Silas - mig, min mand og min kone.

Jeg ser virkelig intet større problem i det, end hvis det var en almindelig familie konstellation. 

Der kan forældre også gå fra hinanden, få nye kæreste (nogle gange i tide og utide) være uenige om alt, og barnet skal deles.

migxher skriver:

Enig, det er mange mennesker der skal være enig. Ikke kun mor og far, som tit kan være svært nok, men mor, far, far og stedfar.
Stedfaren kan jo nok ikke undgå at få en stor rolle i barnets liv også. Særligt hvis ham og mor en dag også skal have barn. Far og far vil måske kommer i nogle situationer hvor de som par ikke er enig om opdragelsen, mor og papfar det samme, men så skal mor/papfar altså også liiige blive enig med far/far  Der skal nok indgås mange kompromiser. 
Hvor end man ellers tror at man er meget ens når der kommer til opdragelse, så vil der altså ALTID opstå situationer hvor man bare ikke er helt enig. 

Hvordan er det anerledes end en traditionel skilsmissefamilie, hvor mor og stedfar skal koordinere med far og stedmor?

Den eneste forskel er vel egentlig kønnenes fordeling og at der her ikke er nogen dumme følelser som mudrer det hele til.

De ved godt hvem faren er de holder det bare for dem selv.

jeg synes det er fint, så meget kærelighed, det må være skønt og det er ikke anderledes end en skilsmisse familie. Er sikker på de har talt det hele igennem.

Pikku Myy skriver:

Hvordan er det anerledes end en traditionel skilsmissefamilie, hvor mor og stedfar skal koordinere med far og stedmor?

Den eneste forskel er vel egentlig kønnenes fordeling og at der her ikke er nogen dumme følelser som mudrer det hele til.

For det første bor de her under samme tag alle sammen, det er vist de færreste skilte familier der gør det. Og så er der da i den grad følelser i spil også selvom de følelser ikke lige er romantiske far og mor imellem, så er de til gengæld far og far imellem. Og går de fra hinanden er der pludselig 3 individuelle forældre plus eventuelle partnere a tage hensyn til I forhold til barnet. 

og en væsentlig forskel for mig er at papforældre til hver en tid bare kan gå eller blive valgt fra hvis det ikke fungere, drt kan man altså ikke bare her da der jo er 3 forældre som skal Være her, 2 af dem er oven i købet sammen som par. 

Kønnenes fordeling spiller for mig ingen rolle. De kunne lige så vel have Været 4 kvinder og jeg ville stadig mene det samme. 

jeg synes det er for meget og kan nemt blive meget rodet. Fordi der er så mange parter og faktorer, end hvis det kun havde været mor og far. 

migxher skriver:

For det første bor de her under samme tag alle sammen, det er vist de færreste skilte familier der gør det. Og så er der da i den grad følelser i spil også selvom de følelser ikke lige er romantiske far og mor imellem, så er de til gengæld far og far imellem. Og går de fra hinanden er der pludselig 3 individuelle forældre plus eventuelle partnere a tage hensyn til I forhold til barnet. 

og en væsentlig forskel for mig er at papforældre til hver en tid bare kan gå eller blive valgt fra hvis det ikke fungere, drt kan man altså ikke bare her da der jo er 3 forældre som skal Være her, 2 af dem er oven i købet sammen som par. 

 

Kønnenes fordeling spiller for mig ingen rolle. De kunne lige så vel have Været 4 kvinder og jeg ville stadig mene det samme. 

jeg synes det er for meget og kan nemt blive meget rodet. Fordi der er så mange parter og faktorer, end hvis det kun havde været mor og far. 

Det var nu mere det med at forældrene skal blive enige på tværs af parforhold, jeg umiddelbart synes er det samme som det må være i en almindelig delebarns-konstellation. Måske er det endda en fordel at de bor under samme tag.

I nogle af de mest velfungerende skilsmissefamilier jeg har oplevet, valgte forældrene faktisk at blive boende i tæt på hinanden. Faktisk har jeg kendt en pige, hvis mor og far boede i to forskellige lejligheder i et stort kollektivt. Det fungerede rigtig godt fordi hun ikke var nødt til at dele sit liv op i to.

Med følelser mente jeg de negative følelser der ofte kan opstå i en skilsmisse. Dem undgår de jo unægteligt.

Jeg er enig i at det "demokratisk" kan blive et problem for den lille familie at de er tre, hvor af de to pr automatik nok er mere tilbøjelige til at stå sammen.

Jeg tænker mere om de tre mennesker kan leve resten af deres liv uden der kommer en eller anden form for konflikt i forhold til måden de har valgt at leve på.

Forstår det så desuden ikke. 

Kan ikke helt forklare det, men synes det er en lidt mærkelig måde at gøre det på når hun nu har alle muligheder for at få kæreste/mand og egne børn.

Pikku Myy skriver:

Det var nu mere det med at forældrene skal blive enige på tværs af parforhold, jeg umiddelbart synes er det samme som det må være i en almindelig delebarns-konstellation. Måske er det endda en fordel at de bor under samme tag.

I nogle af de mest velfungerende skilsmissefamilier jeg har oplevet, valgte forældrene faktisk at blive boende i tæt på hinanden. Faktisk har jeg kendt en pige, hvis mor og far boede i to forskellige lejligheder i et stort kollektivt. Det fungerede rigtig godt fordi hun ikke var nødt til at dele sit liv op i to.

Med følelser mente jeg de negative følelser der ofte kan opstå i en skilsmisse. Dem undgår de jo unægteligt.

Jeg er enig i at det "demokratisk" kan blive et problem for den lille familie at de er tre, hvor af de to pr automatik nok er mere tilbøjelige til at stå sammen.

Jamen hvis far og far pludselig skal skilles så opstår der da netop negative følelser som ved en ganske almindelig skilsmisse. Her er det bare far og far der skal skilles og ikke far og mor. Så det undgår de da ikke unægtelig som du skriver. 

Og nemlig. far og far har jo hinanden til at støtte og bakke hinanden op, hvor mor kun har sig selv og så bonus far som jo alligevel aldrig vil få helt samme position som far og far kunne jeg forestille mig. Altså kan de 2 måske rotte sig lidt sammen. 

De bor i samme hus men har hver deres lejlighed i huset så vidt jeg har forstået. Ser jeg ikke et problem i.

migxher skriver:

Jamen hvis far og far pludselig skal skilles så opstår der da netop negative følelser som ved en ganske almindelig skilsmisse. Her er det bare far og far der skal skilles og ikke far og mor. Så det undgår de da ikke unægtelig som du skriver. 

Og nemlig. far og far har jo hinanden til at støtte og bakke hinanden op, hvor mor kun har sig selv og så bonus far som jo alligevel aldrig vil få helt samme position som far og far kunne jeg forestille mig. Altså kan de 2 måske rotte sig lidt sammen. 

Nu har Silas og Louise jo kendt hinanden altid. Louise var den første der fik afvide at Silas var homoseksuel og de blev enige om hvis han var hetro ville de helt sikkert have fået unger. Også nåede de frem til jamen så lad os få dem alligevel��

migxher skriver:

Jamen hvis far og far pludselig skal skilles så opstår der da netop negative følelser som ved en ganske almindelig skilsmisse. Her er det bare far og far der skal skilles og ikke far og mor. Så det undgår de da ikke unægtelig som du skriver. 

Og nemlig. far og far har jo hinanden til at støtte og bakke hinanden op, hvor mor kun har sig selv og så bonus far som jo alligevel aldrig vil få helt samme position som far og far kunne jeg forestille mig. Altså kan de 2 måske rotte sig lidt sammen. 

Så du ser ikke noget problem i deres nuværende konstellation (udover den demokratiske vi lige er blevet enige om), men et potentielt problem, hvis de to fædre ender med at gå fra hinanden? Jeg er normalt sortseer af værste skuffe, men jeg synes ikke man kan "dømme" en familie ud at der måske bliver et problem hvis forældrene bliver skilt. Målet må vel være at det ikke er der det skal ende. Lige som for alle andre familier.

Jeg tror iøvrigt at det er de færreste beslutninger i livet der kan klare en "hvis der er noget der kan gå galt"-test. Man bliver nødt til at vægte mulighederne. Det lyder virkelig til at de to fædre og moderen har tænkt sig om og gennemsnakket mulighederne. Måske endda mere end hvad almindelige nybagte forældre har. Måske kan vi lære noget