l.kjoeller skriver:
Intentionen var det modsatte. Det var jo ventetiden værd. Og nu kom det af sig selv. Rent mirakel.
Tror du kan sige til dig selv mit tilfælde er worst case scenario . Og hvis det er det og du om nogle år både har barn og er gravid. Er verden så ikke fantastisk. Også selvom det ikke er i morgen. Jeg har dog på fornemmelsen det kommer hurtigt igen. Hvis du overhovedet har mistet . 
Jeg er 99 på at jeg har mistet.
Hun sagde sådan:
Barnet kan godt komme meget langsomt fra start, men ellers ligner det ikke du skal have en udskrabning hvis du har aborteret, fordi livmoderen er så slank. Altså, at der nærmest intet var at se. Overhovedet. Det må være unormalt 6+1.
Kun blodprøven kan vise det. Men aller værreste ville være at få afvide det var udenfor livmoderen.
Tænk hvis nogen kom og rev det her maridt fra mig. Fra den ene dag til den anden gik jeg fra at være lykken selv - til det her.
Åh undskyld. Ved du ikke ville sige det for at gøre mig mere ked af det. Men de der 2 år gjorde ondt at høre.
Håber du har ret. Jeg kan sommetider når jeg ikke er alene grine og have det sjovt. Sommetider grine og bryde ud i gråd. Men når jeg er alene, kigger jeg bare ned i jorden og på jeres beskeder. Ved slet ikke hvordan jeg skal håndtere den tomme fornemmelse jeg har. 
Kender dog en der mistede og så blev gravid måneden efter. Håber lyset skinner meget tæt på mig. 
Anmeld