Nu ved jeg ikke, hvad der er foregået mellem jer, siden det er kommet så langt ud, at I ikke engang deler soveværelse for tiden. Men siden det er kommet så langt ud, vil jeg sige, at det snart ligner et valg mellem parterapi eller skilsmisse. Og det er altså mærkeligt, som folk kan være bange for det der parterapi, når nu det kan være med til at redde ens samliv... :huh: (mig selv inkluderet!).
Terapeuten kan tvinge jer til at lytte til hinanden - begge to! Og komme med ofte simple, indlysende kommentarer, som man bare slet ikke orker at høre fra ægtefællen/samleveren, men som man har lettere ved at sluge, når det kommer fra en tredjepart, som har hørt begge sider af sagen. Det er ikke et magisk tryllemiddel, som sikrer jer evig lykke i fremtiden, men det kan løsne op for den dårlige kommunikation. Og forhåbentlig hindre en skilsmisse, som er forfærdelig nok i sig selv - ikke mindst for børnene, men måske endnu værre, når man er udlænding?
Jeg vil sådan set foreslå, at du selv booker en tid hos en parterapeut og så siger til din mand, at det skal I altså. Og hvis han ikke dukker op, så kan man også gå til 'parterapi' uden sin ægtefælle/kæreste og stadig få nogle redskaber til at løse konflikten...
Og det med at opføre sig på den samme måde som ham . det virker vist kun rigtigt, når det er i småtingsafdelingen, hvor man kan vise, hvor komisk eller urimelig en persons adfærd er. Når der er større følelser indblandet tror jeg bare, at man risikerer at forværre situationen.
Men held og lykke!
Anmeld
