Vi starter med lås, der i flertal er låse,
men flertal af gås er gæs
-ikke gåse.
Vi taler om fod,
der i flertal er fødder,
men skønt vi si'r flod,
si'r vi aldrig flødder.
Er der én, er det den
er der to si'r man disse.
Hvorfor fa'n er flertal af pen
ikke pisse?
At flertal af mand
er mænd
ikke mænder -
er svært at forstå,
når én tand blir til tænder.
Skønt flertal af and
som bekendt hedder ænder,
så hører man aldrig, at spand
blir til spænder.
En anden mærkværdighed her til lands:
i tredje person er det han, ham og hans;
er det sund logik -ja jeg spørger kuns
at man om hvinder ikke siger hun, hum og huns?
At synge i datid hedder jo sang,
men datid af gynge er ikke gang.
Og hvem kan forstå, hvorfor springe gir sprang,
når bringe dog ikke i datid er brang!
Korrekt hedder i datid af bringe jo bragte,
hvor er logikken når man siger bagte
på navnemåden at bage?
Et andet eksempel: Det hedder at tage,
som bliver datid, når man siger tog
- sku bage i datid så ikke give bog?
Når bringe er bragte, sku bagte vær' binge,
men så måtte ragte vær' datid af ringe,
og ragte det findes på dansk faktisk ikke
- derfor må vi helre la' spørgsmålet ligge!!!
Anmeld