Giver I penge til indsamlinger?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

9. oktober 2010

Det er stadig mig-vb

Soap skrev:
Tag feks husforbi, 9 ud af 10 som står sælger det er klædt i mærketøj fra top til tå , de skulle ha betalt huslejen i stedet og nej det er ikke det eneste sæt tøj han har for ser en bestemt 2-3 gange om ugen og må sige han er nok den mest velklædte hjemløse bums nogensinde og sådan er det rigtig mange her på Århus egnen Det ka jeg bar ikke støtte op om
:laugh: Sådan ser de hjemløse ikke ud hér, de er nærmest lidt usle og små nussede og tænderne ligner en pose ristede løg osv..... Der står også damer engang i mellem, og de ser bestemt heller ikke lækre ud. Men ok, vi har jo også MANGE der står rundt omkring....men jeg synes det er bedre de laver lidt for den 20'er, end at bare gå rundt med en kop og bumse dem. Og avisen er faktisk meget god og orienterende.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

9. oktober 2010

Charlotte d. 17.-vb

HeleneK Mor til 6 skrev:
Soap skrev:
Tag feks husforbi, 9 ud af 10 som står sælger det er klædt i mærketøj fra top til tå , de skulle ha betalt huslejen i stedet og nej det er ikke det eneste sæt tøj han har for ser en bestemt 2-3 gange om ugen og må sige han er nok den mest velklædte hjemløse bums nogensinde og sådan er det rigtig mange her på Århus egnen Det ka jeg bar ikke støtte op om
:laugh: Sådan ser de hjemløse ikke ud hér, de er nærmest lidt usle og små nussede og tænderne ligner en pose ristede løg osv..... Der står også damer engang i mellem, og de ser bestemt heller ikke lækre ud. Men ok, vi har jo også MANGE der står rundt omkring....men jeg synes det er bedre de laver lidt for den 20'er, end at bare gå rundt med en kop og bumse dem. Og avisen er faktisk meget god og orienterende.
Jeg synes også, det er en fin avis, der giver indblik i en - for mig - fremmed verden. Jeg har ikke set 'pæne' sælgere af den i Århus, men er der så heller ikke så tit. Det er groft ud over alle grænser at snyde sig til at sælge den - sådan nogle mennesker ødelægger bare SÅ meget for en svag gruppe. Øv.

Anmeld

9. oktober 2010

Johannamor-vb

Præcis derfor har jeg problemer med at støtte mange afrikanske lande. Der har været sendt støtte i årevis. I min mormors skole samlede de ind til sultne afrikanere! Og det ser stadig håbløst ud mange steder. Det virker bare ikke som om de penge gavner i det lange løb.
For 20 år siden tilbragte jeg tre måneder i et nicaraguansk kaffe-kooperativ. En enkelt husstand havde indlagt el; i den familie, som jeg boede i, delte far, mor og tre børn 24 m2; de fleste familier spiste majstortillas med bønner tre gange om dagen syv dage om ugen. Så der var plads til forbedring... Og der havde jeg en oplevelse, der lærte mig meget: Jeg deltog i et fællesmøde, hvor kaffebønderne skulle beslutte, hvad de ville bruge indtægten fra kaffehøsten på. Den ene mulighed var at købe en bil (sådan en var der ikke, og der var små to timers gang ned ad bjerget til byen hhv. hovedvejen). Anden mulighed var at dele pengene på én eller anden måde mellem dem. Det at tage en beslutning, der betød noget for deres fremtid var tydeligvis ikke muligt for dem. De manglede simpelthen den demokratiske baggage, som vi giver vores børn allerede fra børnehaven. Vi skal snakke sammen, vi skal lytte til hinanden og give udtryk for vores egne ønsker og behov - og vi skal finde ud af, hvordan vi bliver enige. Men hvor skulle de have lært det? De var vokset op i et diktatur, var vokset op under eneherskende kaffeplantageejere - det lærer man ikke demokrati af. Heldigvis er rigtig meget ulandshjælp et forsøg på hjælp til selvhjælp. Men det er altså ikke nemt at ændre en bestående skæv verdensorden - det er endnu et af de tilfælde, hvor der ikke findes rigtige og forkerte løsninger - men en hel masse, der er grumsede, når man kigger på dem. Og når vi snakker katastrofehjælp så giver jeg altså penge, selvom der umiddelbart ikke ligger 'demokratisk uddannelse' eller anden i det, som på længere sigt er fint og nødvendigt. Lige her og nu handler det om at overleve, så kan de fine tanker komme bagefter.

Anmeld

10. oktober 2010

MetteNB-vb

Charlotte d. 17. skrev:
151009 skrev:
Kunne ALDRIG NOGENSINDE finde på at støtte de hjemløse. I mine øjne er Danmark skruet sammen på en måde der gør at man IKKE behøver at være hjemløs.
Man behøver heller ikke at være prostitueret, narkoman, alkoholiker, ludoman osv. - eller at blive sammen med en mand, der banker én regelmæssigt. Alligevel har jeg det fint med at leve i et samfund, hvor vi tager hånd om dem, der ikke har truffet de rationelt set klogeste valg. Jeg tror ikke, det indgår i noget menneskes plan for livet at blive hjemløs. Jeg kan ikke lide 'survival of the fittest'-tankegangen. Men jeg kan godt lide Løgstrups etiske fordring!
Helt enig med dig Charlotte d. 17.

Anmeld

11. oktober 2010

Spunk-vb

Ja, altid. Jeg støtter mine mærkesager ved at være medlem og selv samle ind og de andre støtter jeg fordi de gider at gøre sig den ulejlighed at komme forbi mit hus - og fordi de jo sådan set alle er gode formål. Jeg køber også neg af spejderne og lodsedler fra børn. Jeg har det som blommen i et æg og det mindste jeg kan gøre at at give lidt mønter til andre der ikke er lige så priviligerede. Jeg køber for øvrigt også hus forbi og køber meget tøj i genbrugsbutikkerne.

Anmeld

12. oktober 2010

k11923-vb

Charlotte d. 17. skrev:
Frunett skrev:
kongster skrev: Stort set alle der betaler skat kan da ikke forbruge mere? Så hænger tingene jo slet ikke sammen? Der er da så absolut folk der betaler mere i skat end de forbruger. .
Hvis du medregner skolegang og uddannelse til dig selv, dine børn, fri adgang til læge, jordemoder, behandling på hospital,daginstitutioner, biblioteker, hjemmepleje, veje, folkepension ( og førtidspension hvis det kommer til det )osv osv osv ???
Jamen, på trods af økonomisk krise og massive nedskæringer i den offentlige sektor, så har vi jo ikke græske forhold. Altså må budgettet trods alt balancere, så der er overskud på kontoen. Noget helt andet er, at jeg for nyligt hørte, at man har regnet ud, at hvis vi vil fastholde den service, der (trods alt) er i den offentlige sektor i dag, om 40 år, så skal 60 % af befolkningen til den tid være offentligt ansatte - primært pga. den aldersmæssige befolkningssammensætning til den tid. DET holder jo ikke en meter!! - så der skal radikale ændringer til. Eller også skal vi skynde os at få en masse børn og påvirke vores egne børn til at sætte en masse børn i verden... - og i øvrigt sørge for at holde os raske og selvhjulpne, når vi bliver ældre. Ja, privatpersoner betaler mindre i skat, end de rent faktisk bruger gennem et liv. Danmark er fuld af virksomheder, der betaler skat og moms. Der har du den rige onkel i Amerika. Virksomhederne får regnestykket til at gå op - næsten. Når der er færre mennesker i arbejde til at betale skat og forsørge de ældre, er det endnu mere vigtigt at vi skaber noget værdi (produktion) til samfundet, så der kommer flere penge ind gennem virksomhedsskatten.

Anmeld

12. oktober 2010

kongster-vb

Men der skal du så også regne ind at offentlig ansatte jo får deres løn af statskassen og jo godt nok betaler noget tilbage til kassen, men ikke genererer penge. De genererer så en masse andet, som uddannelse mm men rent økonomisk så bruger de langt mere end de betaler, eftersom hele deres indtægt er statsfinanceret. Lægger man så den del af befolkningen til som er på overførselsindkomst af den ene eller den anden slags - SU, kontanthjælp, pension - så er den del som tjener penge (der ikke kommer fra statskassen) og betaler skat ret lille i forhold til resten. Mange private ansatte har børn i privatskole og bliver behandlet på private hospitaler. Så jeg vil mene at der stadig er en del privatpersoner der betaler mere end de forbruger. Men det kunne være sjovt at lave et lille regnestykke hvor man indregnede SU, børnepenge, to børn i folkeskole, noget infrastruktur og nogle lægebesøg og så se hvor meget det ca beløber sig til i forhold til skattekronerne.

Anmeld

12. oktober 2010

Happymummy-vb

Følgende er ikke så alvorligt ment, som det kan lyde (men lidt) :) Kongster: Og i det regnestykke har man selvfølgelig også medregnet alle de offentlige tilskud, som f.eks. privatskoler og såvidt jeg ved også privathospitaler er dybt, dybt afhængige af ;) Fra: http://krevi.dk/files/Konsekvenser_af_en_aendret_skolestruktur.pdf, s. 21: Privatskolerne finansieres af et elevtalsafhængigt statstilskud samt for-ældrebetaling. Statstilskuddet udgør aktuelt op til 75 % af sidste regn-skabsårs landsgennemsnitlige driftsudgift pr. elev i folkeskolen. Kommu-nerne refunderer en andel heraf til staten, andelens størrelse fastsættes på de årlige finanslove, men har indtil nu typisk udgjort 85 %. Den reste-rende udgift op til den faktiske udgift pr. elev i de private skoler betales af forældrene (LBK nr. 705 af 03/07/2009; Finansministeriet, 1995: 45). Lidt surkommunistisk kan man også sige: 'Af uransagelige historiske og ganske tilfældige årsager er vi landet på det 75 pct. Den statslige finansiering betyder, at skattekronerne fra den ufaglærte arbejder i Randers ikke alene går til at finansiere hans egen datters skolegang, men også bidrager til at direktøren fra Strandvejen kan sende sin søn billigt på Bernadotteskolen i Hellerup. Den nuværende ordning er med andre ord en omvendt Robin Hood, hvor statens midler bliver omfordelt fra landets fattigste til de landets rigeste.' (Skrevet af Magnus Barsøe Ben..., Jens Jonatan Steen, 03.06.2010 Medie: Jyllandsposten) Og hvor meget moms man betaler afhænger selvfølgelig af hvilket produkt man vælger at købe (såfremt man har et valg). Men i princippet er momsen på flåede tomater fra aldi ens for både mig og Hr. Møller (VED bare, at han handler i aldi :laugh: ) Og hov - så har jeg da vist lagt mine penge i et privatejet foretagende, som så skal betale skat (men gør de det?)af den indtjening de har fået pga lille mig :) Som det vist fremgår, ser jeg ikke tingene så adskilt, og pengene forsvinder vel ikke helt ud af Systemet Danmark, selvom det er offentligt ansatte, der får dem, medmindre man tager til udlandet og spiser paella for det hele eller køber alt gennem international nethandel. Noget helt andet er - og som jeg selv ofte har tænkt på: Skal man regne sin egen skolegang, læge- og hospitalsbesøg osv i barndommen med i ens eget regnestykke, eller går det under ens forældres regnestykke? (Og er det ren fri vilje eller indflydelse fra mine akademikerforældres skyld, at jeg endte med at belaste systemet med en universitetsuddannelse?) Nå, det havde så slet intet med indsamlinger at gøre... Men det handlede om penge! :)

Anmeld

12. oktober 2010

kongster-vb

Jamen det er da helt rigtigt at pengene ikke forsvinder ud af landet, men indgår i et system. Og dog - hvis jeg køber en japansk spillekonsol, et tysk fjernsyn, en italiensk bil, en amerikansk film, så sender jeg jo faktisk penge ud af landet. Mens hvis jeg sælger en serviceydelse til udlandet, så henter jeg penge hjem til landet.

Anmeld

12. oktober 2010

Charlotte d. 17.-vb

Jep, privatskoler er bestemt ikke gratis for staten - forældrebetalingen er nærmest symbolsk. Jeg har jo børn på en ræverød friskole, og indimellem kommer jeg i tvivl, om jeg derved indirekte støtter en ultraliberal tankegang :dry:

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.