Plydselig føler jeg mig skidt

MÅSKE, blot en tanke! Skulle du gå ind og give ham et juleknus og slå en streg over stridighederne. Måske, skal du tage ham på en anden måde?? Det er som om han bare går i baglås når du er sur, MÅSKE forstår han alting bedre hvis du nu viser du elsker ham? Hvis vi er sure på hinanden, jamen så kommer vi ingen vegne, for begge lukker af. Men når vi ikke er sure på hinanden, jamen så kan vi tale om alt og komme frem til nogle løsninger. Så MÅSKE skulle du prøve dét??

Hej Ja, jeg har fulgt med i alle indlægene, men intet skrevet endnu. Sådan som jeg har forstået det, så er du gift, har 3 børn og er selv uden indtægt (bortset fra familieydelse). Normalt bruger han oceaner af tid på at vælge/købe gaver til hans forældre og ingen andre. Alle øvrige gaver betaler du med familieydelsen som udbetales af staten. Hvis ovenstående er korrekt, så kan jeg ikke lade være med at tænke på om det altid har været sådan ? Har du aldrig haft indtægt her i Danmark ? Er det et valgt I begge har foretaget at du skal gå hjemme og han tjene pengene eller er det ufrivillgt altså at du ikke kan finde arbejde eller er blevet fyret ? Jeg kan forstå at du ikke er født her i landet og jeg ved ikke om man kan skære alle over en kam, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis Jeres fordeling fra starten var som den er nu, så kan du da ikke være sur. Forstå mig ret, men jeg mener at hvis det har været sådan en 'gensidig aftale', at han tjente penge og du 'bare går hjemme' og føder børn, holder hus osv. jamen hvordan skal han så lige vende rundt efter dine tanker ? Det lyder meget firkantet, men jeg håber at du forstår at det ikke er ondt ment. Jeg tror, at de fleste mænd har det sådan at hvad der bare er noget der fungere, hvorfor så ændre det ? Du skriver også, at du har sagt at du gerne vil have at I skal til parterapeut og du havde spurgt til om hvad han synes om det. Dertil svarede han den anden dag, at han tænkte over det. Jamen helt ærlig, så tillykke med det. Mænd bruger altså tid til at tænke over de 'store ting'. Jeg tolker det som om, at han godt ved der er noget galt. MEN når det så er sagt, så tror jeg bare at han er vant til at Jeres liv har været som det har i de sidste mange år, så han forstår måske ikke lige hvorfor det så lige skal ændres nu. Bare en tanke og jeg håber at du ikke tager dette indlæg, som om at jeg holde med ham eller dig, for den sags skyld. Jeg kender ingen af Jer, men prøver at give mit besyv med, hvad jeg har observeret i denne tråd. Jeg håber at I, trods alt, får en dejlig jul. Jeg vil afslutte med at sige, at jeg synes du skal prøve om du kan lade være med at give ham den kolde skulder. Det får du intet ud af. Jeg tror, at du skal være som normalt, men stadig sørge for at han ved at du vil have at I skal til parterapeut. Det at give ham den kolde skulder, vil gå ud over børnene og det skal det jo ikke. Børn kan mærke mange flere ting end man lige går og tror. Hilsen Bethina

HeleneK Mor til 6 skrev:

MÅSKE, blot en tanke! Skulle du gå ind og give ham et juleknus og slå en streg over stridighederne. Måske, skal du tage ham på en anden måde?? Det er som om han bare går i baglås når du er sur, MÅSKE forstår han alting bedre hvis du nu viser du elsker ham? Hvis vi er sure på hinanden, jamen så kommer vi ingen vegne, for begge lukker af. Men når vi ikke er sure på hinanden, jamen så kan vi tale om alt og komme frem til nogle løsninger. Så MÅSKE skulle du prøve dét??

:klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: HELT ENIG

Helene, det har jeg altid gjort indtil nu, at slutte freden. Mange gange. Nu synes jeg er hans tur at gør det. Og jeg kan se at han prøver på hans måde. Men det virker ikke for mig. Jeg vil have at han indser problemet og viser klart at han har gjort det. Han ved bare ikke noget og siger at det er kun mig der laver problemer. Nu viser han kun, at han vil have fred i huset, men alt skal være som før. Og det virker ikke for mig. Jeg er træt og gider ikke mere. Det har altid været godt for ham, men han er åbenbart ligeglad at det ikke er det samme for mig. hvis han spørger selv hvorfor jeg opfører mig sådan skal jeg nok fortale ham. Men jeg synes at det er nytteløs fordi der er sket før og intet er forandret. Nu er parterapeut tur, alt andet er prøvet her og virker ikke.

Freja og Tokes mor skrev:

Hej Ja, jeg har fulgt med i alle indlægene, men intet skrevet endnu. Sådan som jeg har forstået det, så er du gift, har 3 børn og er selv uden indtægt (bortset fra familieydelse). Normalt bruger han oceaner af tid på at vælge/købe gaver til hans forældre og ingen andre. Alle øvrige gaver betaler du med familieydelsen som udbetales af staten. Hvis ovenstående er korrekt, så kan jeg ikke lade være med at tænke på om det altid har været sådan ? Har du aldrig haft indtægt her i Danmark ? Er det et valgt I begge har foretaget at du skal gå hjemme og han tjene pengene eller er det ufrivillgt altså at du ikke kan finde arbejde eller er blevet fyret ? Jeg kan forstå at du ikke er født her i landet og jeg ved ikke om man kan skære alle over en kam, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis Jeres fordeling fra starten var som den er nu, så kan du da ikke være sur. Forstå mig ret, men jeg mener at hvis det har været sådan en 'gensidig aftale', at han tjente penge og du 'bare går hjemme' og føder børn, holder hus osv. jamen hvordan skal han så lige vende rundt efter dine tanker ? Det lyder meget firkantet, men jeg håber at du forstår at det ikke er ondt ment. Jeg tror, at de fleste mænd har det sådan at hvad der bare er noget der fungere, hvorfor så ændre det ? Du skriver også, at du har sagt at du gerne vil have at I skal til parterapeut og du havde spurgt til om hvad han synes om det. Dertil svarede han den anden dag, at han tænkte over det. Jamen helt ærlig, så tillykke med det. Mænd bruger altså tid til at tænke over de 'store ting'. Jeg tolker det som om, at han godt ved der er noget galt. MEN når det så er sagt, så tror jeg bare at han er vant til at Jeres liv har været som det har i de sidste mange år, så han forstår måske ikke lige hvorfor det så lige skal ændres nu. Bare en tanke og jeg håber at du ikke tager dette indlæg, som om at jeg holde med ham eller dig, for den sags skyld. Jeg kender ingen af Jer, men prøver at give mit besyv med, hvad jeg har observeret i denne tråd. Jeg håber at I, trods alt, får en dejlig jul. Jeg vil afslutte med at sige, at jeg synes du skal prøve om du kan lade være med at give ham den kolde skulder. Det får du intet ud af. Jeg tror, at du skal være som normalt, men stadig sørge for at han ved at du vil have at I skal til parterapeut. Det at give ham den kolde skulder, vil gå ud over børnene og det skal det jo ikke. Børn kan mærke mange flere ting end man lige går og tror. Hilsen Bethina

1. Faktisk nej, han køber julegaver til sine forældre kun fordi jeg insisterer. I år har jeg ikke insisteret og han har købt ikke en skidt. 2. Jeg har altid arbejdet men på det sidste er det kun på papir, jeg laver ikke meget og selvfølgelig får ikke noget. Jeg går i skole faktisk og planlæger at ansøge SU næste år hvis jeg har ret til det. Jeg behøver ikke at arbejde og familieydelse er nok for mig, jeg mangler ikke penge. Men jeg vil lave noget for min egen fornøjelse. Vi har aldrig taget beslutninger at jeg bliver hjem og han tjener penge. Det er bare noget der er sket af sig selv og er ikke et problem til nogen af os. På nogle tidspunkter havde jeg mere penge fordi jeg fik barsel penge. Arbejdede også i 1 år som barnepige til mine egne børn fordi der er sådan en mulighed i vores kommune. Så brugte jeg den før tvillingerne begyndte i BH. Med de penge købte jeg en bil til at køre børnene i BH, fordi jeg ikke kan køre hans bil. Den har jeg 100% selv betalt og uden nogen som helst lån. Han var ikke særlig glad for det, fordi han troede at jeg ikke havde brug for en bil. Men kort efter blev han rigtig glad fordi nu behøvede han ikke at køre børnene til og fra BH hver dag. 3. Jeg synes ikke at jeg giver ham den kolde skulder. Alt er som før bortset fra at: 1. Vi ikke sover sammen, det kan jeg bare ikke. 2. Jeg er stoppet at prøve at snakke med ham om vores forhold fordi han dør det selv og jeg vil vise ham hvordan det føles at stoppe kommunikationen. Men selvfølgelig kan vi godt snakke om andre ting som vejret f.eks :laugh: og selvfølgelig om børnene. Men vi snakker ikke om de vigtige ting mellen os. Jeg venter at han selv siger noget om dem. Det irriterende er, at selv om han er den eneste der tjener penge gider han ikke at bruge nogen af dem til børnene, selv ikke til julegaver

Hej Niki. Dette er mit første indlæg, og har fulgt med i denne tråd, men ret mig hvis der er nogle ting som jeg har misset eller ikke forstået korrekt. Jeg kan kun give helene og freja og tokes mor ret i, at den kolde skulder ikke er løsningen på jeres problemer, og i min verden er den eneste man kan lave om på, sig selv.. Tror du får en svær fremtid hvis du bliver ved med at kæmpe for at få ham til at forstå dig, medmindre du begynder at ændre din egen måde at gå til ham på. Og så synes jeg det er rigtig ærgeligt at læse, at i er holdt op med at sove sammen. Nu er jeg selv i at parforhold med en som er fra Chile, og han er nogen gange lidt af en mandschauvinist, men er samtidig meget stolt af det (hvilket kan irritere mig grænseløst), men stadig.. Jeg har trods alt valgt at være sammen med ham, dvs. jeg vælger at leve med ham på trods af hans måde at være på. fordelen ved mange mænd er dog, at hvis man møder dem med kærlighed og ikke hele tiden vil ha de skal lave om på sig selv, så får man meget bedre feedback end man egentlig troede. Nu er jeg typen som kan have en tendens til at brokke mig ekstremt meget i perioder, og konstant pointere hvad han gør og ikke gør, og der erfarer jeg den samme reaktion som du gør, nemlig at han virker ligeglad og ikk gider tale med mig, og der kan gå flere dage.. Den erfaring er jeg blevet meget rig på, og har lært hvordan jeg skal gå til ham, og i de gode tider kan han faktisk godt se problemet fra hans side, hvorimod når han er vred, er det hele min skyld. Jeg nævner det her fordi, det lyder som om at du hele tiden vil ha at han skal være på en bestemt måde, men samtidig elsker du ham. Tror du er nødt til, som det tidligere blev nævnt, at kigge indad og prøve at se hvordan du kan ændre på det der er dit, og så får man automatisk en masse retur som man kan glæde sig over. Det lyder heller ikke som om han i bund og grund ønsker i ikke skal være sammen, så der må være noget der holder jer sammen, hvorfor ikke prøve at fokusere på det istedet, og ikke kun på mangler og fejl ved hinanden.. Mht. julegaverne, så kan jeg godt forstå det frustrerer dig at han ikke bruger penge og tid på børnene, men prøv at spørg ham om det evt. skyldes noget andet, og så prøv ikk at fordøm ham, men spørg ham og lad ham forklare, og så kan du tilsidst fortælle hvad det får dig til at føle.. (Med nogle mænd skal man desværre være ultra diplomatisk for at kunne komme ind under huden på dem). Tilsidst, parterapi har for vores vedkommende været rigtig godt, det tager bare tid for mænd at skulle erkende at behovet er der, og sørg for guds skyld for, at parterapeuten er en mand, så din mand ikke går helt i baglås over overtallet af feminisme i et rum :laugh: Det har alligevel en del at sige tror jeg.. 'og hop så ind i den seng og sov sammen med ham' Kan godt forstå det ikke er nemt, men jeg tror bare ikke det hjælper at du skubber dig selv længere væk fra ham, så kan du ligeså godt fjerne dig helt og aldeles..

Kafka, jeg vil ikke lave om på ham. Jeg vil forbedre ham. Kan ikke se noget forkert ved det. Jeg forklarede til ham hvad jeg mener om de julegaver. Men det var igen monolog. Han sagte ikke et ord. jeg ved ikke hvad han har i hovedet på sig. Og hvis man ikke siger hvad man mener finder jeg selv svaret for mig selv, svaret som virker mest logisk for mig. Og præcis på det samme grund har jeg fundet en mand parterapeut. Men nogle gange tænker jeg: Hvis terapeuten fortæller ham at kvinderne har de og de behov.... måske ville min mand tænke: Hvordan kan han vide hvad behov kvinder har hvis han selv er en mand :lol: Men hvis en anden kvide siger til ham måske det samme som jeg siger begynder han at tro at det ikke er mig der er unormal, men det er kun ham der tror at jeg vil for meget. Jeg må indrømme at jeg har hørt mange gange at jeg forventer for meget fra folk, vil have for meget. Men det mener jeg virkelig ikke. Jeg ville ikke lyve for min mand og lyve for mig selv og det vil bestemt være løgn hvis jeg går i seng med ham. Og jeg tror at han ville selv føle det og det bliver ikke godt for ingen af os. Generelt det eneste jeg vil have er nogen upartisk at sige sin mening om vores problemer.