Kay skriver:
Nu prøver jeg en gang til for dig jeg har IKKE som i SLET IKKE sagt jeg vil blive sur.
Jeg forklare det pænt, fordi jeg har fundet ud af at mange faktisk ikke ved...og derfor ville jeg oplyse dem der havde lyst til at læse om det. For jeg ved der er rigtig mange der bliver utroligt sårede over det ord, og hvis det kan ske lidt færre gange så ville det jo være dejligt
Og jeg kan godt forstå at personer der ikke står med alt den sorg og smerte og bekymringer det giver at havde et spalte barn, ikke kan sætte sig ind i at sådan et ord kan være sårede selvom det ikke er sagt i en ond mening.
Arhh, come on?
"Jeg har lige brug for at komme ud med noget, harerskår er et skældsord! På linje med perker, spadser, mongol, bøssekal og mange andre grimme ting man kan kalde hinanden!
Det hedder læbeganespalte!
Og ja en gang kaldte man det harerskår, ligesom man en gang troede jorden var flad, og mente at det var i orden at eje andre mennesker!"
+
"Nu prøver jeg en gang til for dig jeg har IKKE som i SLET IKKE sagt jeg vil blive sur."
Begge udtalelser lyder ret aggressive...
Hmm du antager at folk ikke kan sætte sig ind i sorgen, fordi de bruger et "forkert" ord? At man bruger et, i nogle menneskers øjne, "forkert" ord har da intet at sige om folks evne til at føle empati.
Det må da være op til modtageren af udtalelsen at vurdere, om det er værd at hidse sig op over? Hvis du bliver vred/stødt/såret over et udsagn, som på ingen måde er negativt ment, er det jo kun dig der tillægger udsagnet noget negativt. Det er da kun modtageren der kan stå til ansvar for sine egne følelser, hvis denne vælger at blive vred over et udsagn. Man kan vælge at blive vred over et ord, eller man kan vælge at forsøge at lytte til, hvad der rent faktisk bliver ytret og forholde sig til dette. I sin egen forstokkethed kunne man jo nemt risikere at gå glip af et vigtigt budskab. Jeg synes, det er spild af energi at blive vred, men jeg er klar over, de fleste nok er enige med dig i disse politiske korrekte tider. 
Jeg anser mig selv for at være et meget høfligt menneske, men jeg vil ikke lægge bånd på mig selv for at tækkes andre. Der er meget stor forskel, synes jeg. Hvis man konstant skal være bange for at såre folks følelser, er man jo tvunget til at overveje hvert eneste ord, før det forlader ens mund, for man ved jo aldrig, hvilke ord der lige støder dette menneske. F.eks. ville jeg ikke ane, at jeg kunne støde nogen ved at sige hareskår, så Gud ved, hvilke andre ord jeg kunne komme til at støde folk med? Folks følelser må være deres eget ansvar (når vi taler om ord eller tegninger eller andet i den retning, selvfølgelig må man ikke bryde loven og udøve vold/mord/mm., for så har folk ret meget grund til at være sure). Hvis jeg eksempelvis siger ”fuck, en klam mongol” er der jo ingen tvivl om at jeg mener det nedværdigende og så er det jo ikke okay, men hvis jeg siger ”barnet er mongol, men heldigvis glad og tilfreds”, så er det jo tydeligt at det ikke er ment nedladende, men faktisk i sympati med dette barn. Hvis man vælger at blive vred over sidstnævnte, synes jeg personligt ikke, man vælger sine kampe med omhu…