Det er bare ikke det samme for manden som det er for kvinden. Fra det øjeblik vi bliver gravide tænker og taler vi ikke om andet end baby! Alt går op i det! Babytøj, babyudstyr, blemærker, indretning af børneværelse osv osv osv.
Manden som ikke mærker det på egen krop går oftest ikke såå meget op i det. Jeg kan da huske at min egen mand syntes jeg talte liiige rigeligt om det på et tidspunkt. Og havde jeg givet ham en bog, var den også blevet sat på hylden.
jeg købte i stedet Den store Graviditetsbog og læste om babys udvikling uge for uge. Det lille afsnit læste jeg højt for ham. Og det var det. Og så syntes han det var sjovt når hun sparkede.
Anden gang jeg var gravid var han meget lidt i kontakt med min mave.
Du skal ikke tage det så personligt. Når baby kommer kan det også være svært for manden at synes det er vildt spændende at blive ved med at ligge og kigge på baby og sige babylyde, når den første babylykke er overstået.
Anmeld