Definitionen på utroskab

Dejligt at læse, at vi ikke er de eneste Coco :) Vi har også regler, men de går mere ud på at vi SKAL dyrke sikker sex med andre, regler som vi begge to altid har respekteret. Dog havde jeg et længerevarende forhold, uden for forholdet, som resulterede i en dejlig søn - de fleste herinde ved godt at min ældste af de biologiske børn IKKE er min kærestes, men til de nye, så fik jeg min ældste søn med en anden. :) @johannamor så tror jeg faktisk ikke at lige denne her debat behøver at være én vi samles om og erklærer os enige i. Men hvor vi hver især måske bare fortæller lidt om, hvorfor vi selv har valgt at leve som vi nu engang gør. Jeg tror heller ikke at folk i faste parforhold er usikre på hinanden, slet ikke. Og måske tværtimod! Ligesom folk i faste forhold heller ikke behøver at være jaloux anlagte. Tror bare vi prøvede at afdække hvad jalousi måske var for en størrelse, og hvorfor mon den optræder? Og så var det jeg skrev, at det muligvis kunne være pga angst for at miste, dårligt selvværd eller andet, men skrev også at jeg ikke ved noget om det da jeg ikke selv er jaloux anlagt. Synes bare at det er nogle af de ting der kommer frem, når jeg taler med mine veninder om den slags - de jaloux af dem. Og de kæmper faktisk nogle utrolig svære kampe med sig selv, men også med partneren, og sjovt nok, er det altid mig de ringer til når de skal have trådene reddet ud (muligvis fordi jeg tænker anderledes generelt) og aldrig er fordømmende og så udmærket kan sætte mig ind i deres situation. Jeg ser jo konsekvenserne af bla jalousi på næsten daglig basis, når folk får kammet over i følelser og får slået hinanden ihjel i afmagt.

HeleneK Mor til 6 skrev:

Dejligt at læse, at vi ikke er de eneste Coco :)

jepski! vi har også grundreglen sikker sex!!!! men så er der nogle ting som kun er VORES, fordi det er meget intimt for os, og noget som vi ikke ønsker at dele med andre. vi plejer at sige SEX er SEX og KÆRLIGHED er KÆRLIGHED. for mig er de andre personer vi sexer med 'legetøj' om hr. og fru. hansen ligger derhjemme i dobbeltsengen og leger med dildo for at peppe sexlivet op er da næsten det samme som at min mand og jeg inviterer en anden mand til sikker med os (bortset fra at en sådan mand også har tunge, hænder og forhåbentligt lidt talenter ;) )

Vi lever meget på traditionel vis. Og lever nok også efter den der ' skal det skjules er det utrosjakb' uanset om det er i forhold til kærlighed, penge osv. Jeg har ikke et problem med at flirte eller han flirter. men kys, sex, chat osv. er ud over min grænse. Ville da ønske at jeg var mere fri i det, men det ligger bare ikke til min person og slet ikke min kærestes. Han er langt mere blufærdig end jeg er. @Helene, hvad sagde kæresten til at du blev gravid med en flirt? når nu pagten gik på at i skulle beskytte jer?

als skrev:

Vi lever meget på traditionel vis. Og lever nok også efter den der ' skal det skjules er det utrosjakb' uanset om det er i forhold til kærlighed, penge osv. Jeg har ikke et problem med at flirte eller han flirter. men kys, sex, chat osv. er ud over min grænse. Ville da ønske at jeg var mere fri i det, men det ligger bare ikke til min person og slet ikke min kærestes. Han er langt mere blufærdig end jeg er. @Helene, hvad sagde kæresten til at du blev gravid med en flirt? når nu pagten gik på at i skulle beskytte jer?

Regler og aftaler kom først meget senere, efter jeg havde adopteret hans børn i 94'. De første mange år var vi ikke så tætte.

okay så er jeg med. Men gav det slet ingen bump på vejen? (du skal selvfølgelig kun svare hvis du vil)

coco skrev:

for mig er de andre personer vi sexer med 'legetøj' om hr. og fru. hansen ligger derhjemme i dobbeltsengen og leger med dildo for at peppe sexlivet op er da næsten det samme som at min mand og jeg inviterer en anden mand til sikker med os (bortset fra at en sådan mand også har tunge, hænder og forhåbentligt lidt talenter ;) )

Jeg synes der er meget stor forskel på at invitere en tredjepart (mand eller kvinde) med i sengen - og have et sidespring (hvor partneren ikke er med) :) Og det kan i hvert fald ikke være utroskab hvis både manden og kvinden er med på en trekant :P

HeleneK Mor til 6 skrev:

Soap skrev:

Helene ,sjovt du netop nævner usikkerhed mv, der er min mening jo netop med de åbne forhold at det er pga usikkerhed og mindreværd at man tillader det i frygt for at partner forlader en Men det er nok bar 2 meget forskellige sider til samme historie ;)

Næææ, det forholder sig faktisk lige modsat! HVIS man er usikker eller måske lider af mindreværd, så kan man ikke leve i et frit forhold, for chancen for at han aldrig kommer hjem igen, er jo betydenligt højere! De fleste mennesker kan ikke rumme de tanker og lider i et rent helvede, hvis de kun gør det for at holde på en partner. Jeg kender ikke mange, men jeg kender nogle stykker, som VITTERLIGT har brændt nalderne på dén konto ved at tro at de kunne tillade et frit forhold og hvor det nærmest endte med mord og jalousi af uanede højder, og hvor tilgangen nok mere var for at holde på partneren. Det gik IKKE og endte i rent drama. Selv, er jeg ikke bange for at miste min kæreste, og jeg tror generelt ikke man skal binde sig så voldsomt til en kæreste, at man ikke kan rumme tanken om at miste dem igen. Havde jeg nu været bange for at miste ham, så ville jeg nok ha' talt rigtig meget godt og længe for den 'normale' model, hvor vi KUN måtte elske hinanden. Det havde nok givet en større sikkerhed så. Da vi var yngre og han gik, så vidste jeg aldrig om han kom tilbage, og jeg havde det perfekt med tanken, for hvis han ikke kom tilbage, så var vi jo ikke de rette for hinanden alligevel, og hvad skulle jeg så bruge det til?? Og sådan har jeg det stadig, hvis han vil gå, jamen så går han bare, for hvis ikke hans følelser er hér, jamen så gider jeg ikke spilde tiden på forholdet. Jeg er ikke rigtigt typen der panikker ved tanken, men elsker mig selv præcis så højt, at jeg er af den mening, at jeg skal have det bedste hele vejen igennem. Og som absolut ikke vil nøjes (hverken med sex, mænd, god mad, kæreste) - jeg vil ha' det hele!! Og kan jeg ikke få dét, så søger jeg nye græsgange. :)

Jeg tror nu stadigt på at det er de færreste som rent faktisk formår at leve lykkeligt med åbne forhold uden det netop ender i som du selv beskriver med drama og bål og brand

Soap skrev:

HeleneK Mor til 6 skrev:

Soap skrev:

Helene ,sjovt du netop nævner usikkerhed mv, der er min mening jo netop med de åbne forhold at det er pga usikkerhed og mindreværd at man tillader det i frygt for at partner forlader en Men det er nok bar 2 meget forskellige sider til samme historie ;)

Næææ, det forholder sig faktisk lige modsat! HVIS man er usikker eller måske lider af mindreværd, så kan man ikke leve i et frit forhold, for chancen for at han aldrig kommer hjem igen, er jo betydenligt højere! De fleste mennesker kan ikke rumme de tanker og lider i et rent helvede, hvis de kun gør det for at holde på en partner. Jeg kender ikke mange, men jeg kender nogle stykker, som VITTERLIGT har brændt nalderne på dén konto ved at tro at de kunne tillade et frit forhold og hvor det nærmest endte med mord og jalousi af uanede højder, og hvor tilgangen nok mere var for at holde på partneren. Det gik IKKE og endte i rent drama. Selv, er jeg ikke bange for at miste min kæreste, og jeg tror generelt ikke man skal binde sig så voldsomt til en kæreste, at man ikke kan rumme tanken om at miste dem igen. Havde jeg nu været bange for at miste ham, så ville jeg nok ha' talt rigtig meget godt og længe for den 'normale' model, hvor vi KUN måtte elske hinanden. Det havde nok givet en større sikkerhed så. Da vi var yngre og han gik, så vidste jeg aldrig om han kom tilbage, og jeg havde det perfekt med tanken, for hvis han ikke kom tilbage, så var vi jo ikke de rette for hinanden alligevel, og hvad skulle jeg så bruge det til?? Og sådan har jeg det stadig, hvis han vil gå, jamen så går han bare, for hvis ikke hans følelser er hér, jamen så gider jeg ikke spilde tiden på forholdet. Jeg er ikke rigtigt typen der panikker ved tanken, men elsker mig selv præcis så højt, at jeg er af den mening, at jeg skal have det bedste hele vejen igennem. Og som absolut ikke vil nøjes (hverken med sex, mænd, god mad, kæreste) - jeg vil ha' det hele!! Og kan jeg ikke få dét, så søger jeg nye græsgange. :)

Jeg tror nu stadigt på at det er de færreste som rent faktisk formår at leve lykkeligt med åbne forhold uden det netop ender i som du selv beskriver med drama og bål og brand

Jamen det har du HELT ret i, jeg kender i hvertfald nogen stykker som det endte alt andet end lykkeligt for. Ligesom det heller ikke er en livsstil som jeg vil anbefale til andre, da det kan koste rigtig dyrt. Men for os er det heldigvis gået godt og endt lykkeligt, og nu efter 26 år sammen, on and off, så har det givet os rigtig meget sammenhold, og jeg tror faktisk ikke vi ville have været sammen idag, hvis ikke det var fordi vi gav os selv og hinanden lov til at leve som vi ville, da vi var yngre. Idag er vi jo mættet TOTALT på mange områder, og hvis vi engang skulle gå fra hinanden, så er det 100% ikke pga utroskab eller lyst til andre mennesker :)

als skrev:

okay så er jeg med. Men gav det slet ingen bump på vejen? (du skal selvfølgelig kun svare hvis du vil)

Jo, vores forhold har faktisk været enormt kompliceret og langt fra nogen dans på roser. Vi har jo en historie sammen der går helt tilbage til 1979 hvor vi mødte hinanden i Canada. Og hvor vi (efter en laaang historie) blev genforenet i Danmark i 83-84. Da han kom til Danmark var jeg gift, og det varede ikke længe før end han også blev gift med en færring. Men vi genoptog vores forhold påtrods, og levede faktisk to liv. Et med hinanden, og et med vores ægtefæller. Jeg nåede endda at blive gift og skilt flere gange, mens han altid var ude på sidelinjen :laugh: Han fik så sine børn i 89 og 90, på det tidspunkt var jeg lige blevet skilt for sidste gang, og mødte så min søns Far kort efter, og fik min søn i 92, STADIG med min nuværende kæreste ude på sidelinjen som var ved at blive skilt fra konen. Skilsmissen var overstået hurtigt fordi de havde skrevet 'utroskab' på papirene, så i begyndelsen af Janaur 93 var han en fri mand og exkonen tog til Færøerne med drengene. Der var det så hun omkom i en trafikulykke, og drengene kom hjem og bo permanent hos min kæreste. På det tidspunkt kunne jeg heller ikke få mit forhold til at kører fordi vi var forskellige, så vi gik fra hinanden. Og så stod vi jo pludselig dér, men tre børn og hinanden, tynget af dårlig samvittighed og frustrerede over alt det vi havde fået sat i gang. For vi VILLE jo have hinanden, bare ikke sådan fast på den traditionelle måde, vi ville også gerne en hel masse andet. Så enden blev at vi måtte tage til USA så jeg kunne få lov at adopterer børnene (jeg er jo ikke dansk statsborger) så jeg måtte hjem og få ordnet papir osv, Og fik endeligt lov at adopterer dem i 94, hvor også min kæreste og jeg, begyndte at tænke mere over forældrerollen og ansvaret. Så der kom reglerne om sikker sex ind i billedet, der blev også lavet testamenter osv der kunne sikre hans børn ligeså godt som min egen var sikret, det var den eneste måde vi kunne gøre det på, da ingen af os ville giftes igen. Det har aldrig været et problem at jeg fik min søn, han har elsket ham lige så højt som hans egne børn, og han er jo godt klar over, at deres liv ville have set noget anderledes ud, hvis ikke jeg havde adopteret dem og gjort dem til mine egne. Så der begyndte respekten og tilliden for hinanden nok at gro til uanede højder. Så nej, vores liv har været alt andet end nemt, vi har haft rigtig mange kampe. Her tænker jeg ikke sex og fremmede forhold (som jo kun var bi-ting der skete engang imellem), her tænker jeg generelt. Det var hårdt for de små drenge, det var hårdt for mig at få dem integreret ordenligt, og engang imellem blev jeg totalt lammet af dårlig samvittighed og følte nærmest jeg blev kvalt, samtidig med at jeg bare vidste livet skulle gå videre og at vi kun havde hinanden. Så der har været rigtig mange slag i vores liv, som har været virkelig vigtige at gå gennem sammen, og på én eller anden måde, så har dét været så vigtigt, at alt andet som 'hvem knalder med hvem' har føltes som vand ved siden af. Det vi har, kan hverken han eller jeg, få med nogen andre, for jeg føler mere, det er en livserfaring vi har levet...vi har lært helt enormt meget om hinanden, om andre mennesker, om børn, og vores roller i forhold til det hele. Ved ikke om det giver mening, for det er umuligt at fatte mig i korthed :)

tusind tak for din forklaring, og din historier giver god mening. Et forhold uden knups på vejen er vel også utænkeligt. Og utrolig flot i har kunnet tage hinandens børn til jer som jeres egne.