Jeg er så vred!

sne190810 skriver:

Umiddelbart er jeg enormt enig i med hvad modesty skriver. 

Jeg vil bare lige give dig lidt med alligevel;

- Tag ansvar for dit liv! Fuck om du har en lorte xkæreste, som er skredet fra det hele. Det bliver IKKE nemmere for dig, af at sidde og mugge over det - du bliver nødt til at æde nogle store kameler pt. ja! og det kommer du helt sikkert til igen på et andet tidspunkt. men du kan vælge om de skal spises i bitte små bidder, og kastet lidt op igen undervejs og dvæle lidt over hver bid - eller du kan vælge at sluge dem hele og så bare komme videre. 
Du vælger helt selv! Men lige meget hvad, så ændrer det ikke på din situation, lortet eller ej, så er du der hvor du er. Og eftersom det ikke er holdbart, skal du videre - videre og være klar til baby kommer. 

- Når det er rigtig rigtig svært det hele, og alt bare syntes at være noget lort. Når du føler at det er DIG som trækker alt læsset, og din xkæreste ikke tager kontakt osv. og du endnu igang skal tage kontakt - så HUSK.. Husk hvem du gør det for, nemlig dit barn. Dit barn, som kommer til at være noget af det vigtigeste af dit liv.
Og jeg ved ikke med dig, men jeg ville gøre alt for mit barn, alt. Også selvom det ville kræve at jeg selv skulle gøre ting, tiltrods for uvenskab, fjendtligheder, spydigheder og uoverensstemmelser. 

Og så må man huske på, at selvom forholdet mellem dig og far ikke er godt/optimalt, så har det jo intet at sige ift hvordan forholdet mellem far og barn er/kommer til at blive. 
Og det er ikke noget du bør blande dig i, lige meget hvor meget du har i klemme med far,- for dit barns skyld og ret til far. 

Håber du læser dette med den rette ånd, for det er bestemt ikke ment negativt eller som en nedladende besked. Det er nærmere bare et kærlig spark i rumpetten, som forhåbentligt kan hjælpe dig videre i det her kaos, som jeg ved ikke er sjovt at stå i som gravid. 

Har selv været der ;-) 

 

Først og fremmest så er det her ikke en tude fjæs tråd.... jeg er vred! Og der er væsentlig forskel på at have ondt af sig selv og så være vred på en umoden mand der ikke vil tage ansvar og leve op til forpligtelser. .. økonomisk set. Det pisser mig af... at jeg bøder for en andens uansvarlighed. Uden at kunne ændre på situationen. .. 

Udover det så kan jeg ikke se det logiske i at jeg skal kontakte ham... Han er jo voksen?

Nu har jeg en voksen søn og en stor datter så jeg ved trods alt lidt

Om han vælger til eller fra må være hans valg, jeg kunne ikke drømme om at holde ham fra at se sit barn!  Og som sagt ved jeg ikke på nuværende tidspunkt hvad han vælger... og det må blive hans valg... ikke mit.

Han kender mit nummer så kan han jo bare kontakte mig. Jeg kan ikke se grunden til at jeg skal stå bagoverbøjet for hans skyld. 

For er han ligeglad så mener jeg ikke det er for mit barns skyld ... men mere for alle andres skyld.

Han burde jo selv kunne tage et ansvar

modesty skriver:

Det er ikke din ret at forhindre dit barn i at se sin far fordi du føler dig dårligt behandlet.

I er gået fra hinanden og selvom det er noget lort for dig, så er det ikke hans opgave at støtte dig økonomisk. Han kunne gøre det hvis han var en super flink fyr. Det er han så ikke, men det er stadig ikke hans opgave.

Du er bitter og vil straffe din eks, og det kan jeg godt forstå. Men det kan du ikke gøre uden at det også går ud over dit barn.

Du bliver nødt til at kunne skille dine egne følelser og din bitterhed, fra barnets ret til at se sin far. Eller bliver dit og dit barns liv svært fremover.

Barnet  skal selvfølgelig se sin far. Men når hun føder og lige efter er det vigtigste at hun er i balance og så kan han ikke bare regne med 14 dages samvær med den lille vil jeg mene.  For det vil da give et stks mor i ubalance og en masse negativ energi  for baby her. 

l.kjoeller skriver:

Det er jo med at søge alle tilskud du kan i den situation i hvertfald.  Han kunne da godt give en hånd med udstyr og lejlighed  altså. Men jeg ville ikke ønske ham til fødslen hvis han et fløjtende ligeglad med dig. Selvfølgelig skal han have kontakt med den lille men på dine vilkår når du har overskudet. For er nu engang vigtigst at du er i balance for den lille. 

Alt er søgt

Og tror måske der bliver fejl fortolket på det jeg skriver.... jeg ønsker på ingen måde at være sammen med ham igen.

Det jeg er vred over er at jeg er sat i en situation hvor jeg har måtte vælge imellem at betale varme og strøm og kunne føde mig selv og min datter. Eller betale husleje og få lukket for varme og strøm og ikke kunne spise.

I sidste ende skal han forhåbentlig betale for hans eftersom hans navn er på. Men lige nu står jeg med lorten.... 

Fødslen kommer han ikke med til, det ønsker jeg ikke. Sådan er det bare.

Og så må vi se hvad der sker når jeg har født osv.

alenemor42 skriver:

Alt er søgt

Og tror måske der bliver fejl fortolket på det jeg skriver.... jeg ønsker på ingen måde at være sammen med ham igen.

Det jeg er vred over er at jeg er sat i en situation hvor jeg har måtte vælge imellem at betale varme og strøm og kunne føde mig selv og min datter. Eller betale husleje og få lukket for varme og strøm og ikke kunne spise.

I sidste ende skal han forhåbentlig betale for hans eftersom hans navn er på. Men lige nu står jeg med lorten.... 

Fødslen kommer han ikke med til, det ønsker jeg ikke. Sådan er det bare.

Og så må vi se hvad der sker når jeg har født osv.

Sådan læste jeg det ikke. Selvom man ikke er sammen burde man dog ikke være så ligeglad med moren til sit barn. Synes heller ikke du behøver at være mega aktiv for at involvere ham. Det skal nok  komme hvis han har interesse. 

l.kjoeller skriver:

Barnet  skal selvfølgelig se sin far. Men når hun føder og lige efter er det vigtigste at hun er i balance og så kan han ikke bare regne med 14 dages samvær med den lille vil jeg mene.  For det vil da give et stks mor i ubalance og en masse negativ energi  for baby her. 

Nej, han kan ikke regne med 14 dages samvær som situationen er, det er jeg helt enig i.

alenemor42 skriver:

Først og fremmest så er det her ikke en tude fjæs tråd.... jeg er vred! Og der er væsentlig forskel på at have ondt af sig selv og så være vred på en umoden mand der ikke vil tage ansvar og leve op til forpligtelser. .. økonomisk set. Det pisser mig af... at jeg bøder for en andens uansvarlighed. Uden at kunne ændre på situationen. .. 

Udover det så kan jeg ikke se det logiske i at jeg skal kontakte ham... Han er jo voksen?

Nu har jeg en voksen søn og en stor datter så jeg ved trods alt lidt

Om han vælger til eller fra må være hans valg, jeg kunne ikke drømme om at holde ham fra at se sit barn!  Og som sagt ved jeg ikke på nuværende tidspunkt hvad han vælger... og det må blive hans valg... ikke mit.

Han kender mit nummer så kan han jo bare kontakte mig. Jeg kan ikke se grunden til at jeg skal stå bagoverbøjet for hans skyld. 

For er han ligeglad så mener jeg ikke det er for mit barns skyld ... men mere for alle andres skyld.

Han burde jo selv kunne tage et ansvar

 

 

Nej, du skal ikke "stå bagoverbøjet for hans skyld" - du skal stå bagoverbøjet for dit barns skyld. Og hvis det betyder, at du i starten skal "opfordre" ham til at tage kontakt, så synes jeg stadig, det er dit ansvar som mor - for dit barns skyld.

Selvfølgelig skal han ikke være der 24/7 14 dage i træk, men så meget som du på nogen måde kan overskue. Igen for dit barns skyld, så far knytter sig til barnet og omvendt. Om det er hver 2. dag eller 3 gange om ugen (hvilket vel er nærmest det samme), må I jo så finde ud af.

alenemor42 skriver:

Alt er søgt

Og tror måske der bliver fejl fortolket på det jeg skriver.... jeg ønsker på ingen måde at være sammen med ham igen.

Det jeg er vred over er at jeg er sat i en situation hvor jeg har måtte vælge imellem at betale varme og strøm og kunne føde mig selv og min datter. Eller betale husleje og få lukket for varme og strøm og ikke kunne spise.

I sidste ende skal han forhåbentlig betale for hans eftersom hans navn er på. Men lige nu står jeg med lorten.... 

Fødslen kommer han ikke med til, det ønsker jeg ikke. Sådan er det bare.

Og så må vi se hvad der sker når jeg har født osv.

Jeg håber I finder en løsning som fungerer og så du ikke stresser over det hvis han kontakter dig... 

Og det må man da håbe. 

PUHK skriver:

Nej, du skal ikke "stå bagoverbøjet for hans skyld" - du skal stå bagoverbøjet for dit barns skyld. Og hvis det betyder, at du i starten skal "opfordre" ham til at tage kontakt, så synes jeg stadig, det er dit ansvar som mor - for dit barns skyld.

Selvfølgelig skal han ikke være der 24/7 14 dage i træk, men så meget som du på nogen måde kan overskue. Igen for dit barns skyld, så far knytter sig til barnet og omvendt. Om det er hver 2. dag eller 3 gange om ugen (hvilket vel er nærmest det samme), må I jo så finde ud af.

Jeg forstår din pointe..... jeg syntes bare ikke jeg kan se hans eget ansvar i dette?

Han er jo midt i 30 ' erne og fuldstændig i stand til at tage beslutninger og ansvar osv. Han ved hvor jeg er og kender termin .... og ved at han selvfølgelig må se sit barn.

Jeg syntes så at derfra er det hans ansvar og ikke mit. ... 

alenemor42 skriver:

Lige nu hænger det på mig, en veninde fortalte at jeg skulle kontakte advokat fordi boligselskaberne åbenbart er rimeligt ublu med hvem der står på hvad så længe de kan få deres penge ind. Deres svar på hans del af huslejen var at de jo ikke vidste han var flyttet... så vi må se hvad det ender med

Men står i begge ikke på lejekontrakt? hvis i gør det hæfter i begge 

alenemor42 skriver:

Jeg forstår din pointe..... jeg syntes bare ikke jeg kan se hans eget ansvar i dette?

Han er jo midt i 30 ' erne og fuldstændig i stand til at tage beslutninger og ansvar osv. Han ved hvor jeg er og kender termin .... og ved at han selvfølgelig må se sit barn.

Jeg syntes så at derfra er det hans ansvar og ikke mit. ... 

 

Nej, det gør du åbenbart ikke.. Hvis manden ikke tager kontakt af forskellige årsager hvad så? Er det så bare ærgerligt for barnet, fordi det var fars skyld og fars ansvar. Jeg synes som mor, man bider det i sig og tager ansvaret for det hele, selvom idioten (hvis det er det, han er) ikke kan finde ud af det, og gør alt for, at der bliver etableret kontakt ml barnet og faderen. Man må se ud over skyld og ansvar (med mindre det har fatale konsekvenser for barnet) og bide det i sig.