Homoseksuelle og adoption/fertilitetsbehandling

Lars F skrev:

Altså - at være homo eller hetero har ikke noget at gøre med hvilken familieidyl eller livsstil man øndker. Seksualiteten er meget mere basal end det. Det handler om hvem man syn's er lækker. Hvem man vender hovedet efter på gaden. Hvem i skoleklassen man kunne stirre fortabt på eller drømme om. Hvem der kunne få ens hjerte til at stå stille og hverden til at gå istå med en enkelt berøring. Hvem man kunne blive helt befippet over at komme til at sidde sæt op af i bussen på en skoleudflugt. Hvilken Hollywood-stjerne der kan lokke een ind til en halv-kedelig film - Brad Pitt eller Angela Jolie? Det handler kort sagt om, hvem man tænder på. Tænder man på det modsatte køn kan man ikke komme til at passe ind i et homo-forhold, lige så lidt som en bøsse kan passe ind i en hetero-normalitet, uanset hvor meget han gerne vil.

PRÆCIS!!!

kongster skrev:

Anyway. Min holdning er nok ikke en hemmelighed. Jeg mener at folk seksuelle orientering er ret ligegyldig i forhold til om de bliver gode forældre.

Helt enig - underligt nok ;-) Jeg mener helt bestemt, at der skal være lige adgang til adoption, fertilitetsbehandling, uanset seksualitet. Men jeg eri kke tilhænger af, at behandlig for barnløshed er gratis. Jeg mener ikke, at det er det offentliges opgave at løse ethvert problem vi kommer ud for, for os. Og det er ikke muligt at løse alle problemer eller at gøre alting retfærdigt eller give lige mulighed for alle. Vi har ikke ressourcerne. Der er ingen grænser for, hvad sundhesvæsnet kan koste. Derfor må vi pinen død prioritere - og for mig er barnløshed ikke på listen over ting der er essentielle. Det er hårdt ikke at kunne få børn når man gerne vil. Meget hårdt. Og det er hårdt at måtte spare sammen og vælge andre ting fra for at få råd til behandling. Men det koster osse når man har barnet - hvis man ikke kan betale for behandlingen, hvordan skal man så få råd når først barnet er der?

Jeg synes fertilitetsbehandling/adoption skal være lige for alle - uanset seksuel overbevisning. Om det skal være gratis, kan jeg ikke blive enig med mig selv om ? Det afgørende i den sidste ende, er jo økonomien - og barnløshed er jo ikke livstruende (men jeg tror, det næsten føles sådan). Mine tanker går i en lidt anden retning - ang. forældreskab. Jeg tænker, det kræver lidt mere, når der er fravær af et køn. Jeg er selv enlig mor - og det har jeg det egentlig helt fint med. ...men efter jeg har fået min søn, har jeg tænkt på, om jeg kan tilføre ham nok 'mandlige input/værdier? Selvfølgelig kan man trække på mandlige venner og venindernes mænd - men der er jo kun mig i det daglige, og til 'livets store spørgsmål' - læs mandeting...

Nikifin, jeg tror desværre ikke, at børn af homoseksuelle kun vil opleve 'ren familieidyl'. De vil også støde på fordømmelse af deres forældres livsform og vide, at det desværre stadig ikke er uproblematisk at være homoseksuel. Især i teenagealderen er det svært, rigtigt svært endda, at føle sig tiltrukket af sit eget køn. Ord som 'bøsserøv' fyger igennem luften i klasseværelserne, og særligt teenagedrenge har et kolossalt behov for at ytre sig om, at det er 'klamt' for en mand at have sex med en anden mand. Tror du, at noget menneske på det grundlag vælger at tænke, at han/hun vil være bøsse eller lesbisk ligesom mor og mor/far og far, fordi de har det så dejligt sammen? Jeg lover dig for, at selv i Danmark og selv i disse år er det SVÆRT at træde frem som homoseksuel. Så hvorfor i alverden skulle man VÆLGE det, hvis man på nogen måde havde mulighed for at være 'ligesom de andre' - savle over dejlige damer i pornoblade sammen med de andre drenge eller falde i svime over Brad Pitt sammen med veninderne? Jeg mener i øvrigt, at man som forælder bør tænke tanken igennem om, hvad man siger og viser omkring homoseksuelle for det tilfældes skyld, at ens eget barn en dag viser sig at være det. Hvis man giver udtryk for fordomme og afstandtagen, kan man i hvert fald være sikker på at gøre det umådeligt svært for ens barn en dag at fortælle, at han/hun er til sit eget køn. Kærlighed og sex er dejligt og skal ikke omgærdes af skyld og skam og følelsen af 'forkerthed'. I mine øjne er det utilgiveligt at give sit barn næring til opfattelsen af, at man kan være forkert pga. sine seksuelle præferencer. (Lige undtaget pædofili - det må for mig at se være det sværeste i verden at erkende, at man er tiltrukket af børn, og jeg ville ikke vide mine levende råd, hvis et af mine egne børn havde de tendenser. Den problemstilling kan jeg slet ikke kapere). For mig var det en meget vigtig og lykkelig begivenhed, da min barndomsven langt om længe sprang ud som bøsse efter at have forsøgt at lyve for sig selv og resten af verden i årevis. Endelig, endelig var det slut med ensomhed, frustrationer, frygt - det kan man da kun glæde sig over, når det gælder mennesker, man holder meget af.

Hvad så med de homoseksuelle dyr?? Dem findes der adskillige af i hele verden - hankatte der kun knalder med hankatte, han elefanter der kun knalder med han elefanter osv osv..jeg ikke har iøjeblikket et bøsse hamsterpar, der kun gider hinanden og absolut ikke gider hunnerne - mon jeg skal skaffe en hamster psykolog? Homoskesualitet er medfødt, det rammer mennesker som dyr.... Selv spiller jeg fuld plade som biseksuel :laugh:

NikiFin skrev:

Jeg har sagt min personlig mening og alle ville gøre det samme. Jeg alene beslutter ikke for hele Danmark. Men hvis nogen vil have min mening får man den ;)

Jamen jeg siger ikke at du ikke har ret til at have en personlig mening. Jeg mener bare man bør tage udgangspunkt i noget større end én selv. Der er forskel på at sige 'jeg synes ikke homoseksuelle må adoptere' og 'jeg synes ikke homoseksuelle må adoptere mine børn. Det er jo det samme som hvis vi diskuterer alt muligt andet - jeg kan sagtens være uenig i folks valg og stadig mene det er deres ret at træffe dem. Fx ville jeg sandsynligvis ikke få foretaget en abort nogensinde, men det forhindrer mig ikke i at mene, at det er enhver kvindes ret at få foretaget aborter.

Lige som du aldrig ville gifte med min mand ville jeg måske heller ikke gifte mig med din mand. Der er passagerer til alle tog og jeg tager ikke toget til Tokio hvis jeg vil til London. Derfor er det idiotisk at diskuttere hvis mand er det bedste. Hver mand er det bedste til sin kone og sådan skal det være.

Jeg har hverken sagt at jeg ikke vil gifte mig med din mand eller at min mand var den bedste. Jeg har udelukkende sagt, at det er noget sludder at alle mænd enten er omsorgsfulde eller mandige. Det handler - igen - ikke om din mand eller dig, men er et generelt synspunkt.

Som jeg skriver her ser jeg dybt religiøs? Det tror jeg ikke og jeg er heller ikke fanatiker.

Og igen igen - jeg skriver ikke at du er dybt religiøs. Jeg skriver at jeg ikke ville lade dybt religiøse folk adoptere mine børn. Hvorfor tager du alting så personligt? Dette er en generel diskussion om en gruppe mennesker og deres rettigheder i samfundet. Det er ikke en diskussion om dig og dine børn og din mand og dine religiøse synspunkter. Prøv at tænke lidt ud over dig selv...

Lars F skrev:

Hvorfor tror du, at mennesker der ikke er som dig er defekte?

og hvorfor slog du ihjel denne mand?

Det var dog en bizar og helt igennem fordomsfuld udmelding. Du tager for givet, at der er 'noget galt med' homoseksuelle. Det er der ikke. Homoseksuelle er bare folk med en anden seksualitet end din. Homoseksualitet er ikke et 'psykisk problem' - det er slet ikke et problem.

nej, der er ikke fysisk problem. Der er mange der har har været med en af det samme køn og kunne godt lide det men de identificerer ikke sig selv som homoseksuelle måske fordi de har stoppet før det sker af sig selv. Problemet er at homoseksuelle identificerer sig selv som homoseksuelle. Og identitet er i hovedet. Man kan med det samme succes identificere sig som en ulv og go og bo i skoven. Man kan mene at man er den kønneste i verden og være forelsket i sig selv selv om alle andre synes man ser grim ud. Jeg ved ikke om det er noget psykisk forstyrrelse men det er i hver fald noget ureelt. Det var en gang, for mange år siden da i USA homoseksualitet var deklareret som psykisk sygdom. Men det tror de ikke længere fordi som du siger alle har deres seksuelle forkærlighed. Selvom det ser modbydelig ud (eller måske kan du godt lide at kigge på 2 kyssende mænd :lol: ...) er det ikke at stort problem lige nu. Men hvis det accepteres af alle som normalt synes du ikke at på et tidspunkt bliver verden til en enorm Sodom. Problemet er at langsomt folk accepterer alt som normalt og hvis du gider at tænke lidt finder du selv ud hvad der sker i fremtiden. Homoseksualitet er slet ikke uskadelig som det ser ud til folk der ikke gider at sætte hjernen lidt i gang. Er det psykisk problem eller ej er det lige meget fordi generelt er det noget farligt. Man skal bruge hovedet og tænke før man gør noget. Måske ville jeg også kunne lide det hvis jeg prøver med en kvinde. Men er det sundt for mig og min familie hvis jeg begynder at drømme om den kvinde og kan ikke være med min mand længere. Hvad sker der med vores ægteskab, med vores børn, med vores fremtid hvis pludselig identificerer jeg som en homoseksuel og begynder at live som sådan en? Det er ikke umuligt at det sker hvis jeg giver mig chancen til at det sker. Hvis jeg begynder at tage stof bliver jeg narkoman og det er ikke fordi jeg er født stofafhængig men fordi jeg har været dum nok til lade mig at det sker. Det er det samme men homoseksuelle. De folk er psykisk svage, de kan ikke regne med sig selv fordi de følger ikke deres tænke men deres lyster. De kan overbevise dem selves og de andre at alt er normalt siden man har lyst til det. Men det er det ikke, det kan fremkalde store ulykker i fremtiden generelt. Og nej, det er slet ikke medfødt. Det er noget man SELV vælger. Det er medfødt at man ikke gider at tænke før man gør noget. Selv før man har gjort noget skal man stoppe tankerne om det, om at det skal overhoved ske. Fordi de fleste homoseksuelle har homoseksualitet først i hovedet og hvis de lader sig tænke om det begynder man måske acceptere det som noget mere og mere normalt og i et øjeblik gør man det. En gang gjort er det meget nemmere at gøre det igen og igen. Og på en umærkelig måde bliver man til homoseksuel. Alt sker langsomt og derfor ser naturlig ud. Men det er bare en stor dumhed. Du skal læse mere om emnet og tænke mere men ikke bare at gentage hørte fra her og der klicheer og forslidte fraser fra overbevisende idioter.

NikiFin skrev:

Og nej, det er slet ikke medfødt. Det er noget man SELV vælger. Det er medfødt at man ikke gider at tænke før man gør noget.

Jeg forstår ikke hvor dette kommer fra? Det er ret alment accepteret at homoseksualitet er medfødt og jeg vil mene at det også er ret alment accepteret at viljen til at tænke sig om ikke er medfødt men tillært. Hvad bygger du din påstand på? Hvorfor er du så sikker på at homoseksualitet ikke er medfødt? Jeg husker fra andre debatter at du mener at temperament er medfødt. Lysten til at gøre oprør er medfødt. Uvilje til at følge regler er medfødt. Og nu også viljen til at tænke sig om. Men seksualitet er ikke medfødt? Jeg forstår det simpelthen ikke. Du må meget gerne forklare eller henvise til kilder, der forklarer hvorfor seksualitet er tillært

Nikifin: Det er tydeligt at hører, at DU ikke har sat dig ind i det, og du læser slet slet ikke hvad LarsF og Helene (eller nogen anden ) skriver. Det er meget intelligente mennesker der ved mere om emnet end dig, og ja, det VED jeg de gør. Men igen, det er jo ligemeget, for du gider ikke læse det som bliver skrevet. Ja, man betragtede Det at være homoseksuel som en psykisk sygdom og hvis man onanerede blev man blind, heldigvis lever vi ikke i det årtusinde mere - idag er vi klogere. Desuden var det i gammel tid, ikke unormalt mer orgier hvor mænd og kvinder deltog på tværs af køn. Faktisk hørte det de adlige til. Mennesker er seksuelle væsner, sådan fødes vi og hvilke præferencer man har fødes vi også med. Og skal homoseksuelle have lov til at adoptere - JA. De er de samme mennesker som mig og kan derfor ikke nægtes det - og hvorfor skulle de dog det??

Lars F skrev:

Når bare du ikke overlader dine børn til katolske præset er da osse helt harmløst.

jeg er orthodox. Men ikke fra dem der hænger hele tiden i kirken. Troen er mere i mig selv og angst fra Gud holder mig tilbage fra at lave mange ting som ellers ville jeg lave ;)