Gravid - kæmpe dilemma

Rockertand skriver:

Moar, hvorfor fik jeg aldrig en lillebror eller lillesøster, det ville jeg så gerne?!

Du ved jo godt, at vi kæmpede i 4 år for at få dig, vi håbede og græd og gik igennem en masse skuffelser, og endelig kom du så.

9 måneder senere blev jeg gravid igen helt uden hjælp, men den gad vi ikke have, så jeg fik en abort.......  

Under bæltestedet.  Føj da 

Dorthe1986 skriver:

Jamen jeg er efterhånden som altid enig med dig.

 

Min søns far og jeg gik fra hinanden lige inden han blev 2. Jeg har så fundet en ny mand der virkelig er der for min dreng og han har selv to drenge. Vi har tilsammen en på 7 og 2 på 3,5 og 4. alle tre er samlet hver anden weekend og det er da rocker hårdt med sådan tre knægte og især De to der nærmest er lige gamle. 

Min mand og jeg har et super stærkt forhold og elsker vores børn familie. Alligevel er vi enige om at vi intet fælles barn skal have. Så i en alder af 27 tog jeg den beslutning at Jeg altså aldrig skulle føde et  barn igen. Men hvorfor? Fordi jeg tror ærlig talt ikke vores forhold ville kunne bære det. Vi elsker det vi har nu og vil ikke bytte det. Min mand er jo så næsten også 50 så det ville jo også dræne ham at skulle have en baby mere end de andre børn dræner ham ;-) 

Men tænk hvis jeg pga min unge alder trumfede en baby igennem. Så ville vores forhold højst sandsynligt gå i stykker, min søn ville miste sin højtelskede papfar, sine elskede papbrødre og vi ville stå med en baby der skulle deles mellem os. For hvad? Hvem ville vinde her? Alle ville jo være tabere i en eller anden forstand!

Min mand er 54, så alderen spiller helt sikkert også en rolle her - men jeg er ret sikker på at vi ville have det på samme måde hvis han var 34.

Puha sikke et dilemma. Jeg vil tilslutte mig modesty og sige at I må tænke over hvad det vil betyde for jeres forhold - kan den overleve to små. 

Rockertand skriver:

Moar, hvorfor fik jeg aldrig en lillebror eller lillesøster, det ville jeg så gerne?!

Du ved jo godt, at vi kæmpede i 4 år for at få dig, vi håbede og græd og gik igennem en masse skuffelser, og endelig kom du så.

9 måneder senere blev jeg gravid igen helt uden hjælp, men den gad vi ikke have, så jeg fik en abort.......  

Synes det her svar er mega upassende og ubrugeligt.. ��

Kæresten og jeg har hele tiden snakket om vi kun ønsker et barn (vi starter udredning næste uge efter 1 års forsøg) 

Jeg tror det er vigtigt at finde dem til om I på et eller andet tidspunkt kunne tænke jeg barn nr. 2 - selvom vi er enige om 1 barn, tænker jeg at det ved vi nok først når vi har fået nr. 1 og vi virkelig ikke ønsker en mere. 

Tror I bliver nødt til at lade være med at tænke for meget på hvad i er gået igennem med jeres søn (selvom det er svært) Det er jo ikke sikkert at nr. 2 skal igennem det samme. 

Unden at kende jer, lyder det som om jeres parforhold er sundt og stærkt netop pga. det i er gået igennem.

Jeg vil mærke efter og prøve neutralt (uden at tænke på der allerede er en baby i maven) om I vil have nr. 2

Og så kan vel godt sige tillykke med at trodse alle odds og blive gravide naturligt.

modesty skriver:

Min mand er 54, så alderen spiller helt sikkert også en rolle her - men jeg er ret sikker på at vi ville have det på samme måde hvis han var 34.

det ville vi helt sikkert også hvis min mand havde min alder.

Jeg kommer lige med et fælles svar, da det er nemmere! 

Tusind tak for alle jeres svar, det har sat en masse tanker igang.

Jeg talte med min læge, og hun mente at jeg ikke var besluttet på noget endnu. Vi skal bruge weekenden på at snakke om det, om vi kan klare det og ønsker barn nr 2. Tirsdag skal jeg til skanning og fastlægge terminsdagen og torsdag skal jeg til læge igen, hvor jeg forhåbentlig kan fortælle vores beslutning. 

Det er den hårdeste beslutning vi har skulle træffe, og den er fuld af ambivalente følelser. 

Jeg håber at en rolig weekend med gode lange snakke kan hjælpe os til at komme frem til den rigtige beslutning for os.

Jeg var alene mor med min første fødte de første 5 mdr og derefter fandt jeg faderen til mine 2 andre børn... Jeg fik 3 børn på en 3 årig periode, har aldrig fortrudt trods det til tider kunne trække tænder ud første fødte fik en fødselsskade og tredje fødte har været ørebarn. De har så ufattelig stor glæde af hinanden. Nu er jeg gravid med tvillinger skulle blot liiiige have en nr. 4 chok chok chok.... Men vi glæder os nu. I starten var min mand bestemt ikke begejstret, men det er man nu engang ikke selv herre over.

jeg håber I finder den rette beslutning for netop jer, men husk man fortryder ikke de børn man får kun dem man ikke får 

Anonym skriver:

Jeg kommer lige med et fælles svar, da det er nemmere! 

Tusind tak for alle jeres svar, det har sat en masse tanker igang.

Jeg talte med min læge, og hun mente at jeg ikke var besluttet på noget endnu. Vi skal bruge weekenden på at snakke om det, om vi kan klare det og ønsker barn nr 2. Tirsdag skal jeg til skanning og fastlægge terminsdagen og torsdag skal jeg til læge igen, hvor jeg forhåbentlig kan fortælle vores beslutning. 

Det er den hårdeste beslutning vi har skulle træffe, og den er fuld af ambivalente følelser. 

Jeg håber at en rolig weekend med gode lange snakke kan hjælpe os til at komme frem til den rigtige beslutning for os.

Eftersom I havde så store problemer med at få den første, ville jeg nok vælge at se det som en velsignelse at I kan få en naturligt. Også selvom det ikke er planlagt, det er trods alt en meget stor ting at I kunne selv

Jeg har stor medfølelse med jer.. Og sikke en beslutning I skal gennemgå. Jeg er sikker på, at I tager den rigtige ift det liv I har. 

Jeg tror dog, at aborter er noget, der kan jage en for evigt. Min mor fik en abort, da hun var 18 år (hun er 55 i dag) og hun nævner det stadig en gang imellem. 

Jeg har en datter på 7 nu og hun har bestemt ikke været en dans på roser. Men de år hvor børnene er små, går så ufatteligt hurtigt (selvom det kan være SÅ hårdt mens de er det), og så har man resten af livet til at nyde gevinsten af det hårde arbejde.

Jeg tror bestemt, at hvis I vælger at få jeres lille barn, vil I stå om meget kort tid og tænke, hvordan I nogensinde kunne/ville undvære det. 

Jeg ønsker jer al held og lykke med beslutningen. Uanset hvad I beslutter er det bedste for jer.