Det har aldrig nogensinde strejfet mig at jeg skulle finde mig en mand der kunne forsøge familien. Jeg ville dog nok heller ikke acceptere en mand der ikke kunne bidrage til familien - enten i form af husligt arbejde så jeg kunne give den gas karrieremæssigt, eller med cool cash så jeg kunne arbejde mindre og hente børnene tidligt.
Jeg - og de fleste andre kvinder - har uddannet mig i mange år og har slet ikke set dét at finde en mand, som noget forsøger-agtigt, men som en god elsker, livsledsager, ægtemand, far og ven.
Jeg er ikke helt klar over hvem de kvinder der er tvunget ud på arbejdsmarkedet er? Eller de, der er på arbejdsmarkedet for at financere eget behov for sko og tasker? Som jeg ser det er alle forældre ansvarlige for at være nogenlunde økonomisk sikrede og kærlige overfor ungerne. Mænd som kvinder. Jeg har aldrig tænkt at der var den store forskel.
Når så det er sagt, så er det jo korrekt at kvinder generelt tjener mindre end mænd, at det generelt er kvinder der tager mest barselsorlov, at kvinder generelt er på deltid for at passe børnene og at kvinder generelt bruger mere tid på husligt arbejde end mænd. Og det er naturligvis ikke så fedt i forhold til ligestilling. Men det er en anden diskussion og handler ikke om at de bliver tvunget på arbejde.
Anmeld