Hvem laver undersøgelsen?

Min mands knægt som bor hos os er også sensitiv han er nu 8 år og nej det er bestemt ikke noget de vokser fra men de bliver bedre med alderen til selv at sige fra når det hele bliver for meget. Vi har måtte sætte lås på hans dør så han kan gå ind og låse sin dør når det bliver for meget for ham med de små. Vi sørger for at dagene er forudsigelige så herhjemme lægger vi faktisk ikke så meget mærke til det længere, men i skolen (specialskole) kommer han ud med rigtig mange af sine udbrud men det er nok fordi tingene ikk er så forudsigelige som herhjemme.

bøllen skriver:

Måske fordi der er kommet mere fokus børn med dette karaktertræk  heldigvis for det . Så folk kan blive oplyst fremfor at konkludere . 

Der er en grund til at det netop ikke er en diagnose. Og jeg er skam ikke uvidende. Har læst om det - men har ikke personlig erfaring hvis det er hvad du mener. 

Jeh synes det er fint der tages hensyn, ligesom man skal tage hensyn til et genert barn, et lidt introvert barn, et meget aktivt barn osv. - samtidig skal de også udgordres. Men jeg kan ikke se hvorfor pædagogerne behøver "en diagnose" for det. Man lærer hurtigt børnene at kende og agerer derefter. 

mor:) skriver:

Der er en grund til at det netop ikke er en diagnose. Og jeg er skam ikke uvidende. Har læst om det - men har ikke personlig erfaring hvis det er hvad du mener. 

Jeh synes det er fint der tages hensyn, ligesom man skal tage hensyn til et genert barn, et lidt introvert barn, et meget aktivt barn osv. - samtidig skal de også udgordres. Men jeg kan ikke se hvorfor pædagogerne behøver "en diagnose" for det. Man lærer hurtigt børnene at kende og agerer derefter. 

 

Kan så sige som mor til 2 sensitive børn, at det er LANGT fra hvordan det er i den virkelige verden. Desværre oplever man ofte som forældre at der netop ikke tages hensyn til barnet. 

Det er min erfaring og en ting jeg ofte oplever andre forældre til sensitive børn har " problemer " med.

hvilket også er det TS lidt giver udtryk for. Desværre er det bare ofte sådan ude blandt fagfolkene. At det skyldes forældrene , at folk ikke ser børnene for det de er, både godt & skidt. De udfordringer der kan være med et sensitivt barn.

Nej det skal ikke gøres til et problem og ja børnene skal udfordres. Enig. Men nogle gange er det bare svære end som så.

Jeg forstår ikke hvorfor drengen absolut skal have et lable eller diagnose for at der kan blive taget lidt hensyn til  ham.

I stedet for at få ham tjekket og få sat lable på ham ville jg nok presse på og insisterer på at din søn har nogle behov og dem ser i gerne at der bliver taget hensyn til. Jeg tror man skal passe på med at smide om sig med diagnoser og titler.

Jeg må altså sige at i min søns institution tager de hensyn! På trods af at han ikke har været ind over fagfolk.

Vi indkaldte til møde hvor vi forklarede hvad vi så herhjemme. En dreng som i den grad mistrivedes. Og som vi brugte lang tid på at samle op efter en dag i børnehave. De så slet ikke det samme, men som de selv er inde på, så reagerer børnene der hvor de er mest trygge. 

Min søn havde ikke gået der længe før vi snakkede med dem. De indførte time-outs. Ikke negativt, men små pauser, hvor han kunne samle sig selv. Og få ro. Og så forbereder de ham på alt. Og tager ham til side når der er for meget larm, og der skal gives beskeder. Han har ofte 1-1 kontakt, selv om de ikke har normering til det.

Jeg har fået en helt anden dreng. Og nu når han har gået der længere tid, er han også begyndt at reagere lidt dernede. Så de er nu selv meget mere obs. Og informere altid, hvis de har lavet andet end de plejer. Så jeg kan hjælpe ham med at bearbejde det. For det er her min dreng har brug for hjælp.

Om han er særlig sensitiv eller ej, er jeg ligeglad med. Tiltagene virker, og det er FEDT. Han trives nu både hjemme og i børnehaven Vi har enkelte dage hvor det går skævt, men det er mest fordi vi voksne slækker på rutinerne, eller der sker noget uventet i børnehaven 

Hvad jeg egentlig ville sige, var at BANK i bordet, og foreslå selv hvad du tror kan hjælpe din søn. Så har pædagogerne noget konkret at gå efter.

Hertz skriver:

Min mands knægt som bor hos os er også sensitiv han er nu 8 år og nej det er bestemt ikke noget de vokser fra men de bliver bedre med alderen til selv at sige fra når det hele bliver for meget. Vi har måtte sætte lås på hans dør så han kan gå ind og låse sin dør når det bliver for meget for ham med de små. Vi sørger for at dagene er forudsigelige så herhjemme lægger vi faktisk ikke så meget mærke til det længere, men i skolen (specialskole) kommer han ud med rigtig mange af sine udbrud men det er nok fordi tingene ikk er så forudsigelige som herhjemme.

Spøger af ren undring, er der andet med din mans søn siden han går i specialskole ud over at være sensitiv? har selv en søn med diagnose og han går i almindelig skole   

Spøger af ren undring, er der andet med din mans søn siden han går i specialskole ud over at være sensitiv? har selv en søn med diagnose og han går i almindelig skole  

Nej altså han har ingen diagnoser hvis det er det du tænker på, allerede fra børnehaven havde han mange problemer, en meget følsom dreng, han kan ikk tåle så meget Larm og hvis der sker for meget og reagerer tit med vrede eller lukker sig inde. Han har svært ved mange mennesker og kan ikke forholde sig til at der bliver stillet krav til ham. Men allerede i børnehaven blev han indstillet til specialskole, de er 5 elever i klassen, 1 lærer og 1 pædagog og det er det bedste for ham, han havde aldrig klaret sig i en almindelig skole med 20+ i klassen. 

bøllen skriver:

Ej sådan hænger det jo ikke sammen   Det er ski ikke noget man kan gøre sine børn til. Du må da fuldstændig have misforstået noget. Tydeligt du ikke ved en dyt om at være sensitiv . Disse holdninger gør netop at det kan være svært for os der HAR et sensitivt barn . Øv altså 

Nej, min datter var født sådan, så det ved jeg udemærket. Desuden er min helt personlige holdning at sensitiv også forveksles med uopdragen. Jeg siger ikke det er det altid, overhovedet ikke, men jeg tror på at nogle forældre pylrer for meget, børnene bestemmer så meget at så snart tingene går imod dem, vræler de, lukker sig inde i dem selv og kan slet ikke rumme det, så bliver de pludselig opfattet som sensitiv og så kører tingene først i ring.. Men igen, misforstå mig nu ikke, jeg siger ikke at det er sådan med dit barn, for det kan jeg ikke vide noget om. Det er bare pudsigt som det her sensitivitet eksploderer i denne tid hvor forældre også er mere konfliktsky end nogensinde før. Tilfældigt? Jeg tror det ikke. 

Happiness skriver:

Jeg må altså sige at i min søns institution tager de hensyn! På trods af at han ikke har været ind over fagfolk.

Vi indkaldte til møde hvor vi forklarede hvad vi så herhjemme. En dreng som i den grad mistrivedes. Og som vi brugte lang tid på at samle op efter en dag i børnehave. De så slet ikke det samme, men som de selv er inde på, så reagerer børnene der hvor de er mest trygge. 

Min søn havde ikke gået der længe før vi snakkede med dem. De indførte time-outs. Ikke negativt, men små pauser, hvor han kunne samle sig selv. Og få ro. Og så forbereder de ham på alt. Og tager ham til side når der er for meget larm, og der skal gives beskeder. Han har ofte 1-1 kontakt, selv om de ikke har normering til det.

Jeg har fået en helt anden dreng. Og nu når han har gået der længere tid, er han også begyndt at reagere lidt dernede. Så de er nu selv meget mere obs. Og informere altid, hvis de har lavet andet end de plejer. Så jeg kan hjælpe ham med at bearbejde det. For det er her min dreng har brug for hjælp.

Om han er særlig sensitiv eller ej, er jeg ligeglad med. Tiltagene virker, og det er FEDT. Han trives nu både hjemme og i børnehaven Vi har enkelte dage hvor det går skævt, men det er mest fordi vi voksne slækker på rutinerne, eller der sker noget uventet i børnehaven 

Hvad jeg egentlig ville sige, var at BANK i bordet, og foreslå selv hvad du tror kan hjælpe din søn. Så har pædagogerne noget konkret at gå efter.

Og det er jo SUPER fedt  At de lytter . For ja det hjælper nemlig. For mig er det som sådan også uden betydning .

men her har / kæmper vi både med skole og børnehave som ikke vil se / høre på os som forældre .

I Eliene Arons bog eller bare hendes hjemmesider har skemaer og beskrivelser forklare og viser dig hvordan du selv kan undersøge om dit barn er særligt sensitivt. Det kan være man faktisk skal have en upartisk til at hjælpe en med det. Det er ikke fordi du ikke kan få fagfolk til det, men du har måske flest observationer af barnet, og oplever det stærkeste så det er ikke en dårlig ting selv at undersøge. Man skal huske at alle indeholde træk hvor man er sensitiv eller særligt sensitiv, uden at man faktisk er særligt sensitiv. 

Læs på det og undersøg det, det er et meget spændende emne, og enormt vigtigt for barnet, så det bedre kan føle sig forstået og enerkendt. Det er ikke en sygeliggørelse blot et sensitiv nervesystem eller et særligt karaktertræk om man vil. 

Om du har særligt sensitive børn eller robuste eller hvad du vil kalde børn nu om dage er det en gave det hele.