Plydselig føler jeg mig skidt

Nå, jeg troede du var flyttet ovenpå :) Men derfor mener jeg alligevel at du endelig ikke skal passe og pleje ham. Lad ham endelig prøve at selv vaske sit tøj, lave sin mad og gøre rent osv. - bare sådan så han får en lille forsmag på, hvordan det egentlig ér ikke at have dig til at gøre det hele. Tror nemlig ikke det virker at være uvenner, og så samtidig gøre det hele nemt for ham. Rene sokker i skuffen og varm mad på bordet.

Vi bor stadig sammen. Ingen viser nogle som helst tegn på flytnings planer. Så bliver det svært ikke at gøre rent, fordi det betyder at vi alle skal live i skid. Jeg laver mad til børnene og er det idiotisk ikke at give også noget til ham. Men jeg har besluttet at jeg ikke skifter hans sengetøj og stopper med at stryge hans tøj. an opfører sig idiotisk. Jeg troede at an er anderledes end de andre mænd. Men det viser sig at han er den samme, bare spiler rollen af den søde mand lidt bedre end nogle andre :lol:

NikiFin skrev:

Vi bor stadig sammen. Ingen viser nogle som helst tegn på flytnings planer. Så bliver det svært ikke at gøre rent, fordi det betyder at vi alle skal live i skid. Jeg laver mad til børnene og er det idiotisk ikke at give også noget til ham. Men jeg har besluttet at jeg ikke skifter hans sengetøj og stopper med at stryge hans tøj. an opfører sig idiotisk. Jeg troede at an er anderledes end de andre mænd. Men det viser sig at han er den samme, bare spiler rollen af den søde mand lidt bedre end nogle andre :lol:

OG stopper med at vaske hans tøj, ikk!!! :laugh: Nej men gøre rent er også at vaske op for ham, tage hans kaffekop fra stuen, og flytte hans tallerken osv osv....du ved alt slavearbejdet, dét som han ikke selv gider, men som du gør. Flytter han fx ikke tallerkenen, så lad lortet stå og giv ham en ny næste dag - og bliv ved, så han kan se komikken/pointen. Du overlever det sgu nok Nikifin, hvis du bare er stædig nok! :) . Spørgsmålet er, om han gør.

Helene, kan du forestille dig hvor svært det bliver. Jeg ved at det er det jeg skal gør men jeg viser hele tiden hvor svag jeg er. Jeg gør tingene ved øjeblikkelig impuls. Jeg har brug for at være sød ved ham og lige har gjort noget jeg måske ikke skulle gøre. Jeg så ham køre til stationen med sin fars bil og vidste at det betyder at han går tilbage fordi han skulle aflevere bilen der. Og jeg forslog at køre ham tilbage. Han var berørt og nu tror han måske at jeg kommer tilbage. Men det er overhoved ikke min plan. Jeg forslog igår at han eller vi skal parterapi og han sagte at han ikke tror på det, det var spild af tid. En af hans venner havde prøvet og det havde hjulpet ikke en skidt.

Nu har jeg fundet en parterapeut som venter på os til at ringe til ham. Jeg sagte det til min mand og svaret som sædvanlig var: Hm Ikke et ord mere. Nu venter jeg på hans svar siden i går morgen, men det ser ikke ud som om han har nogle planer ved det

Næ, det er også en træls situation i er havnet i.... Har du nogen ideer om hvad han generelt vil (med dig og børnene)? Skal i bare vær der, eller har han en dybere mening mon?

Men.... kan I bare fortælle mig kort jeres mening om hvad jeg har spurgt i emnet. Jeg er nemlig stadig sur på min mand at han aldrig spurgte om der er julegaver til børnene, har jeg købt noget og hvad.... Kan i bare svare mig med Ja eller Nej uden at komme dybere i sagen og vores forhold som helhed. Hvis der er tale om en familie, hvor kun faren tjener penge, ser det normalt i jeres øjne at han ikke vil bruge 1 krone til julegave til sine børn og børnene skal købe selv deres gaver med børnepengene moren får fra staten fordi hun har ikke nogle andre. Og det er ikke at faren ikke har penge, for sig selv bruger han mange nok til julefrokoster og taxaer. Har jeg ret i at være sur på ham eller laver jeg bare elefant fra fluen.

Jamen verden er ikke kun sort og hvid, så nogle spørgsmål kan ikke kun besvares med ja eller nej. Og andre kan ikke fortælle hvad der er rigtigt eller forkert i netop DIN situation. De kan give deres besyv med, så du måske selv nemmere kan tage en beslutning for hvad der er rigtigt i netop DIT tilfælde. I vores hjem har vi ikke noget der er dit eller mit. Vores børn og ægteskab, hus bil hund og fremtid er noget vi er fælles om. Og Pt får jeg ikke en krone nogen steder fra, men stigs penge er også mine penge og omvendt - og overfører bare nogle hvis jeg skal bruge dem.

JA, gu ville jeg da også være fornærmet og pisse sur!!!!

Folk, måske kan I ikke forestille jer hvor forvirret jeg er. Jeg ved godt at ingen af jer ved hvem der har ret. Jeg ville bare vide hvad I selv ville føle i en lignende situation. Jeg forstår både Ditte og Helene og det præcis mellem de to meninger jeg selv tøver. Jeg har ellers fundet en parterapeut og givet hans nummer til manden. Jeg spurgte manden om han planlægger at ringe til parterapeuten og han sagte at han tænkte på det. Og det var for 4 dage siden og stadig ingen resultat. Jeg har besluttet ikke at snakke med ham om vores forhold og lade det hele i hans hænder og har sagt det til ham. Nu er hans tur at rede ægteskabet hvis han vil det. Nu har jeg købt 3 gaver til min mand og de er indskrevet fra de 3 børn, fordi det er dem der ren faktisk har betalt dem. Der bliver ikke en gave fra mig til ham. Men... forleden snakkede han om at han havde købt min gave som var faktisk fra børnene. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forstå det. Den er i hver fald ikke købt med børnepenge, men med hans egne. Hvorfor så skal den være fra dem. Alle tre har gaver til os fra BH. Han vil åbenbart vise noget til mig på den måde. Dette år pressede jeg ham ikke at købe gaver til sine forældre som vi altid gør når vi fejrer Jul sammen. Jeg spurgte kun om vi giver gaver til hans forældre i år og han svarede kort og klart: Nej. Som vi siger på bulgarsk i lignende tilfælde: Sigøjners numre