 

Muffie skriver:

Der er heldigvis noget tid endnu til at beslutte hvad der skal ske. 

Så bade han og jeg kan fordøje det. 

 

Er du stadigvæk sammen med din datters far? 

Nej....

Vi dannede aldrig par... Og selvom vi var enige om at beholde så ses de ikke og har ikke gjort det siden hun var helt spæd...

Der er sådan set ikke nogen undskyldninger i mine indlæg, kun en mindte udredning for hvad der har været foregået. Hvis mine indlæg bliver læst ordentlig tager jeg sådan set uansvarlighed og div. Andre måder at sige  at jeg har fucket op, på min skuldre. 

Med det sagt er den eneste grund til jeg ikke har sagt noget til ham, at vi faktisk ikke har snakket om vores forhold og hvad vi er og derfor heller ikke er defineret som kærester. Derfor synes jeg det ville være en endnu større mundfuld for ham, at sådan sådan en nyhed medmindre det var 100% bekræftet oh netop derfor har jeg også syntes det var vigtig at JEG vidste hvor jeg stod. 

Det gør jeg stadigvæk ikke så selvfølgelig skal have det af vide hurtig nu. På intet tidspunkt har det handlet om at holde det fra ham. 

Og som jeg også skrev kan det diskuteres etisk og moralsk hvad og hvordan det er rigtig at håndtere. Havde jrg været i et fast forhold med manden i længere tid havdr jeg da klart også som det første involveret ham. 

Men ja jeg så en fyr som ENDTE, med at blive on and off, men det var det ikke i starten, så helt ærlig Damer, ikke så hurtig på aftrækkeren. Det er ikke fordi jeg føler behov for at udpensle alle detaljer af mit liv her. 

Så en gang for alle, jeg påtager mig stadigvæk ansvaret for meget af denne situation, jeg er et voksent menneske, men det betyder ikke at jeg ikke tager i mod råd med kyshånd fra andre der har stået i en svær situation eller som -neutralt- har lyst til at dele sine tanker. 

Jeg skrev ikke et opslag for at blive slået i hovedet. 

Alles situationer er forskellige. 

Jeg ville nok bare fortælle det, der er jo ikke andet at gøre nul så må i sammen finde ud af om du skal beholde barnet eller ej.

Hvor ville det daværende rart at kunne læse og kommentere på en tråd uden alles moralske opstød og løftede pegefinger! 

Tråd starter tager ansvar... og søger råd, lad være at kommentere hvis det kun er fordømmende det er simpelthen uudholdeligt at læse.

Som andre også siger, så er det bare at få det sagt... der er bare ingen nem måde at gøre det på, håber i finder frem til en god løsning for jer begge

Held og lykke 

Muffie skriver:

Der er sådan set ikke nogen undskyldninger i mine indlæg, kun en mindte udredning for hvad der har været foregået. Hvis mine indlæg bliver læst ordentlig tager jeg sådan set uansvarlighed og div. Andre måder at sige  at jeg har fucket op, på min skuldre. 

 

Med det sagt er den eneste grund til jeg ikke har sagt noget til ham, at vi faktisk ikke har snakket om vores forhold og hvad vi er og derfor heller ikke er defineret som kærester. Derfor synes jeg det ville være en endnu større mundfuld for ham, at sådan sådan en nyhed medmindre det var 100% bekræftet oh netop derfor har jeg også syntes det var vigtig at JEG vidste hvor jeg stod. 

Det gør jeg stadigvæk ikke så selvfølgelig skal have det af vide hurtig nu. På intet tidspunkt har det handlet om at holde det fra ham. 

Og som jeg også skrev kan det diskuteres etisk og moralsk hvad og hvordan det er rigtig at håndtere. Havde jrg været i et fast forhold med manden i længere tid havdr jeg da klart også som det første involveret ham. 

 

Men ja jeg så en fyr som ENDTE, med at blive on and off, men det var det ikke i starten, så helt ærlig Damer, ikke så hurtig på aftrækkeren. Det er ikke fordi jeg føler behov for at udpensle alle detaljer af mit liv her. 

 

Så en gang for alle, jeg påtager mig stadigvæk ansvaret for meget af denne situation, jeg er et voksent menneske, men det betyder ikke at jeg ikke tager i mod råd med kyshånd fra andre der har stået i en svær situation eller som -neutralt- har lyst til at dele sine tanker. 

Jeg skrev ikke et opslag for at blive slået i hovedet. 

Alles situationer er forskellige. 

Du skal vel ikke beslutte hvad du vil uden at hører hvad han vil først? Hvis han feks ikke vil være far, ikke har tid og råd og overskud og har tons vis af arveligt sygdomme i sin familie samt planlagt at ta 5 år i fremmedlegionen, så nytter det jo ikke at du allerede har besluttet at beholde barnet.