Giver I penge til indsamlinger?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

6. oktober 2010

Opus-specialist-vb

Det ER da inden for ganske kort tid, at det er meldt ud, at den fornødne hjælp ikke når frem, men strander i fester og administration i mange organisationer. Så kom ikke og sig, at det har I ikke hørt. Og nej, jeg giver ikke en krone til udlandet, for mine penge skal lægges i DK, hvor der er brug for dem! Ikke til nogle, som alligevel - i et tilfælde - brænder mit flag...så er det vist sagt pakket fint ind uden at støde nogen.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

6. oktober 2010

Frunett-vb

jeg giver til indsamlinger. Derudover køber jeg altid Hus forbi, giver et årligt bidrag til mødrehjælpen og læger uden grænser. Alt vores aflagte børnegrej og det meste af tøjet er også foræret til Mødrehjælpens butik. Jeg tror på, at det jeg kan bidrage med gør en forskel et eller andet sted !

Anmeld

6. oktober 2010

MetteNB-vb

Jeg giver, når der er indsamlinger. Tror endnu ikke, jeg er stødt på en indsamling, jeg ikke gerne vil spøtte lidt i bøssen til. Der er så nogle indsamlinger, jeg giver mere til, da det er sager, jeg oplever som tættere på. Kan få dårlig samvittighed over ikke at give så meget til et barn i Afrika, som til kræftens bekæmpelse, men det er når jeg tænker efter ifht. hvor meget, jeg har givet. Når de står på dørtrinnet, giver jeg i hvert fald det største beløb til kræftbekæmpelse. Handler nok om, at jeg kender folk, der har mistet livet pga. kræft og at det er noget, der ligeså godt kan ramme mig som naboen. Så håber virkelig, at de engang 'knækker koden' og kan kurere kræft 100 %. Modsat er der langt til Afrika, og det er ikke så tæt på, men uha hvor bliver jeg dårlig, når jeg ser klip dernede fra og er vidne (på afstand) til at både små og store børn sulter ihejl eller på anden måde mistrives og skal opleve så meget forfærdeligt. Jeg synes, folk selv skal bestemme, hvad de bruger deres penge til og hvad de støtter / ikke støtter, men personligt kan jeg ikke forstå, man kan synes, man bidrager nok via skatten.

Anmeld

6. oktober 2010

151009-vb

Jeg støtter kræftens bekæmpelse ind i mellem. Kunne ALDRIG NOGENSINDE finde på at støtte de hjemløse. I mine øjne er Danmark skruet sammen på en måde der gør at man IKKE behøver at være hjemløs. Mine børn skal også opdrages med at det ikke er okay at tigge! mht. udlandshjælp, så synes jeg vi skal feje for egen dør først og så stoppe helt med at sende skattekroner afsted. Vi har sgu brug for pengene selv.

Anmeld

6. oktober 2010

Johannamor-vb

Selvfølgelig giver jeg penge til indsamlinger! Ikke altid og ikke til alle, men jeg føler en dyb forpligtelse til at hjælpe, ikke mindst fordi jeg er så heldig at være blevet født i Danmark, hvor vi har det så uendelig godt! Jeg ved, at ikke alle vil være enige med mig, og det kan også være, at nogen synes, at jeg overtager tråden (det må trådstarteren så undskylde), men min dybeste overbevisning er, at når vi har det godt i Danmark, så er det på bekostning af de mennesker, der er så uheldige at være født i den tredje verden. Den måde, som verden er skruet sammen på politisk og økonomisk, giver os alle forspring og fortrin - og det er ikke vores fortjeneste men et resultat af vores forfædres skæve måde at se verden på, deres dygtighed osv. - i samspil med naturgivne omstændigheder, der er til vores fordel. Et eksempel: For mig er de 150 kr, som jeg gav til ofrene for oversvømmelserne i Pakistan det rene ingenting. Og i virkeligheden burde jeg have givet langt mere, fordi det rent faktisk (bl.a.) er et resultat af vores overforbrug af energi, at det regnede så meget. Jeg har et dejligt liv - og prisen for det er at andre har det dårligt. Nu vil jeg ikke tale om skyld, for jeg er jo bare en del af det samfund, vi har i den vestlige verden og deler derfor 'skylden' med mange, mange andre. Men jeg føler i høj grad, at jeg har et medansvar for at verden hænger sammen som den gør. Og i mangel på bedre giver jeg så lidt håndører, når jeg bliver mindet om mit ansvar. Jeg burde gøre noget langt mere gennemgribende, men verden er kompleks - og i situationen ved jeg ikke, hvad der ville være bedre at gøre. M.h.t. misbrug af indsamlede penge, så er der jo altid nogen, der snyder og bedrager... Men giver man penge til de store anerkendte nødhjælpsorganisationer, så kan man altså være sikker på, at pengene går til dem, de er samlet ind til. Regnskaberne revideres efter anerkendte principper og er ikke hemmelige. Men samtidigt må man jo gøre sig klar, at der skal være mennesker ansat til at købe koleravaccine (osv.) for mine 150 kr. De skal have et kontor, en telefon, en computer, videreuddannelseskurser, ordentlig løn... Den læge, der skal vaccinere, skal flyves til Pakistan - og noget af vaccinen bliver måske for gammel, inden der har nået de fjerneste egne af landet. Så det er indlysende, at en del af mine 150 kr altid vil gå til andet end vacciner, telte, nødhjælpsrationer og andet, der helt direkte går til oversvømmelsesofrene. Det har jeg det fint med!

Anmeld

7. oktober 2010

Soap-vb

151009 skrev:
Kunne ALDRIG NOGENSINDE finde på at støtte de hjemløse. I mine øjne er Danmark skruet sammen på en måde der gør at man IKKE behøver at være hjemløs. Mine børn skal også opdrages med at det ikke er okay at tigge! mht. udlandshjælp, så synes jeg vi skal feje for egen dør først og så stoppe helt med at sende skattekroner afsted. Vi har sgu brug for pengene selv.
ENIG

Anmeld

8. oktober 2010

Opus-specialist-vb

151009 skrev: Kunne ALDRIG NOGENSINDE finde på at støtte de hjemløse. I mine øjne er Danmark skruet sammen på en måde der gør at man IKKE behøver at være hjemløs. Mine børn skal også opdrages med at det ikke er okay at tigge! mht. udlandshjælp, så synes jeg vi skal feje for egen dør først og så stoppe helt med at sende skattekroner afsted. Vi har sgu brug for pengene selv.
http://voresborn.dk/images/fbfiles/images/mistick_iagree-20101008.gif
Derfor rasler de heller ikke til fastelavn og forbandede halloween!
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)

Anmeld

8. oktober 2010

Charlotte d. 17.-vb

Johannamor skrev:
...min dybeste overbevisning er, at når vi har det godt i Danmark, så er det på bekostning af de mennesker, der er så uheldige at være født i den tredje verden. Den måde, som verden er skruet sammen på politisk og økonomisk, giver os alle forspring og fortrin - og det er ikke vores fortjeneste men et resultat af vores forfædres skæve måde at se verden på, deres dygtighed osv. - i samspil med naturgivne omstændigheder, der er til vores fordel.
Jeg kunne ikke være mere enig. At opfatte vores velstand og andres nød som to uafhængige størrelser, er i bedste fald naivt, i værste fald afstumpet. - mener jeg. 'Alle ved besked, skønt det står med småt: Gamle onkel Tom har forgyldt dit slot i sit ansigts sved - og alle ved besked' Claus Hempler (frit efter Cohen)

Anmeld

8. oktober 2010

Charlotte d. 17.-vb

151009 skrev:
Kunne ALDRIG NOGENSINDE finde på at støtte de hjemløse. I mine øjne er Danmark skruet sammen på en måde der gør at man IKKE behøver at være hjemløs.
Man behøver heller ikke at være prostitueret, narkoman, alkoholiker, ludoman osv. - eller at blive sammen med en mand, der banker én regelmæssigt. Alligevel har jeg det fint med at leve i et samfund, hvor vi tager hånd om dem, der ikke har truffet de rationelt set klogeste valg. Jeg tror ikke, det indgår i noget menneskes plan for livet at blive hjemløs. Jeg kan ikke lide 'survival of the fittest'-tankegangen. Men jeg kan godt lide Løgstrups etiske fordring!

Anmeld

8. oktober 2010

Frunett-vb

Charlotte d. 17. skrev: Man behøver heller ikke at være prostitueret, narkoman, alkoholiker, ludoman osv. - eller at blive sammen med en mand, der banker én regelmæssigt. Alligevel har jeg det fint med at leve i et samfund, hvor vi tager hånd om dem, der ikke har truffet de rationelt set klogeste valg. Jeg tror ikke, det indgår i noget menneskes plan for livet at blive hjemløs. Jeg kan ikke lide 'survival of the fittest'-tankegangen. Men jeg kan godt lide Løgstrups etiske fordring! God pointe Charlotte, helt enig også med dit foregående indlæg... Tror at stort set alle der betaler skat, sammenlagt gennem livet bruger mere end de selv har betalt ind på 'fælleskontoen', så om vi betaler rigeligt eller for meget er jo et spørgsmål om hvad man vil have adgang til uden egenbetaling. Men det er vist en diskussion til en anden tråd ;)

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.