Debat : Dødstraf for/imod?

Rita skrev:

Jeg er imod dødsstraf - af flere årsager: Hvordan kan det forsvares at tage en morders liv? Er man så ikke sunket til hans niveau? Bevisbyrden - det er simpelthen uacceptabelt at man kan risikere at f.eks. 1% af de dødsdømte er uskyldige. Straf er vel også til for at give folk en chance for at forbedre sig - og det er ret svært hvis man er død. Jeg synes ikke vores retssystem fungerer ret godt og så gerne at man forskede mere i mulighederne for at gøre kriminelle til 'gode borgere'. Nogle kriminelle (psykopater og den slags) er uden for rækkevidde og bør (efter min mening) spærres inde på livstid, da det formentlig er det eneste, der kan afholde dem fra at begå ny kriminalitet.

Helt enig med Rita Og synes også at straframmen er alt for lav her i DK.

Rent spontant vil jeg sige, at jeg er for dødsstraf - men når jeg så får mig tænkt om, er det ikke det jeg mener alligevel.. Jeg ville aldrig kunne tage et andet liv - og kan så heller ikke 'forvente' det af andre (bødlen - eller hvad man nu kalder det). Men det kan da ikke passe, at når man har gjort noget så frygtelig som i Tønder-sagen, mord el. lign., at man så skal ha alle de goder i fængslet til trods - det burde i mine øjne være 'Den grønne mil' - agtigt i stedet. Jeg synes helt klart også, at retssystemet skal justeres, så strafudmålingen passer ift. forbrydelsen. Det kan ikke være rigtigt, at det er mere frygteligt at begå økonomisk kriminalitet end vold, overgreb og mord. ...og ingen opmærksomhed, selvbiografier og taletid i medierne - besøg af familie er sådan set okay (for familiens skyld) men ikke besøg af alverdens elskovshungrende og giftelystne madammer.

Jeg synes, det er interessant, at der stor enighed om, at der straffes alt for mildt i Danmark - ikke specielt her, men helt generelt. Og at en undersøgelse for nyligt viste, at straffen er højere end 'man' tror: En række mennesker fik et par stikord om en forbrydelse og skulle så gætte, hvad straffen var. Gennemgående - for alle de forbrydelser, der blev omtalt - var straffen højere end gennemsnittet vurderede. Med andre ord: Helt generelt tror vi, at der straffes mildere, end der rent faktisk gøres. M.h.t. spørgsmålet, hvad jeg ville sige til at bo ved siden af en psykopatisk morder, der er kommet fri fra fængsel: Jeg ville bestemt ikke bryde mig om det. Jeg ville heller ikke bryde mig om at arbejde sammen med én, der har smuglet narko eller én, der har slået én ihjel som spritbilist. Men det er et dilemma, fordi jeg rent faktisk mener, at man skal behandles som et helt menneske, når man har udstået sin straf, og at en god bolig og et godt job er én af forudsætningerne for at man kan få et velfungerende liv uden kriminalitet.

Johannamor, mener du virkeligt at et fængselsophold kan opveje at man har slået et andet menneske ihjel helt bevidst?

Jeg kan komme på job om morgenen og få en briefing om, at der ligger 4 døde mennesker som er ofre for en spøgelsesbilist, eller der ligger et barnelig der er mistænkt for at være blevt mishandlet af sine forældre, eller at der ligger en teenager der er død pga vold, eller en ung pige der er blevet tævet ihjel af sin Far med med en rørtang, eller der sidder en lille 3-årig pige og venter udenfor, hvor der er mistanke om incest osv osv....... Med andre ord, så ser jeg hvad mennekser kan gøre ved hinanden - og det er ikke småting!! Engang imellem får jeg de forskellige domme at høre, og må indrømme at jeg tiltider ikke kan få gerningen og de lidelser den afdøde har været igennem, til at passe med den dom jeg får genfortalt. Det er så heller ikke mit bord! Jeg skal bare dokumenterer det jeg finder, og så bliver der dømt udfra dét. Men jeg har da ofte tænkt tanken, at det jeg finder måske kan give 8 år, men hvis jeg nu byttede lidt rundt på fakta, så ville personen få 16. Jeg har ALDRIG gjort det og kunne heller ikke finde på det, men jeg tror der er mange i mit fag, der godt kan blive lidt ærgelig over udfaldet i de sager hvor det er helt tydeligt at afdøde har lidt en frygtelig død, men at de fund man gør, desværre ikke kan give max straf... Omvendt kan man også blive særlig tilfreds, hvis det man finder, virkelig vil udløse en straf der batter. Og så er der de mere specielle sager, hvor en mand måske er mistænkt for at have dræbt sin kone, men hvor jeg måske finder ud af, at det ville være umuligt og at manden derfor taler sandt og kan frifindes totalt. De sager varmer enormt meget! Det føles særlig rart at kunne dokumenter en dødsårsag der kan frifinde nogen - for så er der da tegn på, at folk også er reele og virkelig taler sandt, selvom det de som udgangspunkt fortalte lød nok så suspekt.

Hvornår er mord planlagte, bevidste og onde? Når en mand slår sin hjælpeløse far ihjel efter at faren har udsat manden og hans søster for omsorgssvigt i årevis, da de var børn? Når man importerer eller sælger stoffer - og er skyld i at en narkoman tager overdosis? Når man sætter sig bag rattet efter en fest med masser af øl - og kører en gammel dame ned? Når det slår klik for en, når konen har fundet sig en ny kæreste, og man kvæler hende i raseri? Når man slår sine børn ihjel, fordi man ikke kan overskue, hvad der skal ske, nu hvor familien falder fra hinanden ved en skilsmisse? Når man er psykotisk, lever i en parallel virkelighedsopfattelse og stikker kniven i en tilfældig forbipasserende? Naturligvis må man ikke slå ihjel! Det tager jeg så alvorligt, at jeg ikke engang mener, at samfundet må slå ihjel. Men jeg tror, at langt de fleste mord begås af mennesker, der - på den ene eller anden måde - er så langt ude, at det også er synd for dem selv - ikke kun deres ofre. Jeg tror, at der altid er en historie bagved, og at morderne ofte på hver deres vis også er ofre. Jeg kan godt rumme, at tingene ikke altid er sorte eller hvide - men at der er mange grumsetgrå nuancer ind imellem - eller mønstre hvor det sorte og hvide fletter sig ind mellem hinanden. Så ja, jeg synes ikke, at man skal straffe med dødsstraf. Aldrig! Hvad der skal til, inden en morder sættes fri, har jeg derimod ikke forstand nok til at kunne vurdere. Syge lystmordere har jeg det fint med at bevare bag tremmer for altid - dem er der heldigvis ikke mange af... En mand, der har slået sin kone ihjel i jalousi, tror jeg på, at man kan hjælpe videre med en kursus i at håndtere sin vrede - så han ikke kommer i den samme situation med en anden kvinde en anden gang.

Det er jo et mega spørgsmål det hér, og det er svært at udrede i en debat. Som udgangspunkt bliver de 'syge lystmordere' jo heldigvis erklæret syge og får en behandlingsdom på ubestemt tid, og vil være mandsopdækket. Ved udgang (rigtg mange bliver ALDRIG lukket ud igen!)bliver der også stillet lejlighed, terapi og kontaktperson til rådighed. Det har vist sig at mennesker med behandlingsdomme sjældent begår nye forbrydelser. Alm drabsmænd - nu må vi jo så lige huske på, at drab er når nogen slår ihjel med fuldt overlæg, og som man må formode er klar over konsekvenserne. (Senere skal man så vurderer om drabsmaden var syg i gerningsøjeblikket eller ej). - igen Peter Lundin sagen, man er uskyldig til det modsatte er bevist. Der manglede 3 lig, og han sagde det var uheld og bedyrede det var vold med døden tilfølge. Og da ligene manglede, kunne man heller ikke dømme ham og måtte henholde sig til de savmærker man fandt i gulvet, samt sporene fra øksehug og blodspor, og den meget vage tilståelse der lød på vold. Og kunne så smække 'usømmelig omgang med lig' oven i.....som så udgjorde den urimelig korte straf set gennem borgerbrillen. Hvis HAN så efter endt straf OGSÅ skal have en lejlighed, et job og en tur i LEGOland med tre gratis overnatninger, så ville jeg sgu som skatteborger føle mig til nar!

Jeg er 200% imod dødstraf!! For mig ville det betyde skruen uden ende... INGEN mennesker er berettiget til at tage andre menneskers liv, HELLER ikke selvom det 'menneske' (eller hvad man nu kan kalde en gut som Peter Lundin) har slået nogen ihjel! Jeg tror ikke på, at han ikke er syg - eller andre mordere ikke har brug for hjælp, er med på, at nogen er totalt udenfor rækkevidde, men så skal de spærres inde på livstid (og som nogen er inde på, SKAL det virkelig være LIVStid). Hvis man tager et andet menneskes liv 'af lyst', ER der sgu efter min bedste overbevisning noget galt med en - og dermed har man brug for hjælp! Og så klassikeren 'hvad hvis det var en du elskede der blev dræbt' - ja, benægter ikke, at jeg ville have LYSTEN til at slå vedkommende ihjel, men derfra og til at gøre det er der satme langt!! Er enig med jer, som skriver at retssystemet trænger til en gevaldig opstramning!!!

Der findes faktisk allerede de der udslusningssystemer, hvor indsatte bliver guidet og hjulpet med lejlighed og en form for fastholdelse til samfundet påny, og som får en kontaktperson i den første svære tid... Der er bare ord der skurer i mine ører, og det er ord som 'det er samfundets skyld' og 'det er synd for de kriminelle-som-sikkert-har-haft-en-dårlig-barndom, for jeg synes ikke man kan bruge det som hvilepude der retfærdiggør hverken drab, voldtægt, pædofili eller vold. Der er millioner der har haft en forfærdelig barndom, ja der er hele verdensdele hvor en barsk og forfærdelig barndom er 'normalt', men som altså ikke betyder at folk bliver hverken massemordere eller drabsmænd, ligesom der er børn der vokser op i en tryg kernefamilie og som har haft en lykkelig og måske endda en lidt overbeskyttet barndom, der også stikker kniven i struben på kæresten, voldtager små børn eller drikker sig fra sans og samling og kører andre folk ihjel... Drabsmænd kommer fra alle sociale grupper, befinder sig forskellige steder på lønstigen, og hvor jeg har bidt mærk i, at netop de mere velstillede ofte er de værste - som når Familiefaren kammer over og slagter både kone og børn, sager som vi har set flere af de senere år, og hvor økonomi synes at spille den afgørende rolle i deres personlige afmagt og forsøg på udviddet selvmord (hvor de også forsøger med selvmord efterfølgende)... Så dén med barndommen virker aaalt for søgt og nem. Engang i mellem får en hund også et kuld hvalpe hvor én eller flere af hvalpene er fuldstændig sindssyge, påtrods af den har fået flere tidligere kuld der ikke har fejlet noget. Det samme gælder for mennesker, engang imellem får man altså bare et barn der er udenfor pædagogisk rækkevidde og som afviger nærmest fra fødslen. Selvfølgelig spiller arv og miljø også ind!, men man kan på ingen måde sige at at kriminelle simpelthen bare er produkter af en dårlig barndom. Engang i mellem er dé bare afvigere selvom de har haft jordens dejligste barndom med solen i nakken og forældre der har elsket dem ubegrænset... Men når dét så er sagt, så mener jeg bestemt også at alle mennesker fortjener en chance mere - også de dårlige. Lundin opbrugte, for mig, SIN chance da han slog ihjel for fjerde gang! Jeg er enig i, at når en drabsmand har afsonet sin straf, så er han en fri mand og skal behandles som sådan, og skal have en chance mere. Heldigvis er drab en engangs ting for de fleste mordere, og de lever efterfølgende helt problemfrit, ofte med ar på sjælden over deres gerning og fortryder resten af livet. Så er der så rockere, der ryger ind for drab flere gange, og hvor man også tænker sit! Og ryger de ikke ind for det, så er de medvirkende til drab, eller står for planlægningen.

HeleneK Mor til 6 skrev:

Der er bare ord der skurer i mine ører, og det er ord som 'det er samfundets skyld' og 'det er synd for de kriminelle-som-sikkert-har-haft-en-dårlig-barndom, for jeg synes ikke man kan bruge det som hvilepude der retfærdiggør hverken drab, voldtægt, pædofili eller vold. Der er millioner der har haft en forfærdelig barndom, ja der er hele verdensdele hvor en barsk og forfærdelig barndom er 'normalt', men som altså ikke betyder at folk bliver hverken massemordere eller drabsmænd, ligesom der er børn der vokser op i en tryg kernefamilie og som har haft en lykkelig og måske endda en lidt overbeskyttet barndom, der også stikker kniven i struben på kæresten, voldtager små børn eller drikker sig fra sans og samling og kører andre folk ihjel...

For mig kan en persons barndom aldrig blive en undskyldning for deres gerninger, men jeg synes godt, det kan være interessant som delvis forklaring. Hvis vi skal gøre os håb om at 'producere' så få mennesker som muligt, der er i stand til at begå forfærdelige forbrydelser, så må vi interessere os for årsagerne og forsøge at undgå disse. For min skyld kan diverse stoddere rådne op i helvede (og i fængslet før det), så jeg gider egentlig ikke blive beskyldt for at være blødsøden når jeg mener at visse reaktionsmønstre kan skyldes en dårlig barndom (ikke at jeg synes, du gør det Helene, det kommer bare meget ofte som næste indlæg i samfundsdebatten). For at tage stilling til det oprindelige, så er jeg absolut modstander af dødsstraf, alene risikoen for at samfundet slår én uskyldig ihjel gør den fuldstændig uantagelig for mig. Der er så personer, som man for min skyld - ud fra det, jeg ved - kunne låse grundigt inde og smide nøglen væk. Og ja, hvis nogen gjorde noget ved mine børn, ville jeg også have lyst til at gøre hvad som helst ved dem, tror og håber dog at mine bremseklodser er så vel installerede at jeg ikke ville gøre det. Men det er derfor, vi har rykket straffen væk fra offerets familie og hen til objektive domstole. Og det er faktisk også derfor at det ikke nytter at vi ikke forstår hvad de dømmer efter, for jo mere krænket 'retsbevidstheden' bliver, jo større er sandsynligheden for at vi ender i et samfund med selvtægt.