Skifter underbukser og strømper hver dag, alt andet efter behov, undertrøjer/t-shirts som regel efter 2 dage med mindre der er svedt i dem/spildt på dem. Det samme gælder bluser/skjorter - sønnens skal som regel skiftes hver dag, men ikke altid. Trøjer, som der ikke er spildt på kan bruges mange gange på en uge, så længe de ikke ser eller føles beskidt. Cowboybukser har jeg det med at strække noget længere for mit eget vedkommende.
Sengetøj skiftes hver uge. Sønnen har lidt tendens til støvallergi, og sengemiljøet er det vigtigste punkt i at holde det nede. Og jeg synes ikke selv det er lækkert at ligge i mere end en uge.
Da drengen var mindre fik han tit skiftet tøj op til flere gange om dagen, da han tit blev beskidt på en noget anden måde, end han gør i dag. Savl, mad og snot er i mine øjne noget andet end grønne græsknæ, tusch/malingpletter og lidt indtørret mudder - Så længe det ikke smitter af på vores møbler Der bliver skam stadig spildt mad, tørret snot af i ærmet og indimellem også savlet, men 'Dreng klædt i havregrød' er dog ikke længere fast tema ved morgenmaden.
Overtøj bliver spulet med bruseren, når det er rigtig slemt - hvilket nogle gange er hver dag i vinterhalvåret, men det er ikke ud fra et princip om, at det skal se rent og pænt og ordentligt ud. Det skal fungere (dvs være vind- og vandtæt - her er indæltet mudder ikke så smart), ikke være generende for barnet - og ikke klatte indtørret mudder over det hele, når det bliver taget af og på.
Jeg har fornylig læst (men kan ikke lige huske hvor), at man ikke bør vaske f.eks. flyverdragter mere end allerhøjst nødvendigt (og her mentes kun få gange i dragtens levetid), da det meget hurtigt får slidt den membran, som gør dragterne vandtætte.
Anmeld